Vognmand og lastbilleverandør trækker på samme hammel
Torsdag 19. august 2021 kl: 17:08
Af: Redaktionen
Volvo Truck Center Aarhus har fornyligt leveret en ny fire-akslet Volvo FH540 8x4 opbygget med hejs og kran til vognmand Henrik Andersen fra Hammel. Den nye lastvogn er vognmandens første fra Volvo Trucks, som dermed på en måde trækker på samme hammel - i hvert fald er lastvognen basis for Henrik Andersens arbejde de næste mange år
Den nye fire-akslede Volvo FH540 8x4 er leveret med I-shift-gearkasse med anlægssoftware, tandem-akselløft, fuld luftaffjedring, New York-førerhuspakke med fuldt læder, køleskab, aircondition, oliefyr, Volvo Dynamic Steering, Work-Remote, udsynspakke+, cyklist-, læsse og bakkamera samt meget mere.
Dertil kommer tagbagagebærer, special-frontgitter og ”hollænder-solskærm".
Bilen er opbygget hos Hadsten Tipservice med et HMF-hejs og en Palfinger-kran. Ladet er leveret af Jysk Ladfabrik. Hammel Autolak har stået for lakeringen, og Brande Sadelmageri har stået for det indvendige.
Solgt og leveret af Jacob Bøje fra Volvo Truck Center Aarhus.
Om at trække på samme hammel:
"At trække på samme hammel" er en dansk talemåde og betyder, at arbejde og ikke mindst yde sammen mod fælles mål. En "hammel" er den tværstang, som trækdyr - eksempelvis heste - er fastgjort til foran en vogn.
Om bynavnet Hammel:
Bynavnet Hammel er kendt tilbage til en historisk kilde fra 1479, hvor formen Hamel optræder. Navnet kommer fra det gammeldanske navneord "hamal", som betyder "bakke". Navnet sigter således til en lokalitet, som er kendetegnet ved en eller flere bakker.
(Kilde: trap.lex.dk)
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand fra Vesthimmerland valgte vogn med gående gulv
- Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling
- Transportorganisation holder fast i sin stævning af Staten
- Ny sanktionsmodel - stadig flest bøder på 9.000 kroner
- Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale
- Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
- Bro på E45 i Nordsverige var for svag til at bære særtransport på 100 ton
- Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
- Lastbilchauffør kørte med væltet last
- Broen over Øresund bliver lukket torsdag aften
- Polsk chauffør havde udeklarerede cigaretter på ladet
- Flere kom til skade i trafikken sidste år
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




