Den nye Storstrømsbro får fod på bunden
Tirsdag 19. oktober 2021 kl: 01:00
Af: Redaktionen
Efter en uge hvor entreprenøren SBJV og Vejdirektoratet har ventet på de rette vejmæssige forhold blev søndag 17. oktober dagen, hvor operationen med at sejle fundamentet til broen ud i Storstrømmen kunne begynde. En kompleks opgave, der kræver roligt vejr i to et halvt døgn
Fundamentet skal placeres i midten af linjeføringen på den kommende bro, og det er ifølge Niels Gottlieb, der er projektchef i Vejdirektoratet, en af de største milepæle på projektet.
- Vi har ventet en god uges tid på dette moment, så det var godt endelig at se prammen forlade kajen og begynde rejsen mod det sted fundamentet skal sænkes, siger Niels Gottlieb.
Uhyre stor koncentration
Klokken cirka 8.00 begyndte fire slæbebåde at trække prammen - som fundamentet står på - ud af Vordingborg Havn og omkring syv timer senere nåede fundamentet sit første stop på rejsen. På 21 meters havdybde blev prammen forankret til fire tunge ankerblokke på havbunden.
Næste led i operationen er at prammen fylder sine ballasttanke med vand, sænker sig og frigør fundamentet fra prammen. Derefter fører slæbebåde fundamentet ud til sænkningsstedet.
- Mandskabet arbejder under uhyre stor koncentration, fordi både vind og vejr påvirker processen, men går det som planen ser ud nu, vil fundamentet blive gjort fri af prammen mandag - og tirsdag kan vi så afslutte sænkningen, siger projektchef Niels Gottlieb.
Fakta om pylonfundamentet: Vægt - 12.000 tons
- Længde – 42 meter
- Højde – 22,7 meter
- Bredde – 34 meter
- Primære materialer - 4.500 kubikmeter armeret beton
- Placering - Fundamentet skal stå på 18,9 meters dybde
Fakta om prammen:
- Navn - BOA Barge 34
- Kommer fra Norge
- Færdigbygget 2011
- Længde – 140 meter
- Bredde - 36 meter
- Højde – 8,54 meter
- Rummer 27 ballasttanke
- Ballasttankene kan rumme 27.750 kubikmeter vand
Fakta om Storstrømsbroen:
- Den ny Storstrømsbro bliver ca. 4 km lang og vil være Danmarks tredjestørste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen. Broen får elektrificeret jernbane i to spor anlagt til 200 km/t og en tosporet landevej til 80 km/t. Desuden får broen en gang- og cykelsti. Broen forventes at være klar til biltrafikken i 2024 og jernbanetrafikken i 2026. Det er det italienske joint venture, SBJV, der bygger broen for den danske stat
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Nye ruter og skjulemetoder afsløret i kokainrazziaer i Spanien
- Sydøstjyllands Politi beslaglagde 17.920 puff bars I Fredericia
- 22 til- og frakørsler på motorvejsnettet bliver ombygger til dobbelttrailer-vogntog
- Lastvognssælgere og mekanikere kan hente og bringe lastbiler uden kvalifikationsuddannelsesbevis
- Tungvognspolitiet tjekkede 88 tunge køretøjer
- Dobbelttrailer-vogntog får mere plads
- Grundlaget for Motorvej E20 er ødelagt ved Københavns Lufthavn
- Fem tip-trailere blev sendt samme sted hen
- Der er kommet 208 flere batterielektriske lastbiler på vejene
- Antallet af nyregistreringer er steget med 84
- Færre nye lastbiler kom ud at køre
- Lastbilbestanden følger årsudsvingningen på et højre niveau
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |