UNDERSØGELSE BLANDT 378 EJERE AF PLUG-IN HYBRIDBILER:
I en ny undersøgelse blandt 378 ejere af plug-in hybridbiler svarer 89 procent, at de i høj grad udnytter el-potentialet. I gennemsnit klares 69 procent af det daglige kørselsbehov på ren el. Undersøgelse er gennemført af analysefirmaet NemAnalyse for Nielsen Car Group, der er moderselskab for bilhusene Bjarne Nielsen, Bilernes Hus og Motorpoint samt leasingselskabet Leasing.dk
Der bliver i øjeblikket debatteret, om plug-in hybridbiler er grønne bil og dermed værdig til en afgiftsrabat. Årsagen er en undersøgelse fra Vejdirektoratet, som for nylig viste, at plug-in hybridbiler udleder mere CO2, end de er opgivet til, fordi de ikke i tilstrækkelig grad lades op.
- Det er vores indtryk, når vi taler med vores kunder, at de er meget tilfredse med deres plug-in hybrid, og at de udnytter muligheden for at køre på el så meget som muligt. Det står jo i skarp kontrast til den kritik, der i øjeblikket rettes mod plug-in hybridbilernes klimavenlighed, og i den sammenhæng skal man huske, at privatbilister har et større incitament til at få ladt bilen op for at spare penge på brændstof, end ejere af firmabiler har, siger direktør i Nielsen Car Group, Bjarne Nielsen.
En ny undersøgelse, som analysefirmaet NemAnalyse har lavet for Nielsen Car Group, der er en af Danmarks største bilkoncerner, viser dog, at 89 procent af plug-in hybridbilisterne i overvejende grad mener, at de udnytter potentialet for at køre mest muligt på el.
Undersøgelsen af, hvordan plug-in hybridbiler bliver brugt, som analysefirmaet NemAnalyse har lavet for Nielsen Car Group, er primært foretaget blandt private brugere af plug-in hybridbiler. Undersøgelsens resultat, der blandt andet viser, at de bilisterne i deres plug-in hybridbiler i gennemsnit klarer 69 procent af deres daglige kørselsbehov på ren el, vækker glæde hos interesseorganisationen AutoBranchen Danmark.
- Det er opløftende med en undersøgelse, der viser, at plug-in hybrid-ejerne kører 69 procent af deres daglige kørsel på el. Når tallet er så højt, viser det, at man faktisk får en klimagevinst for den delvise afgiftsfritagelse, som de her bilister får. Samtidig noterer jeg mig, at undersøgelsen i lighed med andre undersøgelser - blandt andet også fra AutoBranchen Danmark - viser, at plug-in hybriderne med god ret kan ses som en investering i at vænne folk til at køre på el, og at mange næste gang vil købe en ren elbil, siger Gitte Seeberg, der er direktør i Autobranchen Danmark.
Ifølge undersøgelsen, der er blevet besvaret af 378 af Nielsen Car Groups kunder med en plug-in hybridbil, er det gennemsnitlige daglige kørselsbehov på 56 kilometer. Det er præcis den afstand, som Danmarks mest solgte bil sidste år, Ford Kuga Plug-in Hybrid, er opgivet til at kunne køre på ren el, inden benzinmotoren slår til.
Oplader dagligt og kun derhjemme
Undersøgelsen viser også, at 48 procent angiver, at de oplader bilen en eller flere gange om dagen, og 25 procent gør det fem til seks gange om ugen. I langt de fleste tilfælde sker opladningen hjemme i indkørslen, og to ud af tre svarer, at de aldrig benytter en offentlig ladestander, mens fire ud af fem aldrig oplader bilen på arbejdspladsen.
– Svarene bekræfter jo det, vi hører fra vores kunder. Ejerne udnytter i høj grad muligheden for at lade op hjemme i indkørslen, når bilen holder stille. Når det er tilfældet, og når ens daglige kørselsbehov nogenlunde matcher den elektriske rækkevidde, kan en plug-in hybridbil være en god og mere miljøvenlig løsning. Men det er klart, at hvis man ikke får ladt bilen op, eller pendler langt på motorvej hver dag uden mulighed for at lade på arbejdspladsen, så bliver fordelene markant mindre - både for miljøet og for ens eget brændstofforbrug, siger Bjarne Nielsen.
Ejere vil gerne køre mere miljøvenligt
I undersøgelsen angiver langt de fleste, at muligheden for at køre mere miljøvenligt har været en væsentlig grund til at vælge en plug-in hybrid. Hver fjerde svarer dog samtidig, at de i overvejende grad købte den, fordi den var billigst og ikke for at kunne køre på ren el.
- Der er ingen tvivl om, at den lavere afgift på plug-in hybrid- og elbiler har boostet salget voldsomt, og mange har også valgt en plug-in hybrid, fordi den var billigere end den rene benzinudgave. Ikke desto mindre så er kunderne rigtig tilfredse med deres valg, og især kørslen på ren el tiltaler dem, siger Bjarne Nielsen.
I undersøgelsen angiver 64 procent, at de forventer at købe en elbil næste gang, mens 29 procent igen vil vælge en plug-in hybridbil. Kun ganske få ønsker sig tilbage til en ren benzin- eller dieselbil.
- For mange af kunderne er det nu et helt naturligt skridt, at de vil gå hele vejen til en elbil næste gang, og hvis plug-in hybriden har åbnet flere ejeres øjne for de positive sider ved at køre på el, ja så er det vel ikke ubetinget dårligt, siger Bjarne Nielsen.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Nye batteritog til nordsjællandske spor kommer i udbud
- Rejsekort har ændret på sin app
- Lavere aktiviteter i Tyrkiet påvirkede godsmængderne hos rederikoncern
- Fredag 12. september 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Pulje skal bidrage til færre arbejdsulykker på transportområdet
- Banedanmark inviterer til broklap-montering
- Elektriske Flextrafik-biler får lynlade-muligheder i Køge og Nykøbing F
- Persontransportorganisation opfordrer til at have styr på nultolerance og dokumentation
- Passagerer i Nordjylland er tilfredse med chauffører og busser
- Højesteret ophævede beslaglæggelse af bil
- Borgmester peger endnu en gang på direkte togforbindelser mellem Nordvest- og Østdanmark
- Kommune vil gøre lokale bybusser gratis
Skriv din kommentar:
Ni ud af ti kører grønt
Onsdag 9. marts 2022 kl: 10:54
Af: RedaktionenI en ny undersøgelse blandt 378 ejere af plug-in hybridbiler svarer 89 procent, at de i høj grad udnytter el-potentialet. I gennemsnit klares 69 procent af det daglige kørselsbehov på ren el. Undersøgelse er gennemført af analysefirmaet NemAnalyse for Nielsen Car Group, der er moderselskab for bilhusene Bjarne Nielsen, Bilernes Hus og Motorpoint samt leasingselskabet Leasing.dk

Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |