Dansk lodsvirksomhed stifter nyt lodseri i Grønland
Tirsdag 15. februar 2022 kl: 11:22
Af: RedaktionenLodsvirksomheden DanPilot har stiftet et nyt lodselskab i Grønland og vil fremover tilbyde sine specialiserede lodsningsydelser i det arktiske område fra det nystiftede datterselskab DanPilot Greenland under ledelse af Peer Bøje Brandenborg
![]() | |
|
Lodseriet får hjemadresse i den grønlandske hovedstad Nuuk, hvorfra der tilbydes lodsservice til såvel lodspligtige som ikke lodspligtige skibe i Grønland. Datterselskabets nye direktør er Peer Bøje Brandenborg, der tidligere har været direktør i Greenland Pilot Service og Director of Arctic Operations i DanPilot.
- Jeg er meget stolt over at skulle stå i spidsen for DanPilots nye Grønlandske selskab. Vores certificerede lodser har tilsammen mere end 200 års erfaring i arktisk sejllads - herunder særlig indsigt og kendskab til de grønlandske farvande, siger Peer Bøje Brandenborg.
Lodserne i DanPilot Greenland opfylder eksempelvis kravene i Polarkoden - den internationale lovgivningsramme under IMO, der beskytter polarregioner mod maritime risici, herunder Advance Polar Code Certificate. De lever også op til en række andre uddannelsesmæssige krav fra Søfartsstyrelsen.
Har hele tiden været på Grønland
DanPilot har siden afviklingen af det tidligere datterselskab i Grønland leveret lods i det arktiske område direkte gennem DanPilot. I denne periode var Peer Bøje Brandenborg også DanPilots ankermand i Nuuk, og han får nu følgeskab af en række tidligere og nye kollegaer i det nystiftede datterselskab.
- Vi har hele tiden kunnet levere lods i Grønland, og det glæder mig meget, at vi nu kan vende retur med et nyt Grønlands selskab, så vi også i fremtiden kan levere sikkerhed til søs og en høj lodsservice til alle de skibe som ønsker det, siger Peer Bøje Brandenborg.
Fakta om DanPilot Greenland:
- Det grønlandske selskab DanPilot Greenland Aps blev stiftet 28. januar 2022 af DanPilot
- Det grønlandske selskab har hjemadresse i Nuuk og er et helejet datterselskab af DanPilot
- Peer Bøje Brandenborg er direktør i selskabet og bestyrelsen består af formand Erik Merkes Nielsen, direktør i DanPilot, samt Villads Kirkegaard-Jensen og Bjarne Gaj Rosenkvist
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel
- Fragtmængderne fald i flere regioner
- Bilister i el-biler vælger færgen over Kattegat
- Sveriges største containerhavn får ny direkte forbindelse til Asien
- Martin industrivirksomhed har fået ny ejer og nyt navn
- Fem 13-liters tilpassede lastbilmotorer driver indlandsfragtskib
- Flere tog med færgerne over Øresund
- Færgebatterier kan bruges som energilager på land
- Danmarks største rederikoncern har fået en bøde på 10 millioner kroner i fusionssag
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |