Godstransport: Flere kvinder skal sætte sig bag rattet
Søndag 6. februar 2022 kl: 15:47
Af: RedaktionenDer var mulighed for at hente inspiration, spejle sig i rollemodeller og netværke, da brancheforeningen ITD holdt kvindenetværksdag målrettet kvinder i transport- og logistikbranchen. Der er nu skabt masser af ambassadører, som kan anbefale branchen til andre kvinder.
Op mod 100 debatlystne kvinder deltog i dag i ITD’s kvindenetværksdag på Hindsgavl Slot i Middelfart, hvor der naturligvis blev taget de nødvendige coronahensyn. Netværksdagen var målrettet kvinder i transport- og logistikbranchen. Det vil sige lige fra kvindelige chauffører over mekanikere og lager- og logistikmedarbejdere til elever på transportuddannelserne.
På netværksdagen satte ITD fokus på de mange, dygtige kvinder, der holder Danmark kørende, og vil skabe et værdifuldt netværk, som kan bidrage til at tiltrække og fastholde kvinder i erhvervet.
- Jeg kan ikke engang bakke med en trailer, og jeg er fra Skive, lød det muntert fra Lene Beier.
ITD’s politiske chef Henriette Kjær lagde ud med et par nedslag i arbejdet fra ITD’s kvindepanel og gav en status på, hvordan det står det til med kvinder i vejgodstransporten. Eksempelvis er der kun to procent kvinder blandt danske chauffører, og det skyldes blandt andet en række barrierer.
- Nogle af barriererne er tonen i branchen, balancen mellem arbejds- og privatliv og fordomme om kvinder i transportbranchen. Det kan ikke passe, at kvinder skal bevise sig selv hele tiden. Når de har fået jobbet, er det selvfølgelig, fordi de kan klare det, pointerede Henriette Kjær.
Heldigvis er der også mange gode ting i branchen, og det blev fremhævet flere gange i løbet af dagen: Varieret hverdag, stort ansvar, høj grad af frihed og en samfundsmæssig vigtig rolle.
Et kvindeligt besætningsmedlem på flyvevåbnets redningshelikopter fortalte om sin karriere og sine personlige erfaringer som kvinde i en mandsdomineret branche. Under overskriften ”På toppen i en mandeverden” tog hun i bogstavelig forstand deltagerne med op i helikopteren og gav et indblik i sin arbejdsdag, som omfatter alt fra evakueringer til patienttransporter.
- Jeg vil opfordre til dialog i branchen for at forbedre forholdene og indrette arbejdsdagen, så den passer til begge køn, påpegede Laila Petersen.
Og der er behov for flere kvindelige rollemodeller i transportbranchen. Det betyder noget at have andre at spejle sig i, og samtidig er der i transportbranchen et stort frafald blandt kvindelige studerende allerede på grunduddannelsen.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand hentede komplet vogntog i Hedensted
- I 2010 arbejdede 7 procent - i 2025 var det 9 procent
- Sololastbiler og sættevognstog må holde vægten - norske vognmænd protesterer
- Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




