Transportministeren har fremsat lovforslag om kontrol ag arbejdstid
Fredag 8. april 2022 kl: 10:46
Af: RedaktionenOnsdag i denne uge fremsatte transportminister Trine Bramsen (S) det ventede lovforslag til kontrol af arbejdstid for chauffører og selvstændige vognmænd for Folketinget. Politiet vil - hvis lovforslaget vedtages uden væsentlige ændringer, få mulighed for frit at kontrollere arbejdstiden hos alle, de standser på vejene, og der vil ikke være et lovbestemt bødeloft på overtrædelserne. - Det er bekymrende, lyder det fra vognmandsorganisationen DTL
Formålet med lovforslaget er at gennemføre den del af EU’s Vejpakke, der ændrer reglerne om kontrol af arbejdstid for mobile lønmodtagere, som udfører vejtransportaktiviteter. Reglerne skal ifølge EU forbedre den generelle færdselssikkerhed, skabe bedre og mere ensarterede konkurrencevilkår i Europa og beskytte chaufførerne i vejtransportsektoren. Reglerne omfatter også selvstændige vognmænd.
Lovforslaget vil som noget nyt indføre myndighedskontrol med gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde. Det sker i form af en udvidelse af den eksisterende vej- og virksomhedskontrol på køre- og hviletidsområdet, der udføres af henholdsvis politiet, hvad angår vejsidekontrollen, og af Færdselsstyrelsen, hvad angår virksomhedskontrollen.
Politiet kan kontrollere arbejdstiden
- Vores største bekymring er gennemførelse af kontrolstrategien for vejsidekontrollen, hvor politiet efter lovforslaget alene er tiltænkt at kontrollere pauser. Men i praksis er det faktisk muligt for politiet at kontrollere chaufførens arbejdstid, uden at der er mistanke om andre overtrædelser, siger underdirektør i DTL, Frank Davidsen, som har en fortid i politiet.
- Det skyldes, at vejkontrollen tager udgangspunkt i takografdata, så så godt som alle informationer er til stede, når chaufføren kontrolleres af politiet, påpeger han og tilføjer:
- Lovforslaget lægger dog i sin helhed op til, at det kun er chauffører og virksomheder, som har mange eller alvorlige overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne, der skal underkastes kontrol af arbejdstidsreglerne. Så det er et af de områder, som DTL vil holde nøje øje med.
Forventer en række prøvesager
En anden bekymring hos DTL er, at lovforslaget ikke arbejder med et bødeloft, som det er tilfældet for sanktionerne på køre- og hviletidsområdet. Transportministeren har ikke angivet nogen begrundelse for denne forskel, men henviser til domstolenes mulighed for at fravige strafniveauet i op- eller nedadgående retning.
- Det vil så skulle ske ud fra en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i en sag, og det vil helt sikkert give anledning til en byge af prøvesager, hvor vognmændene skal hvirvles gennem møllen, siger Frank Davidsen.
Overtrædelse af arbejdstidsreglerne for mobile arbejdstagere og selvstændige chauffører/selvkørende vognmænd og arbejdsgivere vil fremover blive sanktioneret af myndighederne i stedet for i det fagretlige system efter den danske model. Det er myndighederne tvunget til på grund af de nye EU-regler. DTL forklarer, at den laveste bødestraf til chaufføren starter efter lovforslaget på 1.000 kroner og 2.000 kroner til vognmanden. En bod efter det nuværende system starter ved 25.000 kroner.
Hav styr på køre- og hviletiden
- Jeg kan sige, at dette tiltag ikke har groet i vores baghave, for vi har hele tiden været tilhængere af den danske model, som EU også burde have anerkendt. Men selve reglerne for arbejdstid er de samme, som de har været for chauffører fra 2005 og selvstændige vognmænd i 2012. Nu skal branchen blot til at forholde sig endnu skarpere til dem. Det gode budskab er dog, at har man styr på sin køre- og hviletid, er der dog grund til at holde pulsen nede, siger Frank Davidsen.
DTL peger på, at der endnu ikke fuldstændig klarhed hos myndighederne om, hvilke arbejdstidsregler der gælder, når en chauffør står til rådighed for at udføre vinterførebekæmpelse.
DTL afventer juristernes afgørelse i dette spørgsmål, som kan få stor betydning for omkostningerne ved netop vinterførebekæmpelse og andre akutopgaver med for eksempel kørsel med slamsuger, samt outkørsel generelt.
Interesserede kan læse lovforslaget her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Vognmand i Odense har trukket en udtrækstrailer til Odense
- Transportvirksomhed syd for Aarhus har fået depotopladning
- Nyt selskab skal gøre opladning nemmere og billigere
- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU
- Mindre flytteforretning på Sjælland er gået konkurs
- Transportvirksomhed i Kolding investerer i elektriske lastbiler
- Ny asfalt skal mindske partikelforurening fra trafikken
- Ubrugte midler flyttes til en anden pulje
- Bommen kan gå ned for udenlandske lastbiler med ubetalte vejafgiftsbøder
- Aftale om udenlandsk arbejdskraft er et vigtigt skridt for transportbranchen
- Vognmand på Amager trækker læsset med en tre-akslet pusher-trækker
- Tung transport mellem Danmark og Sverige skal være lidt lettere - at gennemføre
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |