Finanslovsforslaget for 2022 spiller ud med et enkelt togt til skoleskib
Mandag 30. august 2021 kl: 13:23
Af: RedaktionenSkoleskibet Georg Stage mister et togt næste år, hvis det forslag til en finanslov for 2022, som S-Regeringen har lagt frem, bliver vedtaget uden ændringer af det afsatte beløb til skoleskibet. De sidste tre år har skoleskibet Georg Stage sejlet to togter årligt på baggrund af bevilliger, som partierne har fundet under forhandlingerne om finanslovene
Stiftelsen Georg Stages Minde, der driver Skoleskibet Georg Stage, er skuffet. Stiftelsen peger på, at den har forståelse for, at når pengekassen har været åben på grund af corona, så er det også vigtigt at få den lukket igen. Men når Georg Stages aktiviteter hælder penge ind i statskassen som følge af, at deres elever kommer videre med uddannelse og job, så virker det efter stiftelsens opfattelse ikke hensigtsmæssigt kun at fokusere på at lukke huller.
- Vores elever bliver hevet i job så snart de går ned ad landgangen, også selv om en del af dem har haft svært ved at passe ind i uddannelsessystemet tidligere, siger stiftelsens direktør Asser Amdisen og fortsætter:
- Vi leverer præcis det, som Statsministeren efterspurgte til Fredericiamødet i sidste uge, men jeg er bange for, at vi som en lille institution bliver overset, når finanslovens milliarder ruller.
Statsministeren efterlyste en måde at rykke unge uden uddannelse over i faglært arbejde, og sagde: ”Tænk, hvis vi kan få de unges klimaengagement, uddannelserne, produktion og arbejdspladser til at gå op i en højere enhed”.
De sidste tre år har Georg Stage fået otte millioner kroner årligt til togt nummer to, men det beløb mangler på det nuværende udkast til finansloven.
Et kig tilbage til de seneste års finanslovsudspil viser, at det er et punkt, der har været forhandlet om. I forslaget til Finanslov 2020 var der som udgangspunkt sat penge af til et enkelt togt, men forhandlingerne førte til, at der blev sat pege af til to togter.
I en kommentar til de manglende penge til Georg Stage peger Stiftelsen Georg Stages Minde på, at det er en god samfundsøkonomisk investering at holde skibet på havet, da skoleskibets elever efter togterne har fået lagt kursen mod en fremtid, hvor de også bidrager til samfundsøkonomien, fordi de kommer i arbejde.
Stiftelsen Georg Stages Minde fremhæver tal fra Undervisningsministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser at:
Selv om ca. 70 procent af Georg Stages elever tidligere er droppet ud af en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, gennemfører 95 procent af dem uddannelsen på Georg Stage
Over 99 procent af Georg Stages elever er i uddannelse eller arbejde syv kvartaler efter de går fra borde.
Interesserede kan finde flere oplysninger om ovennævnte forhold i følgende publikationer:
- Notatet ”Dobbelttogt til Georg Stage”
- Analyserne AE: ”Unge fra Georg Stage klarer sig godt” og ” Georg Stage samler frafaldne unge op” fra 2020
Skoleskibet Georg Stage er en tremastet fuldrigger fra 1934, der uddanner 63 unge på hvert togt. Stiftelsen har drevet skoleskib siden 1882. Interesserede kan se mere om Georg Stage her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Fragtmængderne fald i flere regioner
- Bilister i el-biler vælger færgen over Kattegat
- Sveriges største containerhavn får ny direkte forbindelse til Asien
- Martin industrivirksomhed har fået ny ejer og nyt navn
- Fem 13-liters tilpassede lastbilmotorer driver indlandsfragtskib
- Flere tog med færgerne over Øresund
- Færgebatterier kan bruges som energilager på land
- Danmarks største rederikoncern har fået en bøde på 10 millioner kroner i fusionssag
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Hybrid ro/ro-færge til Det Irske Hav bliver testet i Kina
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |