Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Sag om en uklar befragtningsaftale om et off-shore skib blev afgjort i retten

Onsdag 1. september 2021 kl: 11:11
Share  


Af: advokat (H), ph.d., Lissi Andersen Roost, og stud.jur. Carl-Erik Lauritzen, Andersen Partners Advokatfirma

Sø- og Handelsretten afsagde i efteråret 2020 en dom, som endnu engang belyser vigtigheden af, at aftaler nedfældes på skrift, og at aftalevilkårene formuleres så klart som muligt

Sagen omhandlede to danske rederier (befragter og bortfragter), der i starten af 2019 indgik aftale om befragtning af et offshore-skib, der skulle stilles til rådighed hos befragterens slutkunde ud for Tysklands nordvestlige kyst. Det befragtede skib skulle ifølge aftalen mellem befragteren og slutkunden opfylde en række tekniske specifikationer for at kunne indgå i arbejdet ved slutkundens vindmøllepark. De tekniske specifikationer kunne som oftest imødekommes ved ændringer, hvis skibet ikke opfyldte de konkrete krav, og skibet var dermed ikke vurderet uegnet for opgaven af befragteren. 


I forbindelse med indgåelsen af befragtningsaftalen blev der primo marts 2019 mellem befragteren og bortfragteren på telefon og via e-mail korresponderet om blandt andet aftaleperioden samt et forbehold om kundens godkendelse. Den endelige befragtningsaftale bestod dog af skriftlige vilkår fremsendt af befragteren i starten af april, hvoraf det fremgik, at skibet skulle gå on-hire (…) efter succesfuld inspektion/push test.


Det befragtede skib afsejlede derpå primo april fra Østersøen mod Rømø igennem Kielerkanalen for der at gøre klar til den kommende opgave. Efter endt klargøring sejlede skibet videre til Helgoland i Nordsøen for at gennemgå en sædvanlig inspektion/push-test og derefter være klar til at indgå i arbejdet i vindmølleparken. Den sædvanlige inspektion/push-test, består indledningsvist i et tjek af skibets certifikater og stand, samt en aflæsning af brændstof om bord. Derefter sejler skibet med en repræsentant fra ejerne ud i vindmølleparken for at måle afstanden fra skibet ind til vindmøllen, så ejerne er sikre på, at teknikere med videre ikke kan komme i klemme ved overføring til vindmøllen.  


Samtidig med skibets rejse til Rømø havde befragteren via e-mail modtaget indsigelse fra slutkunden mod at lade det befragtede skib indgå i arbejdet på vindmølleparken - selvom slutkunden tidligere havde accepteret skibe fra befragteren. Selvsamme meddelelse blev ikke videresendt til bortfragteren, og ved ankomst til Helgoland blev skibet afvist af slutkunden på baggrund af manglende opfyldelse af tekniske specifikationer. Skibet indgik derfor ikke i arbejdet som forventet og måtte sidenhen returnere til havn for slutligt at blive befragtet til anden side. 


Spørgsmålet
Selve tvisten bestod i, hvorvidt befragteren i forbindelse med indgåelsen af befragtningsaftalen havde betinget aftalen af, at skibet først skulle godkendes af slutkunden, førend der forelå en aftale mellem befragteren og bortfragteren, som berettigede sidstnævnte til at kræve betaling af fragt.
Bortfragteren stævnede befragteren af skibet og nedlagde påstand om, at befragteren skulle betale fragten inklusiv renter, hvilket befragteren selvsagt ikke mente var tilfældet og derfor påstod frifindelse.


Sø- og Handelsrettens afgørelse
Sø- og Handelsretten kom frem til, at der var indgået en aftale mellem bortfragter og befragter, som ikke var gjort betinget af skibets godkendelse hos slutkunden. Retten bemærkede dog indledningsvist, at der som udgangspunkt ikke er noget til hinder for, at en befragtningsaftale bliver betinget af slutkundens godkendelse, og at et sådan vilkår ofte indgår som en sædvanlig del af mellemmandens risikohåndtering - her befragteren. 


Ligeledes fandt Retten ikke, at der i parternes indledende kommunikation primo marts var grundlag for at udelukke et egentligt forbehold fra befragterens side og dermed betinge aftalen af, at denne kun skulle træde i kraft, hvis slutkunden godkendte skibets tekniske specifikationer. 


Retten fandt derimod ikke, at forbeholdet var indeholdt i befragterens afsluttende korrespondance primo april, der alene henviste til en succesfuld inspektion/push test, hvorfor Retten efter det forelagte lagde til grund, at befragtningsaftalen blev indgået på sidstnævnte vilkår og dermed uden betingelse fra befragterens side om slutkundens godkendelse.  


Generelt om aftalers indgåelse
I Sø- og Handelsrettens afgørelse anføres det indledningsvist, at der var indgået en aftale mellem befragter og bortfragter. For at en given aftale kommer i stand, kræves det, at parterne er enige om det væsentligste indhold, og man taler i juridisk forstand om, at tilbuddet og svaret herpå (også kaldet accepten) skal være i overensstemmelse med hinanden. 


Yderligere gælder, at aftaler er bindende for de parter, der indgår dem. Dette princip, som blandt andet indebærer, at aftaler skal opfyldes efter deres indhold, er udtryk for, at den som afgiver et tilbud, erklærer sin vilje til at opfylde et løfte - en såkaldt viljeserklæring, hvorimod den som accepterer tilbuddet, udtrykker sin tillid til, at tilbudsgiveren opfylder sit løfte - en såkaldt tillidserklæring. Begge erklæringer er som oftest ensartede i deres indhold, idet både viljes- og tillidserklæringen går på ydelse for modydelse, eller med andre ord quid pro quo. 


Skriftlighed og formkrav?
I dansk ret er også mundtlige aftaler som hovedregel juridisk bindende. 
Indgås en aftale mundtligt, kan dette dog volde bevismæssige vanskeligheder i forhold til, om der er indgået en aftale, og i bekræftende fald med hvilket indhold. 

For at undgå sådanne udfordringer anbefales det at nedfælde aftaler på skrift, således at aftaleparterne både har bevis for aftalens indgåelse samt dens konkrete indhold. 

I relation til befragtningsaftaler, herunder aftaler om tidsbefragtning og rejsebefragtning, er der ikke i dansk ret krav om skriftlighed eller såkaldt ”formulartvang” - det vil sige krav om, at der bruges en bestemt formular til at skrive aftalen i. Aftalerne bør dog indgås skriftligt set i lyset af de ofte detaljerige og komplekse forhold ved befragtning.  


I ovenstående sag blev befragtningsaftalen ikke indgået via brug af de typiske standardkontrakter, som udarbejdes af organisationer såsom BIMCO. Befragtningsaftalen bestod alene af den førnævnte korrespondance mellem partnerne. 


Fortolkning og koncipistreglen
Opstår der tvivl om forståelsen af et aftalevilkår, tjener reglerne om aftalefortolkning til at bestemme aftalens indhold. 


Det klare udgangspunkt for aftalefortolkning i dansk ret er, at parternes fælles opfattelse af begreberne lægges til grund, uanset om disse begreber er anvendt i en usædvanlig sammenhæng. Er der i mellemtiden tvist om begrebernes betydning, og er disse anvendt på en måde, der hverken stemmer overens med skik og brug i branchen, lægges den gængse sprogbrug til grund for betydningen af de omtvistede begreber i aftalen. 


Er forståelsen af et aftalevilkår herefter fortsat uklart, anvender man den såkaldte ”koncipistregel”, som indebærer at det uklare vilkår i aftalen fortolkes imod den, som har formuleret/skrevet vilkåret (også kaldet koncipisten). Princippet er udtryk for, at forfatteren er nærmest til at bære risikoen for vilkårets tvetydighed/uklarhed, og forfatteren bør derfor have en væsentlig interesse i at formulere vilkårene så entydige som muligt. Hvis forfatteren ikke formår dette, må han/hun selv bære risikoen forbundet hermed. 


Sø- og Handelsretten kom i den ovennævnte sag frem til, at ordene ”succesfuld inspektion/push test” ikke kunne fortolkes som værende et forbehold om slutkundens godkendelse af skibet som betingelse for aftalens ikrafttræden. 


Hvorfor er afgørelsen interessant?
Afgørelsen er ikke nyskabende, men den er et godt eksempel på, hvordan udarbejdelse og formulering af aftalevilkår bør ske med stor omhu for at undgå, at aftalen bliver mangelfuld og tvetydig eller uklar. 








Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sag om en uklar befragtningsaftale om et off-shore skib blev afgjort i retten
- Landevejsfragtfører frifundet for ansvar for bortkomst af gods under international landevejstransport
- Aflysning af flyafgang på grund af sygdom er ikke en ekstraordinær omstændighed
- Søfarendes arbejdsforhold forsømmes
- Vejledning til rederier og transportører vedrørende coronasmitte om bord på skibe er opdateret
- Transportjuristerne skriver om konsekvenser ved et No-deal Brexit
- Nye droneregler er på vej
- Tvist mellem rederi og speditør ender i Højesteret
- Transportjuristerne skriver om coronavirus og force majeure i kontraktforhold
- Transportjuristerne giver et overblik over de nye Incoterms 2020
- Cyberangreb og erstatningsansvar i transportsektoren
- Transportjuristerne skriver om kommende regler om leveringsvilkår

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
-

Klik venligst