Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

2020 er på vej mod rekord lavt antal trafikdræbte

Fredag 18. december 2020 kl: 10:56
Af: Redaktionen

De foreløbige ulykkestal fra Vejdirektoratet viser, at 155 personer ind ti nu har mistet livet, og cirka 2.800 personer er kommet til skade i trafikken i år. Dermed ser 2020 ud til at blive året med færrest trafikdræbte siden før 1930. Vejdirektoratet peger på, at udviklingen i høj grad hænger sammen med nedgangen i trafikken på vejene på grund af corona-restriktionerne

Det er et markant dyk i forhold til sidste år, hvor 199 personer mistede livet i trafikken. Og det ligger også under det hidtil laveste antal trafikdræbte på årsbasis, som stammer fra 2012, hvor 167 mistede livet. Dermed bliver 2020 året med det laveste antal trafikdræbte i over 90 år.


- Det er naturligvis glædeligt, at antallet af dræbte personer i trafikken ser ud til at blive historisk lavt i år, men vi kan ikke skjule, at det sker på en trist baggrund, nemlig som følge af den pandemi, der har lukket det danske samfund helt eller delvist ned i perioder, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) og fortsætter:


- Udfordringen i de næste år, hvor vi forhåbentlig vender tilbage til vores normale samfund, er at fastholde den positive udvikling på trafiksikkerhedsområdet. Og det skal vi gøre ved et vedvarende fokus på trafikanternes adfærd med de redskaber, som vi har til rådighed, det vil sigekampagner og lovgivningsmæssige tiltag i form af nye krav til for eksempel sikkerhedsudstyr og skærpede sanktioner, der kan medvirke til at nedbringe antallet af ulykker på vejene.
 

Hvad angår de tilskadekomne i 2020, så er de faldet med cirka 10 procent i forhold til gennemsnittet de seneste fem år. Der har især været færre tilskadekomne i personbil og på cykel. Det skyldes blandt andet, at der har været et stort fald i personbiltrafikken som følge af corona-restriktionerne. Der var dog hverken færre dræbte i personbil eller på cykel, i årets første tre kvartaler, end der har været de foregående år.
 

Der var flere motorcyklister, der kom til skade i trafikken i 2020 i forhold til de foregående år, men færre motorcyklister, der blev dræbt.
 

Størst fald i antallet af ulykker i foråret
Corona-restriktionerne medførte et stort fald i trafikken særligt i marts, april og maj. Samlet set var der cirka 20 procent mindre trafik på vejene i de tre måneder i forhold til samme periode i 2019. Det afspejler sig tydeligt i ulykkestallene, da det også var i de tre måneder, at der var det største fald i antallet af personskadeulykker.
 

Størst fald blandt studerende og erhvervsaktive
Det største fald i dræbte og tilskadekomne i trafikken er sket i de aldersgrupper, der omfatter mange studerende og erhvervsaktive. Fra januar til september var der cirka 20 procent færre dræbte og tilskadekomne blandt de 18-54 årige i forhold til gennemsnittet for de seneste 5 år.
 

Det hænger sandsynligvis sammen med, at mange har arbejdet hjemme en stor del af året, og at de videregående uddannelser har haft fjernundervisning. Det betyder, at de 18-54 årige har haft meget mindre transport til og fra arbejde eller studie, end de plejer. Dermed kommer de ud for færre trafikulykker.
 
 

Antallet af dræbte pr. måned kan variere meget, da der er tale om relativt små tal. Det kan derfor være tilfældigt, at der eksempelvis var 14 dræbte i april og kun 5 dræbte i maj, selvom trafikken faldt markant i begge disse måneder. Men ser man på året samlet set, har der været væsentligt færre dræbte end i de foregående år.
 


 
Figuren viser dræbte og tilskadekomne pr. region samt udviklingen i forhold til gennemsnittet de foregående 5 år. Det største fald ses i Region Nordjylland.
 
 
Ulykkestallene for 2020 er et foreløbigt estimat
Ulykkestallene stammer fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, der laves på baggrund af indberetninger om trafikulykker fra politiet. Såvel politiets rapportering som vejmyndighedernes behandling af indberetningerne pågår, og tallene for 2020 vil først være endeligt opgjort i maj 2021. Der er derfor tale om et estimat ud fra de foreløbige tal i denne nyhed.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand i Odense har trukket en udtrækstrailer til Odense
- Transportvirksomhed syd for Aarhus har fået depotopladning
- Nyt selskab skal gøre opladning nemmere og billigere
- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU
- Mindre flytteforretning på Sjælland er gået konkurs
- Transportvirksomhed i Kolding investerer i elektriske lastbiler
- Ny asfalt skal mindske partikelforurening fra trafikken
- Ubrugte midler flyttes til en anden pulje
- Bommen kan gå ned for udenlandske lastbiler med ubetalte vejafgiftsbøder
- Aftale om udenlandsk arbejdskraft er et vigtigt skridt for transportbranchen
- Vognmand på Amager trækker læsset med en tre-akslet pusher-trækker
- Tung transport mellem Danmark og Sverige skal være lidt lettere - at gennemføre

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst