Elleve danske indenrigsfærger får tilskud til grøn omstilling
Onsdag 22. december 2021 kl: 12:30
Af: Redaktionen10 kommunalt drevne indenrigsfærger og 1 kommercielt dreven indenrigsfærge får i alt 230,7 millioner til mere klimavenlig sejlads.
Der er stor interesse for at sejle mere klimavenligt i de danske farvande. Ikke mindre end 32 ansøgninger har der været til puljen i 2021, hvor der skulle udmøntes 233 millioner til grøn omstilling af indenrigsfærger.
Nu har Trafikstyrelsen gennemgået ansøgningerne, og på baggrund af deres indstillinger er der enighed om at give støtte til i alt 11 indenrigsfærger.
- De danske indenrigsfærger binder vores land sammen og er helt afgørende for mange lokalsamfund. Samtidig er de en vigtig brik i den grønne omstilling, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan se frem til mere grøn sejlads på elleve færger. Det er alle projekter, der opfylder vores ønsker om grøn omstilling, og derfor vil det gøre gavn for både klimaet, lokalsamfundet og de mange passagerer, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Der var i alt søgt om tilskud for 568,7 millioner kroner til kommunalt drevne indenrigsfærger og 282,8 millioner til kommercielt drevne indenrigsfærger. Tilskuddet udgør 25 procent, og derfor bliver der med tildelingen omstillet færger for omkring en milliard. Samtidig er der også en del projekter, der ikke får støtte. En del fordi de ikke er modne nok.
- Interessen har været overvældende, og det er en rigtig god nyhed, at vi har fået så mange gode ansøgninger, at alle pengene kommer ud og gør en forskel for den grønne omstilling. Der er også projekter, der desværre ikke kom med i denne omgang, og jeg håber, at de vil arbejde videre med de gode tanker og ambitionen, og eventuelt søge igen til næste år, hvor de sidste 50 mio. kr. til grøn omstilling af kommunalt drevne indenrigsfærger skal udmøntes, siger Benny Engelbrecht.
Faaborg-Midtfyn Kommune: Faaborg-Avernakø-Lyø
• Forventet CO2-reduktion: 31.800 • Karakter: 4
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 24,6
• Indstille tilskud (mio. kr.): 24,6
Randers Kommune: Udbyhøj Kabelfærge
• Forventet CO2-reduktion (ton): 2.700 • Karakter: 4
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 1
• Indstille tilskud (mio. kr.): 1
Slagelse Kommune: Stigsnæs-Agersø
• Forventet CO2-reduktion (ton): 18.900 • Karakter: 4
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 6
• Indstille tilskud (mio. kr.): 6
Slagelse Kommune: Stigsnæs-Omø
• Forventet CO2-reduktion (ton): 41.300 • Karakter: 4
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 28,9
• Indstille tilskud (mio. kr.): 28,7
Slagelse Kommune: Stignæs-Omø har fået delvist tilsagn. Der er ansøgt om 28,9 mio. kr., men da der er søgt til kabler ved Stigsnæs Havn i begge Slagelse Kommunes projekter, nedskrives dette projekt med 175.000 kr.
Svendborg Kommune: Svendborg-Skarø-Drejø
• Forventet CO2-reduktion (ton): 23.100 • Karakter: 4
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 25,4
• Indstille tilskud (mio. kr.): 25,4
Venø Færgefart: Kleppen-Venø
• Forventet CO2-reduktion (ton): 7.100 • Karakter: 4
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 3,1
• Indstille tilskud (mio. kr.): 3,1
ÆrøXpressen A/S: Rudkøbing-Marstal
• Forventet CO2-reduktion (ton): 43.900 • Karakter: 4
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 7,5
• Indstille tilskud (mio. kr.): 7,5
Kalundborg Kommune: Havnsø-Nekselø og Havnsø-Sejerø
• Forventet CO2-reduktion (ton): 40.000 • Karakter: 4
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 66,5
• Indstille tilskud (mio. kr.): 36,1
Det er antaget, at trefjerdedele af den forventede CO2 reduktion fra Kalundborg Kommunes projekt vedrører ruten Havnsø-Sejerø. Der er givet delvist tilsagn. Der er ansøgt om 66,5 mio. kr. til et kombineret projekt for begge ruter. Trafikstyrelsen har indstillet, at der støttes med 36,1 mio. kr. til et revideret projekt, der alene omfatter Sejerø-ruten.
Lolland Kommune: Kragenæs-Femø
• Forventet CO2-reduktion (ton): 23.300 • Karakter: 3
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 26,7
• Indstille tilskud (mio. kr.): 26,7
Ærø Kommune: Ærøskøbing-Svendborg
• Forventet CO2-reduktion (ton): 191.700 • Karakter: 3
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 102,1
• Indstille tilskud (mio. kr.): 71,6
Der er givet delvist tilsagn. Der er ansøgt om 102,1 mio. kr. til et projekt til indkøb af to nye færger, der udvider kapaciteten på ruten. Trafikstyrelsen har indstillet, at der støttes med 71,6 mio. kr. til et revideret projekt, der omfatter anskaffelse uden statslig medfinansiering af kapacitetsudvidelse.
Tilskud i alt: 230,7 millioner kroner
Administrationsbidrag: 2,3 millioner kronerSamlet udmøntning i 2021: 233 millioner kroner
Fakta om de grønne transportpuljer
Der blev med den politiske aftale af 19. april 2021 om grøn transportpulje II (regeringen, RV, SF, EL og ALT) afsat 200 mio. kr. til grøn omstilling af indenrigsfærger. Midlerne finansieres af EU’s genopretningsfond.Senere blev der afsat yderligere 85 mio. kr. med aftalen fra d. 25. juni 2021 om grøn transportpulje I (regeringen, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA og ALT).
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Færgebatterier kan bruges som energilager på land
- Danmarks største rederikoncern har fået en bøde på 10 millioner kroner i fusionssag
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Hybrid ro/ro-færge til Det Irske Hav bliver testet i Kina
- Rute mellem Esbjerg og England startede for 150 år siden
- Dansk tankskib skal teste moderne sejl
- Havneselskab og tøjkoncern arbejder med mindre CO2-belastning
- Nyt digitalt søkort skal beskytte biodiversiteten i danske farvande
- Giftig kemi fra skibe i kystnære områder får lovgivning i mod sig
- Danmarks største containerhavn håndterede 30 procent flere containere i maj
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |