Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

København skal have ny containerterminal

Mandag 7. marts 2022 kl: 10:19
Af: Redaktionen

København skal have ny containerterminal

By & Havn, der ejer havnen i København, har sat gang i arbejdet med at udarbejde materiale, så man kan finde egnende kandidater til at byde på opgaven med at anlægge en ny containerterminal i København. Den nuværende terminal skal efter planen omdannes til boligområde med plads til omkring 35.000 mennesker

Anlægsopgaven udsendes i prækvalifikation sidst i marts, og København' nye containerterminal på 165.000 kvadratmeter skal stå færdig i slutningen af 2024.


Den nye containerterminal skal være med til at sikre, at varer og gods fortsat kan leveres direkte til centrum af København uden lang forudgående vejtransport.


By & Havn er bygherre på den nye containerterminal, mens Copenhagen Malmø Port (CMP) bliver operatør. Den nye containerterminal kommer til at ligge i forlængelse af den nuværende krydstogtterminal på Oceankaj og afløser den nuværende containerterminal på 140.000 kvadratmeter på Levantkaj. 


Flytningen af terminalen vil give mulighed for yderligere udbygning af Nordhavn, hvor 35.000 mennesker ifølge planen skal bo i fremtiden, når området er fuldt udbygget.


- Med den nye containerterminal fastholder vi ikke alene Københavns historie som en fremgangsrig købstad, men vi bidrager samtidig til at gøre det til en mere grøn hovedstad, hvor varer og gods kan leveres så bæredygtigt som muligt direkte til slutkunderne. Med flytningen af containerterminalen fra Levantkaj til Ydre Nordhavn tager vi derudover for alvor fat i de næste etaper af udviklingen af Nordhavn, hvor Levantkaj i fremtiden skal udvikles som nyt boligområde til eksisterende og kommende generationer af københavnere, siger administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro.


Med en beliggenhed på spidsen af Ydre Nordhavn vil den nye containerterminal komme til at ligge med en moderne infrastruktur med dedikerede arealer til fremtidens logistik. Arbejdet med at anlægge den nye Nordhavnstunnel under Svanemøllebugten er i gang, og når tunnelen står færdig i 2027, vil transport til og fra containerterminalen få direkte adgang til motorvejsnettet via tunnelen. 
Dermed bliver Indre Nordhavn aflastet for en stor del af den tunge trafik, der i dag kører i krydset Kalkbrænderihavnsgade/Sundkrogsgade og på strækningen Sundkrogsgade samt Baltikavej.


- Vi glæder os til at byde vores kunder velkommen i en ny og moderne containerterminal i København. Det bliver en fremtidssikret terminal, der kan servicere kunderne på højt niveau og sikre den bedst mulige forsyning af gods og varer til store dele af Sjælland, mange år fremover. Opførslen af et distributionscenter - som nabo til terminalen - vil yderligere styrke de logistiske muligheder. Et kommende distributionscenter vil blandt andet styrke den såkaldte ”last mile” af varer til centrum af København, hvilket viste sig helt afgørende under pandemien, siger Barbara Scheel Agersnap, der er administrerende direktør i Copenhagen Malmö Port.


For CMP og Barbara Scheel Agersnap er det positivt, at containerterminalen placeres i Ydre Nordhavn, da størstedelen af de varer - der passerer containerterminalen - køres til eller fra områder nær Hovedstadsområdet.


- I min optik er det sund fornuft at føre varerne gennem Nordhavn, da de på den måde sejles så langt som muligt - helt tæt til slutkunden - hvilket giver det mindst mulige CO2-aftryk. Samtidigt reduceres trafikken på vejene. Lastbilerne kan allerede i dag ledes uden om Københavns centrum via Nordhavnstunnellen, og med de kommende projekter bliver vores lokation forstærket yderligere – både når man ser på den service vi kan tilbyde, og på det lavere CO2 aftryk , siger hun.


Fakta om Københavns kommende containerterminal i Ydre Nordhavn:
  • Udbuddet bliver lavet som en totalentreprise
  • Prisen for at anlægge den nye containerterminal inklusiv kraner, vejadgang og øvrige faciliteter forventes at blive omkring 800 millioner kroner
  • Containerterminalen får to nye containerkraner, en mulighed for kajlængde på op til 550 meter og en vanddybde ned til 12,5 meter. Det er 2,5 meter dybere end den nuværende containerterminal har. Hertil kommer nye og moderne havnefaciliteter og erhvervsbygninger
  • Med placeringen af den nye containerterminal i Ydre Nordhavn optimeres besejlingen til terminalen til gavn for alle rederier, der kommer til at anvende terminalen
  • Der gøres plads til, at terminalen løbende kan udbygges i takt med, at godsmængderne øges og nye logistikvirksomheder med videre kommer til
  • Den eksisterende terminal på Levantkaj udgør ca. 140.000 kvadratmeter. Når den nye terminal i Ydre Nordhavn er fuldt udbygget, vil den udgøre ca. 165.000 kvadratmeter
  • Området, hvor terminalen placeres, er en del af et nyt jordopfyld på i alt 100 hektar i Ydre Nordhavn. Udover containerterminal skal dette område blandt andet også rumme en 28 hektar ny, stor naturpark.
  • Der er udarbejdet VVM (miljøvurdering) for anlæg af den nye containerterminal og meddelt miljøgodkendelse af projektet
  • Flytningen af eksisterende containerterminal åbner for den videre byudvikling af Levantkaj, der skal udvikles til et nyt og bæredygtigt boligområde i Nordhavn




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Der er kommet 208 flere batterielektriske lastbiler på vejene
- Antallet af nyregistreringer er steget med 84
- Færre nye lastbiler kom ud at køre
- Lastbilbestanden følger årsudsvingningen på et højre niveau
- Flere unge er uden job og uddannelse i 68 kommuner
- Lastbilimportør får ny økonomidirektør
- Fire-hjulstrækker til krævende opgaver bliver opgraderet
- Fyrværkeri blev sendt som pakke
- - Det er både respektløst og uansvarligt
- Samråd om vejafgift er på Folketingets tv
- Et halvt ton nikotinposer var skjult i 16.000 dåser
- Vognmand i Holte havde sin nye bil på udstilling

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst