Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Udlejningstrailere var involveret i færdselsuheld - og ender som en sag i Højesteret

Tirsdag 21. juni 2022 kl: 17:05
Af: advokat (H), ph.d., Lissi Andersen Roost, Andersen Partners Advokatfirma

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring - DFIM - har anket dom til Højesteret i to principielle sager om ansvarsforsikring på dansk indregistrerede sættevogne


Østre Landsret afsagde i starten af maj i år dom i to principielle sager anlagt af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) mod en udlejer af to dansk indregistrerede sættevogne, som havde været involveret i  færdselsuheld i henholdsvis Tyskland og Spanien.


DFIM havde rejst krav om regres mod udlejeren i anledning af, at sættevognene i 2016 havde været involveret i færdselsuheld i henholdsvis Tyskland og Spanien. Ifølge Skat var udlejeren anført i sættevognenes indregistreringsattester som primær bruger, og udlejeren havde ikke tegnet nogen selvstændig motoransvarsforsikring for de to sættevogne. Ifølge DFIM skulle udlejeren derfor selv bære sættevognenes ”andel” af tabet i anledning af færdselsuheldene i henholdsvis Tyskland og Spanien. 


Årsagen hertil var ifølge DFIM, at der i Tyskland er et lovkrav om, at tysk indregistrerede sættevogne skal have en egen motoransvarsforsikring, således at der er en motoransvarsforsikring på henholdsvis lastbilen (trækkeren) og sættevognen (traileren).


Grundet en dom i 2010 fra den tyske Bundesgerichtshof, skulle der ved det indbyrdes regresopgør mellem de to motoransvarsforsikringer endvidere ske en fordeling af erstatningsbyrden i anledning af færdselsuheld, hvorefter hver enhed hver skulle bære 50 procent af tabet. Denne fordelingsmetode, som indtil en tysk lovændring i 2021 blev anvendt i Tyskland, blev i en årrække også benyttet af det tyske grøntkort-bureau, når vogntog indregistreret i lande uden for Tyskland var involveret i færdselsuheld i Tyskland. 


En nogenlunde tilsvarende fordelingsordning bliver benyttet i Spanien på baggrund af en intern aftale mellem de spanske motoransvarsforsikringer om, at erstatningsbyrden skal bæres af trækkerens motoransvarsforsikring med 70 procent og af trailerens motoransvarsforsikring med 30 procent, idet der også i Spanien er en forventning om, at trækker og trailer har hver deres motoransvarsforsikring. 


Der er dog ikke i den danske færdselslov krav om eller pligt til at tegne en motoransvarsforsikring for en dansk indregistreret trailer, idet traileren ifølge færdselsloven er omfattet af trækkerens motoransvarsforsikring. 


På den baggrund afviste udlejeren af de to dansk indregistrerede trailere DFIM’s regreskrav, hvorefter DFIM udtog stævning mod udlejeren for regreskravene.


Østre Landsrets dom
Østre Landsret frifandt udlejeren af de danske sættevogne og anførte i sin begrundelse herfor blandt andet, at der ikke var hjemmel i den såkaldte grøntkort-aftale for DFIM’s regreskrav mod udlejeren af trailerne:


”For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt DFIM skal gives medhold i sine regreskrav mod Krone på grundlag af bestemmelserne i grønkort-aftalen, bemærkes herefter, at grønkortaftalen, der som nævnt er indgået mellem de deltagende landes grønkortbureauer, først og fremmest regulerer de gensidige relationer mellem grønkortbureauerne, jf. aftalens artikel 1. Endvidere berører grønkortaftalen mere indirekte forholdene for de forsikringsselskaber, der er medlemmer af grønkortbureauerne (…).

Af bestemmelsen i artikel 5 følger det således, at et grønkortbureau inden for et år fra betalingen til skadelidte skal sende en anmodning om refusion til forsikringsselskabet, der har udstedt det grønne kort eller forsikringspolicen, eller, hvis det er aktuelt, til det relevante grønkortbureau. Ifølge aftalens artikel 6, stk. 1, stiller hvert grønkortbureau garanti for, at dets medlemmer (forsikringsselskaberne) refunderer beløb, der er krævet i medfør af artikel 5.

På denne baggrund finder landsretten, at DFIM ikke på grundlag af bestemmelserne i grønkortaftalen kan gives medhold i sine regreskrav mod [udlejeren], der ikke er et forsikringsselskab, og hvis forhold hverken direkte eller indirekte er reguleret i eller berørt af grønkortaftalen, sammenlign herved også § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, i DFIM’s vedtægter, hvoraf det følger, at DFIM’s medlemmer (forsikringsselskaberne) er forpligtet til på anfordring at refundere skadesbeløb, som DFIM har udlagt.”



Landsretten fandt heller ikke, at DFIM havde godtgjort, dels at der eksisterer en generel praksis, hvorefter et grønkortbureau, der har imødekommet en refusionsanmodning fra et andet grønkortbureau, får sit regreskrav dækket af en anden aktør end et forsikringsselskab, dels at [udlejeren] i givet fald er bundet af en sådan praksis.


Landsretten anførte i den forbindelse, at den tidligere tyske praksis fra Bundesgerichtshof om 50/50-fordeling af erstatningsbyrden ved dobbeltforsikring af trækker og trailer ikke efter Landsrettens vurdering uden videre kan udstrækkes til også at omfatte et tilfælde, hvor der ikke foreligger dobbeltforsikring, og hvor der således ikke er tale om ansvarsfordeling mellem to forsikringsselskaber. 


I relation til fordelingsnøglen aftalt mellem de spanske motorforsikringsselskaber anførte landsretten, at der ikke var noget grundlag for, at den nævnte aftale indgået mellem spanske forsikringsselskaber, i praksis uden videre kan udstrækkes til også at omfatte et tilfælde, hvor der ikke foreligger dobbeltforsikring, og hvor der således ikke er tale om ansvarsfordeling mellem to forsikringsselskaber.


Da DFIM ifølge landsretten ikke havde påvist, at der eksisterer en generel praksis på grønkortområdet af den ovenfor skitserede karakter, kunne DFIM allerede af denne grund ikke ifølge Østre Landsret gives medhold i sine regreskrav.


DFIM har som allerede anført valgt at anke dommen til Højesteret, der nu skal tage stilling til, om regreskravene er berettiget.


Perspektiver
Sagerne rejser mange spørgsmål af betydning for ejere og brugere af dansk indregistrerede sættevogne, der ikke har en selvstændig ansvarsforsikring og bruges i Tyskland og Spanien.


DFIM anførte tilbage i 2014 og gentog under sagerne for Østre Landsret mod den danske udlejer, at dansk indregistrerede sættevogne og trailere er uforsikrede, når de bliver trukket i udlandet af trækkere indregistreret i andre lande end Danmark, medmindre der er udtaget en selvstændig ansvarsforsikring på sættevognene/trailerne. 


På den baggrund har de danske motoransvarsforsikringsselskaber i mange år markedsført og solgt traileransvars-/hængeransvarsforsikringer (ofte sammen med en kaskoforsikring) til ejere og brugere af dansk indregistrerede trailere, der benyttes i udlandet sammen med udenlandsk indregistrerede trækkere.


Højesterets afgørelse i sagerne kan derfor få betydning for, om disse traileransvars/hængeransvarsforsikringer på dansk indregistrerede trailere fremadrettet er nødvendige at tegne.


Ironisk nok har de samme forsikringsselskaber oplyst til ejere og brugere af dansk indregistrerede hobbytrailere og campingvogne, at de ikke har pligt til at tegne en ansvarsforsikring af disse, under henvisning til at hobbytrailerne og campingvognene ifølge den danske lovgivning er dækket af det motordrevne køretøjs motoransvarsforsikring. 


Denne information indeholder intet forbehold om, at dette kun gælder, når hobbytraileren og campingvognen er efterspændt et dansk indregistreret motordrevet køretøj. Den danske lovgivning er imidlertid ens i forhold til spørgsmålet om ansvarsforsikringspligt, når det gælder sættevogne, hobbytrailere og campingvogne - og det samme gælder den tyske lovgivning, der foreskriver en selvstændig ansvarsforsikring på hver tysk indregistreret enhed, uanset om der er tale om sættevogne, hobbytrailere eller campingvogne.


Andersen Partners fører sagerne for udlejeren af de dansk indregistrerede trailere, og besvarer derfor gerne eventuelle spørgsmål til sagerne. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportjuristerne skriver om ny dom om gyldigheden af voldgiftsaftaler i rammeaftaler om transport
- Retten frifandt både speditør og vognmand
- Ny dom om vedtagelse af CMR-loven ved national vejstransport af gods
- Udlejningstrailere var involveret i færdselsuheld - og ender som en sag i Højesteret
- Sag om en uklar befragtningsaftale om et off-shore skib blev afgjort i retten
- Landevejsfragtfører frifundet for ansvar for bortkomst af gods under international landevejstransport
- Aflysning af flyafgang på grund af sygdom er ikke en ekstraordinær omstændighed
- Søfarendes arbejdsforhold forsømmes
- Vejledning til rederier og transportører vedrørende coronasmitte om bord på skibe er opdateret
- Transportjuristerne skriver om konsekvenser ved et No-deal Brexit
- Nye droneregler er på vej
- Tvist mellem rederi og speditør ender i Højesteret

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
-

Klik venligst