Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
HAVN MED NORGES-FORBINDELSER:

Passagertrafikken blev mere end halveret - godstrafikken gik frem

Mandag 25. januar 2021 kl: 16:00
Share  


Af: Redaktionen

Hirtshals Havn har ligesom mange andre virksomheder været igennem et år, der i høj grad har været påvirket af de samfundsmæssige begrænsninger, som indsatsen mod spredning af corona-virus har udløst. Selvom der i 2020 har været et betydeligt pres på nogle af havnens centrale forretningsområder, bevæger to af havnens væsentligste forretningssegmenter sig i en positiv retning

På godsområdet oplevede Hirtshals Havn i 2020 en vækst i den samlede godsvolumen på 3,1 procent. Det svarer til, at der i løbet af 2020 blev transporteret knap 100.000 ton mere gods over kajen i Hirtshals sammenlignet med 2019. 2020 ender derfor med en samlet godsvolumen på i alt 1,9 millioner ton.


- Den positive udvikling i godsmængden sammenholdt med havnens allerede søsatte initiativer på området skærper vores forventninger til, at Hirtshals Havn i 2021 for første år nogensinde kan opnå en samlet godsvolumen på over 2 millioner ton, siger Anker Laden-Andersen, der er formand for bestyrelsen i Hirtshals Havn.


Ligeledes har Hirtshals Havn kunnet konstatere en positiv fremgang inden for cargo-trafikken, hvor antallet af lastbiler og løstrailere er steget med 2,1 procent fra 2019 til 2020, hvor der blev overført i alt 144.000 enheder. Resultatet er opnået, selvom rederierne, der besejler Hirtshals Havn, sideløbende har reduceret færgekapaciteten som følge af corona-pandemien.


- Udviklingen i cargotrafikken viser med al tydelighed, at Hirtshals Havn rummer et stort potentiale for ro/ro-transportløsninger, idet volumenerne stiger, så snart der er plads til lastbilerne på færgerne. Vi ser således en-til-en beviserne på, at distribution af varer i Norge med Hirtshals som omdrejningspunkt er en attraktiv løsning, fremhæver Anker Laden-Andersen.


På fiskesegmentet noterer Hirtshals Havn også en positiv udvikling i 2020. Her udgjorde de samlede tilførsler af fisk inklusiv laks en samlet værdi på 1,48 milliarder kroner, hvilket er en fremgang på 0,7 procent set i forhold til det hidtidige rekordår i 2019. Væksten i tilførslerne er opnået samtidig med, at værdien af de enkelte landinger har været faldende på grund af prispresset på de nedlukkede sydeuropæiske markeder, hvor højkvalitetsfisken fra Hirtshals primært afsættes.


Et andet stort aktivitetsområde i Hirtshals Havn - passager- og personbiltrafikken - har som konsekvens af grænselukningerne i Norden og Europa måttet konstatere et fald i bil- og passagertrafikken over havnen på 59,1 procent fra 2019 til 2020. Hirtshals Havn forventer dog, at trafikken af rejsende, turister og forretningsfolk vil stige igen i takt med, at den europæiske befolkning bliver vaccineret mod COVID-19.


- Bil- og passagertrafikken samt udviklingen på markederne for Hirtshals' kvalitetsfisk har naturligvis sat tydelige spor på Hirtshals Havn i 2020, og det vil det også gøre det i 2021 - og måske helt ind i 2022. Det forholder vi os naturligvis til, samtidig med at vi sætter fuldt fokus havnens fremtidige udvikling i fremtiden, siger Anker Laden-Andersen.




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Beskæftigelsesbarometer fra uddannelsesorganisation peger på højere tryk
- Logistik-firma med fokus på city-logistik er taget under konkursbehandling
- Kalundborg-virksomhed har hentet maskintrailer i Hedensted
- Energiselskab åbner planlagt HVO-tank i Køge
- Svensk lastbil-koncern vil overtage dansk forhandler
- Højresving endte med lettere skader
- Illegal cigaretfabrik i Sydjylland fik besøg af politiet
- Container kom med lastbil - politiet kom med håndjern
- Flere transportvirksomheder har fået lærlinge
- Tysk varebil med el-motor bliver kørt ind på det danske marked
- Det belgiske forsvar skal have hollandsk-tjekkiske køretøjer
- Kontrolenhed mod social dumping har gennemført 28 kontroller over knap tre måneder

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst