Vognmandsorganisation kritiserer nyt udbud af vintertjenesten på Statens veje
Onsdag 13. april 2022 kl: 11:37
Af: RedaktionenVejdirektoratet sendt vintertjeneste på de statslige veje ud i et nyt udbud. I den forbindelse peger vognmandsorganisationen DTL på, at det stadig er et spørgsmål, hvilke arbejdstidsregler, der gælder. Det er efter DTL's mening ikke godt nok, da det blandt andet var usikkerhed om, hvilke regler, der gælder på arbejdstidsområdet, der fik Vejdirektoratet til at trække udbuddet af vintertjenesten tilbage i første omgang
Kontrakter på vintertjeneste på de statslige veje er nu sat i offentligt udbud af Vejdirektoratet. Det sker efter, at direktoratet annullerede sit første udbud den 4. marts efter spørgsmål fra branchen om, hvordan der skulle tages højde for uafklarede spørgsmål vedrørende de lovbestemte køre- og hviletidsregler og arbejdstidsreglerne.
Det nye udbud er offentliggjort efter det seneste møde mellem branchen og Vejdirektoratet, der fandt sted 1. april. På mødet pegede organisationerne på, at det stadig er uafklaret, hvilke af arbejdstidsreglerne, der er gældende før, under og efter udførelsen af vintertjenesten.
Myndigheden skal ifølge transportministeren bruge noget tid på at afklare fortolkningen af arbejdstidsdirektivet i henholdsvis Transportministeriet og Beskæftigelsesministeriet, men der er blevet arbejdet hurtigt.
At spørgsmålet om arbejdstid fortsat er uafklaret, er ifølge underdirektør i DTL, Ove Holm, dybt kritisabelt.
- Det er dybt kritisabelt, at der stadig mangler en troværdig afklaring på en opdateret tilgang til arbejdstid og beredskabstillæg. Det er først og fremmest vigtigt at kende rammevilkårene også for blandet kørsel, når man byder på en rute. Det har betydning for, hvor mange chauffører, vognmanden skal bruge, og dermed prisen. Det har også betydning for chaufførens køre- og hviletidsstatus, hvis han skal fortsætte med anden tachografpligtig kørsel, siger Ove Holm.
Vejdirektoratets advokat konkluderer i et notat til udbuddet, at det er ”ikke vores umiddelbare vurdering, at rådighedsvagt vil udgøre arbejdstid”.
DTL vurderer dog, at notatet kan blive underkendt af en domstol, så det har begrænset værdi for vognmændene.
Vejdirektoratet giver til gengæld mulighed for leverandørens opsigelse af kontrakten med fire måneders varsel til udgangen af april i et kalenderår i tilfælde af, at en dansk domstol afsiger endelig dom om, at rådighedstid under Vejdirektoratets kontrakter om vintertjeneste - det vil sige den tid, som leverandøren opnår betaling for i henhold til beredskabshonoraret - udgør arbejdstid i henhold til gældende arbejdstidsregler, og leverandøren kan dokumentere, at dette væsentligt ændrer grundlaget for leverandørens forudgående tilbudsafgivelse.
- Det er derfor ikke selve udbudsmaterialet, men i stedet usikkerheden om lovgivningen, der giver vognmændene hovedbrud, siger Ove Holm.
Ny og hyppigere regulering
Som et positivt element noterer DTL, at der introduceres et fast monterings- og afmonteringshonorar pr. lastbil på 20.000 kroner.
DTL har også ros til indførelsen af en ny og hyppigere kvartalsvis reguleringsmekanisme og en særskilt månedlig olieregulering. Med de stigende brændstofpriser var det oprindelige årlige interval ifølge DTL alt for stort.
- Vi har anbefalet en kvartalsvis prisregulering efter indeks for lastbilkørsel, og med en månedlig regulering efter olieprisindekset mellem hvert kvartal, og det har Vejdirektoratet efterkommet, siger Ove Holm, som også ser frem til, at reguleringsmekanismerne bliver indlemmet i de kommunale udbudskontrakter, når der skal udbydes vintertjeneste for kommunale veje og anlæg.
- Der bør være ensartethed, så vi forventer, at kommunerne retter sig ind. Det er et eksempel til generel efterfølgelse i offentlige transportaftaler, siger Ove Holm.
Udbuddet, som Vejdirektoratet har offentliggjort, gælder for perioden 1. juli 2022 - 30. juni 2028. Fristen for at byde på opgaven er 27. maj 2022 klokken 10.00.
Udbuddet, der har ID-nummer 2077 og udbudsnummer VIN4, kan findes på Vejdirektoratets udbudsportal via dette link - klik her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Vognmand i Odense har trukket en udtrækstrailer til Odense
- Transportvirksomhed syd for Aarhus har fået depotopladning
- Nyt selskab skal gøre opladning nemmere og billigere
- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU
- Mindre flytteforretning på Sjælland er gået konkurs
- Transportvirksomhed i Kolding investerer i elektriske lastbiler
- Ny asfalt skal mindske partikelforurening fra trafikken
- Ubrugte midler flyttes til en anden pulje
- Bommen kan gå ned for udenlandske lastbiler med ubetalte vejafgiftsbøder
- Aftale om udenlandsk arbejdskraft er et vigtigt skridt for transportbranchen
- Vognmand på Amager trækker læsset med en tre-akslet pusher-trækker
- Tung transport mellem Danmark og Sverige skal være lidt lettere - at gennemføre
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |