Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Danmark har seks maritime højborge

Fredag 29. oktober 2021 kl: 10:56
Share  


Af: Redaktionen

Seks områder i Danmark driver især udviklingen på det maritime område. I en ny analyse sætter Det Blå Danmark fokus på værdien af de maritime højborge. Det Blå Danmark - Danske Maritime, Danske Havne, Danske Shipping- og Havnevirksomheder og Danske Rederier - fremhæver i en ny analyse, med titlen "Maritime Højborge" Aarhus, Nordjylland, Trekantområdet, Esbjerg, Hovedstaden og Svendborg/Odense som særligt vigtige for Det Blå Danmark

- Vi har vind i sejlene i Det Blå Danmark, og både branchens og politikernes mål om at reducere CO2-udledningerne giver masser af arbejde til hele branchen. Vi skal sørge for at gribe de muligheder, omstillingen medfører. Vi skal sætte turbo på udbygningen af havvind, og så savner vi stadig en klar køreplan for igangsættelsen af transport- og lagring af CO2 i Nordsøen, siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier i anledning af, at analysen af maritime højborge i Danmark er lagt frem.


Det Blå Danmark med rederier, havne, følgeindustrier med mere fylder meget i dansk økonomi. I 2019 omsatte området for 412 milliarder kroner, og hver dag går over 60.000 mennesker på arbejde i landets maritime virksomheder. Tager man de afledte job med, kommer man op på 97.000, der er bundet op på det maritime.


I analysen peger forfatterne på, at omsætningen især skabes i seks områder i Danmark, som rummer hver deres speciale. 


- Den maritime industri er blandt de dygtigste i verden, og overalt i Danmark ligger der virksomheder, som bidrager til at gøre skibe mere klima- og miljøvenlige. Med den rigtige politiske opbakning kan vi skabe endnu mere vækst og beskæftigelse, og derfor ser vi den gode dialog med både lokale politikere og folketingsmedlemmer som utrolig vigtig, siger Jenny Braat, der er administrerende direktør i Danske Maritime.


Hun peger på, at der blandt andet er brug for flere maritime studerende, flere dygtige medarbejdere, flere midler til forskning, flere investeringer i målrettet grøn omstilling af offentligt ejede skibe og mere globalt udsyn. 


- Den maritime industri har bevæget sig fra sort til grøn, og det glæder jeg mig til at give de folkevalgte et indblik i, siger hun.


Hos organisationen Danske Havne fremhæver direktør Tine Kirk, at havne, skibe og maritime virksomheder er forudsætningen for, at virksomheder i Danmark kan både komme af med varer til udlandet og modtage de varer, der er brug for. 


- Man er måske ikke så opmærksom på det, men Danmarks Maritime Højborge er ganske enkelt omdrejningspunkter for vores dagligliv, vækst og arbejdspladser, påpeger Tine Kirk.


Hun bliver suppleret af Jesper Sebbelin, der er chefkonsulent hos Danske Shipping- og Havnevirksomheder. Han peger på, at havneinfrastrukturen er fundamentet for de tjenesteydelser, som shipping- og havnevirksomhederne leverer til deres kunderne, der benytter havnene og bidrager væsentligt til nationale og internationale transporter. 


- Derved kan kunderne lykkes med at være ansvarlige virksomheder i den hårde internationale konkurrence og udnytte den globaliserede samhandel. Vi er sammen med Det Blå Danmark afgørende for de mange beskæftigede i de Maritime Højborge, siger Jesper Sebbelin.


Nøgletal fra ’Maritime Højborge’:
 
Aalborg-Frederikshavn
  • Blå virksomheder: 303
  • Omsætning: 9 milliarder kroner
  • Direkte årsværk: 3.062
 
Aarhus
  • Blå virksomheder: 244
  • Omsætning: 12,4 milliarder kroner
  • Direkte årsværk: 2.809
 
Esbjerg
  • Blå virksomheder: 213
  • Omsætning: 16,2 milliarder kroner
  • Direkte årsværk: 5.179
 
Trekantsområdet
  • Blå virksomheder: 330
  • Omsætning: 12,4 milliarder kroner
  • Direkte årsværk: 4.068
 
Svendborg-Odense
  • Blå virksomheder: 224
  • Omsætning: 4,3 milliarder kroner
  • Direkte årsværk: 1.964
 
Hovedstaden
  • Blå virksomheder: 1.303
  • Omsætning: 279,3 milliarder kroner
  • Direkte årsværk: 21.059

Interesserede kan hente analysen "Maritime Højborge" her:






Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Trafikbetjeningen til og fra Bornholm skal analyseres
- Bæredygtighedsbundlinjen fylder mere
- Færgerederi vil sejle flere gange mellem Odden og Ebeltoft
- Fuld kaptajn blev tilbageholdt i Fredericia Havn
- Per Christensen har trukket sig som formand for 3F
- Norsk fragtskib kom i havsnød og sank ud for Gilleleje
- Antallet af kidnapninger i Guineabugten er faldende
- Handelsgymnasie åbner ny shippinglinje
- Gods mellem Grønland og Danmark skal gå via havnen i Aarhus
- Lasse Frimand Jensen er ny bestyrelsesformand i Port of Aalborg
- Foderstofvirksomhed på Mors bygger pakhuse i Limfjordshavn
- Østjyllands største havn melder om fremgang på alle områder

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst