Dansk lodsvirksomhed stifter nyt lodseri i GrønlandTirsdag 15. februar 2022 kl: 11:22 Af: RedaktionenLodsvirksomheden DanPilot har stiftet et nyt lodselskab i Grønland og vil fremover tilbyde sine specialiserede lodsningsydelser i det arktiske område fra det nystiftede datterselskab DanPilot Greenland under ledelse af Peer Bøje Brandenborg
Lodseriet får hjemadresse i den grønlandske hovedstad Nuuk, hvorfra der tilbydes lodsservice til såvel lodspligtige som ikke lodspligtige skibe i Grønland. Datterselskabets nye direktør er Peer Bøje Brandenborg, der tidligere har været direktør i Greenland Pilot Service og Director of Arctic Operations i DanPilot. - Jeg er meget stolt over at skulle stå i spidsen for DanPilots nye Grønlandske selskab. Vores certificerede lodser har tilsammen mere end 200 års erfaring i arktisk sejllads - herunder særlig indsigt og kendskab til de grønlandske farvande, siger Peer Bøje Brandenborg. Lodserne i DanPilot Greenland opfylder eksempelvis kravene i Polarkoden - den internationale lovgivningsramme under IMO, der beskytter polarregioner mod maritime risici, herunder Advance Polar Code Certificate. De lever også op til en række andre uddannelsesmæssige krav fra Søfartsstyrelsen. Har hele tiden været på Grønland DanPilot har siden afviklingen af det tidligere datterselskab i Grønland leveret lods i det arktiske område direkte gennem DanPilot. I denne periode var Peer Bøje Brandenborg også DanPilots ankermand i Nuuk, og han får nu følgeskab af en række tidligere og nye kollegaer i det nystiftede datterselskab. - Vi har hele tiden kunnet levere lods i Grønland, og det glæder mig meget, at vi nu kan vende retur med et nyt Grønlands selskab, så vi også i fremtiden kan levere sikkerhed til søs og en høj lodsservice til alle de skibe som ønsker det, siger Peer Bøje Brandenborg. Fakta om DanPilot Greenland:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |