Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
ANALYSE FRA KLIMA-, ENERGI- OG FORSYNINGSMINISTERIET:

Kommende energiø i Nordsøen vil kunne levere strøm til alle skibe og fly i Danmark

Fredag 4. december 2020 kl: 15:31
Af: Redaktionen

Havvind fra en fuldt udbygget energiø i Nordsøen kan ved hjælp af Power-to X-teknologi producere nok bæredygtigt produceret brændstof til at forsyne alle skibe og fly, der tanker i Danmark. Det viser en analyse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Omstilling til vedvarende energi er særligt udfordret i luft- og skibsfart og i den tunge industri, hvor el ikke kan bruges direkte. Derfor er der brug for at lagre energi fra vindmøller og solceller, hvilket kræver modning og skalering af Power-to-X-teknologier. Den nye analyse fra Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet viser, at potentialet er stort, hvis PtX-teknologierne udvikles og opskaleres.


- En af den grønne omstillings store udfordringer er, at reducere udledningerne på transportområdet. Med power-to-X kan vi bruge den grønne strøm til at lave brændstoffer til fly, skibe og lastbiler. Potentialet er enormt, særligt med Danmarks store havvindsressourcer. Det er netop derfor vi vil bygge verdens to første energiøer og PtX-anlæg med en samlet kapacitet, der er fem gange så stor, som de største anlæg, der findes i verden i dag, siger klimaminister Dan Jørgensen.


Energiforbruget ved elektrolyse er fortsat stort, og brint er endnu ikke er konkurrencedygtig med fossile brændstoffer Derfor er der behov for at skabe større efterspørgsel på produkterne og reducere produktionsomkostningerne ved PtX. Danmark har i dag gode erfaringer inden for produktion af blandt andet brintstationer, brændselscellemoduler og elektrolyseanlæg. Sammen med et stærkt forskningsmiljø, giver det Danmark mulighed for at blive et internationalt foregangsland på PtX, lyder det i analysen.


- PtX-teknologierne skal op i skala og ned i pris. Danmark skal gå forrest, ligesom vi har gjort med vindmølleteknologien. Vi har et rigtig godt udgangspunkt og vi går strategisk til værks med en samlet PtX-strategi bakket op af konkret finansiering, siger Dan Jørgensen.


Der findes i dag flere projekter i Danmark, der understøtter potentialet for PtX-udvikling. For eksempel producerer HyBalance ved Hobro brint på et elektrolyseanlæg og forsyner virksomheder og tankstationer med brint. Samtidig udvikler Haldor Topsøe anlæg til elektrolyse i forventning om, at elektrolyse og øvrige energiteknologier vil bidrage med 30 procent af omsætningen i 2024.


Fakta om brintproduktion på basis af el fra vindmøller og solcelleanlæg:
  • Power-to-X dækker over en række processer, der via elektrolyse og forbrug af strøm omdanner vand til brint og ilt. Brinten kan derefter anvendes til at producere andre brændstoffer - eksempelvis flybrændstof
  • Potentiale for havvind i Danmark vurderes til at være stort nok til at levere 35 procent af den strøm, som det vil kræve at indfri EU’s mål om at producere 10 millioner ton brint i 2030
  • Der blev med Klimaaftalen for Energi og Industri 2020 besluttet, at der skal udarbejdes en samlet strategi for CO2-fangst, lagring og anvendelse samt PtX i Danmark
  • Der blev med Klimaaftalen for Energi og Industri aftalt at gennemføre et udbud af støtte til PtX for blandt andet at reducere produktionsomkostningerne for brint produceret ved at benytte sol- og vindenergi
  • Danmark har indgået aftale med Holland om salg af VE-andele mod en investering for ca. 1 milliard kronr. Det skal bidrage til at etablere storskala PtX-anlæg
  • S-Regeringen prioriterer yderligere 750 millioner kroner til forskning på området for bæredygtigt produceret energi på Finanslovsforslaget for 2021






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lastbilchauffør blev overfaldet af to mænd på rasteplads ved Holbæk
- 47 fik guldmedaljer ved DM i Skills 2024
- Chauffører underviser skolebørn i trafiksikkerhed
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst