Lastbiler med ekstra lave førerhuse får glasdør
Torsdag 17. december 2020 kl: 13:47
Af: Redaktionen
Den svenske lastbilproducent Scania, der gennem en årrække har leveret ekstra lave førerhuse til sine lastbiler til eksempelvis renovationskørsel og bydistribution, lancerer nu en indadgående glasdør i førerhus-siden, der vender ind mod vejsiden. Dermed bliver det enklere for bilens mandskab at komme sikkert ind og ud af bilen
![]() |
- Scanias L-serie er meget værdsat og spiller en vigtig rolle i Scanias modelprogram. Det gælder ikke mindst i forhold til de af vores kunder, der beskæftiger sig med renovations- og distributionskørsel, siger produktchef Mikael Schuer fra Scania Trucks.
- L-førerhusets lave og brede adgangsforhold i kombination med automatisk kneeling-funktion og en super-ergonomisk førerplads repræsenterer alle de nyeste funktioner i vores skræddersyede førerhuse til krævende bykørsel. Takket være City Door glasdøren bliver L-serien endnu mere attraktiv og effektiv. Det kan bidrage til at tiltrække nye chauffører til branchen og fastholde de nuværende i kraft af endnu større tilfredshed med deres daglige arbejdsredskab, siger han videre.
Scanias L-serie har hidtil kunne leveres med traditionelle udad-åbnende døre i begge sider samt med en lavt placeret City-rude i passagerdøren. Udvidelsen af modelprogrammet med muligheden for at specificere City Door på L-førerhuset giver ekstra komfort for chauffører og eventuelle medhjælpere, der ofte skal ind og ud af førerhuset i løbet af deres arbejdsdag. Samtidig gør den ind- og udstigning i passagersiden både hurtigere og mere ergonomisk, hvilket ikke mindst er en fordel ved renovationskørsel, hvor medhjælpere på renovationsbilerne skal stige ud og ind direkte på fortovet.
L-serien har i forvejen gode adgangsforhold i førersiden samt god gennemgang fra fører- til passagersiden. En svingdør i højre side giver endnu hurtigere og mere sikker adgang direkte til fortovet.
Et ønske fra markedet
- Interessen for Scania L-serie førerhus er allerede meget stor i den nuværende, velkendte udformning, siger Mikael Schuer.
- Vi har et attraktivt tilbud allerede i dag, men vi ser også, at til visse kørselsopgaver er en indad-svingende glasdør med et endnu bedre udsyn til højre for førerhuset et meget stort ønske fra vores kunder. Det kan vi nu imødekomme med City Door-løsningen.

Scania's idé med en svingdør i L-førerhusene kunne allerede ses for et par år siden på IAA-messen i Hannover. (Foto: Jesper Christensen)
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Færdselsstyrelsen har udsendt to nye bekendtgørelser
- Tysk og svensk lastbilproducent har godt 82 procent af markedet
- Bestanden af elektriske lastbiler er vokset med knap 55 procent på et år
- To mærker er kørt frem - de øvrige tilbage
- Bestanden af tunge lastbiler er vokset med 339
- Svensk færgerederi ser lysere tider forude
- Tre-akslet påhængsvogn blev overført til Kalundborg
- Ny el-færge får længere ophold på værft i Svendborg
- Vognmandsorganisation er tilfreds med ny højde og totalvægt
- For første gang i tre år er der færre tomme lagerlokaler
- Daglivarekoncern anlægger ladeanlæg til el-lastbiler ved centrallager i Køge
- Tre-akslet påhængsvogn er blevet overført til Himmerland
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |






