Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TRANSPORTJURISTEN SKRIVER:

Ny dom om vedtagelse af CMR-loven ved national vejstransport af gods

Torsdag 4. august 2022 kl: 11:55
Share  


Af: Lissi Andersen Roost, advokat (H), ph.d., Andersen Partners

I Danmark findes der ikke særlige lovregler, som regulerer fragtførerens ansvar for forsinkelse, bortkomst og beskadigelse af gods under en national dansk landevejstransport







Medmindre parterne i en aftale om indenrigs landevejstransport af gods i Danmark derfor har aftalt andet, er fragtførerens erstatningsansvar i sådanne tilfælde reguleret af færdselsloven, eller de almindelige danske erstatningsregler, og de almindelige danske regler om reklamation og forældelse.


Færdselsloven bliver kun relevant, hvis forsinkelsen, bortkomsten eller beskadigelsen skyldes et færdselsuheld. 


Hvis det ikke er tilfældet, vil de almindelige danske erstatningsregler i stedet regulere fragtførerens erstatningsansvar med den ændring, at bevisbyrden vendes til ulempe for fragtføreren. Det vil derfor være fragtføreren, der skal bevise, at forsinkelsen, bortkomsten eller beskadigelsen ikke skyldes fragtførerens fejl eller forsømmelse. I den almindelige danske erstatningsret er det ellers den skadelidte, der skal bevise, at skadevolder har handlet ansvarspådragende.


Ubegrænset erstatningsansvar
De ovenstående danske regler indebærer blandt andet, at fragtførerens erstatningsansvar er ubegrænset, herunder skal fragtføreren også erstatte indirekte tab og følgeskader som følge af forsinkelsen, bortkomsten og beskadigelsen. Derudover vil krav mod fragtføreren først forælde tre år efter tidspunktet for fragtførerens misligholdelse af transportaftalen i stedet for inden for et år.


Hvis fragtførerens fragtføreransvarsforsikring alene er forpligtet til at dække fragtførerens ansvar ved nationale vejtransporter efter reglerne i CMR-loven, indebærer de ovenstående danske regler, at fragtføreren i praksis selv og ud af egen lomme vil skulle betale skadelidte differencen mellem den begrænsede erstatning efter CMR-loven og den fulde erstatning efter de danske erstatningsregler. 


Aftalte anvendelse af CMR-loven på indenrigstransporter
Det siger sig selv, at det ikke er en ønskværdig situation for fragtføreren at havne i. Derfor forsøger de fleste fragtførere, der udfører nationalt danske landevejstransporter af gods, at aftale nogle begrænsninger af ansvaret med deres kunder - ofte ved for eksempel at aftale anvendelse af CMR-loven på de nationale transporter, hvilket loven ikke forbyder.


Da CMR-loven ifølge sin egen ordlyd dog kun automatisk regulerer aftaler om international landevejstransport af gods, bør anvendelsen af CMR-loven på nationale landevejstransporter udtrykkeligt aftales med kunden, enten forud for eller senest på det tidspunkt, hvor aftalen om transporten indgås mellem fragtføreren og dennes kunde. 


At fragtføreren i sine fragtbreve har en fortrykt klausul om, at transporten er underlagt CMR-loven, selvom den udføres som indenrigstransport, vil formentligt være tilstrækkeligt til at bevirke en aftale om CMR-lovens anvendelse på transporten, hvis kunden modtager og underskriver fragtbrevet uden indsigelse ved transportens påbegyndelse. 


Fragtføreren bør dog hellere enten i en rammeaftale med kunden aftale eller i sit fragttilbud skrive, at CMR-loven skal regulere transporten, selvom den udføres som en indenrigstransport og så sørge for, at kunden skriftligt accepterer tilbuddet ved underskrift eller via e-mail.


Det er i alle tilfælde for sent i fakturaen for transporten at henvise til, at indenrigstransporten er underlagt CMR-loven. Årsagen hertil er, at fakturaen jo typisk udstedes efter at transportaftalen er indgået. Derfor vil vilkåret i fakturaen ikke være en del af parternes transportaftale. 


Ny dom
At fragtføreren i sådanne tilfælde må acceptere at være erstatningsansvarlig efter de almindelige danske erstatningsregler, har Sø- og Handelsretten således for nylig fastslået i en sag mellem et dansk vognmandsfirma og et transportforsikringsselskab. 


Transportforsikringsselskabet krævede erstatning i anledning af beskadigelse af nogle ventilationsaggregater under en landevejstransport fra Aalborg til Holstebro udført af vognmandsfirmaet.


Vognmandsfirmaet gjorde under sagen gældende, at parterne havde aftalt anvendelse af CMR-loven på transporten, idet vognmandsfirmaet og dennes kunde, hvis gods var blevet beskadiget, igennem en årrække havde samarbejdet om udførelse af specialtransporter, hvor vognmandsfirmaet løbende i sine fakturaer til kunden havde skrevet: ”Al transport udføres i henhold til CMR-loven. Speditionsopgaver udføres i henhold til NSAB2000”. Kunden havde endvidere aldrig gjort indsigelser mod dette vilkår i vognmandsfirmaets fakturaer.


Vognmandsfirmaet gjorde på den baggrund videre gældende, at firmaets ansvar over for kunden og dennes transportforsikring var begrænset til ca. 155.000 kroner i henhold til CMR-lovens bestemmelser om, at fragtførerens ansvar er begrænset til 8,33 SDR for hvert kilogram manglende bruttovægt. 


Sø- og Handelsretten anførte hertil:

”Transportaftalen mellem [kunden] og transportøren [vognmandsfirmaet] blev indgået formløst ved en e-mailkorrespondance af 22. januar 2018 uden nærmere angivelse af regelgrundlaget for aftalen. 

[Vognmandsfirmaets] henvisning til CMR-loven på de efterfølgende udstedte fakturaer af hhv. 31. januar og 2. februar 2018 kan ikke føre til, at det kan anses for aftalt mellem parterne, at CMR-loven skulle være gældende for den i sagen omhandlede transportopgave. 

[Vognmandsfirmaet] har gjort gældende, at [Kunden] igennem en længere årrække har samarbejdet om specialtransporter og har til støtte herfor fremlagt fem fakturaer, der vedrører perioden 10. november – 22. december 2017. 

Retten finder, at det heller ikke alene på grundlag af disse fakturaer kan anses for godtgjort, at CMR-loven er vedtaget mellem parterne i relation til transportopgaven. Retten har herved bl.a. lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer angår en meget kort periode, og at kun tre af fakturaerne angår transportopgaver.

Det er herefter de almindelige regler om erstatningsansvar, der finder anvendelse”.


Sø- og Handelsretten dømte på den baggrund vognmandsfirmaet til at betale 311.130 kroner til transportforsikringsselskabet.


Dommen understreger endnu engang, at fragtføreren er nødt til at indhente kundens udtrykkelige accept af, at fragtførerens erstatningsansvar er begrænset for eksempel i henhold til CMR-loven, førend indenrigstransporten påbegyndes. 


I modsat fald risikerer fragtføreren at ifalde et ubegrænset erstatningsansvar, hvilket er særligt uheldigt, hvis fragtførerens ansvarsforsikringsdækning er begrænset.






Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny dom om vedtagelse af CMR-loven ved national vejstransport af gods
- Udlejningstrailere var involveret i færdselsuheld - og ender som en sag i Højesteret
- Sag om en uklar befragtningsaftale om et off-shore skib blev afgjort i retten
- Landevejsfragtfører frifundet for ansvar for bortkomst af gods under international landevejstransport
- Aflysning af flyafgang på grund af sygdom er ikke en ekstraordinær omstændighed
- Søfarendes arbejdsforhold forsømmes
- Vejledning til rederier og transportører vedrørende coronasmitte om bord på skibe er opdateret
- Transportjuristerne skriver om konsekvenser ved et No-deal Brexit
- Nye droneregler er på vej
- Tvist mellem rederi og speditør ender i Højesteret
- Transportjuristerne skriver om coronavirus og force majeure i kontraktforhold
- Transportjuristerne giver et overblik over de nye Incoterms 2020

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
-

Klik venligst