Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Kraftig vækst skaber pladsmangel i limfjordshavn

Tirsdag 27. oktober 2020 kl: 15:01
Af: Redaktionen

Desmi Ocean Guard, der er en af landets mest fremtrædende inden for udvikling og produktion af systemer til rensning af skibes ballastvand, er på to år gået fra seks til 32 medarbejdere og vokser forsat markant. Derfor har virksomheden indgået en lejeaftale med Port of Aalborg - Limfjordens største havn - om en 1.200 kvadratmeter stor kontorbygning, som skal fremtidssikre Desmi Ocean Guards udvikling

Kraftig vækst skaber pladsmangel i limfjordshavn
Behovet for at rense vandet, som skibene bruger som ballast, er øget i takt med kampen mod de invasive arter, der fragtes kloden rundt via ballastvand. Denne kamp blev sidste år intensiveret med en ny lovgivning, der kræver, at alle nye skibe opfylder den såkaldte D2-standard, som begrænser mængden af levedygtige organismer, skibene må udlede. 


Alle eksisterende skibe skal ifølge lovgivningen leve op til D2-standarden inden september 2024. Den strammere lovgivning mærker man tydeligt hos Desmi Ocean Guard, som siden 2009 har udviklet og produceret systemer til rensning af skibes ballastvand.


Virksomheden har de seneste år oplevet en massiv vækst i efterspørgslen på ballastvandsystemer. På blot to år er Desmi Ocean Guard gået fra seks til 32 medarbejdere, som beskæftiger sig med projektledelse, engineering, salg og udviklingsaktiviteter, mens produktion, idriftsættelse og service varetages af søsterselskaber i Desmi-koncernen. Den markante vækst betyder, at virksomheden er vokset ud af sine eksisterende rammer  og derfor har indgået en aftale med Port of Aalborg om at leje af en 1.200 kvadratmeter stor kontorbygning.


Det anslås, at kun 15 procent af de nuværende skibe har de rette rensesystemer, hvilket skaber en markant efterspørgsel på nye teknologier og systemer, som inden for få år skal være en obligatorisk del af alle skibe. 


- Vi forventer derfor at vækste endnu mere i de kommende år, siger Rasmus Folsø, der er administrerende direktør hos Desmi Ocean Guard.


- Vi har længe haft et ønske om at finde et sted, hvor vi kunne få plads til at udfolde os og vokse videre. Det var derfor helt ideelt, da vi fik at vide, at Port of Aalborg havde en ledig bygning med både kontorer og lagerrum til vores måleudstyr og værktøj. Udvidelsen af vores faciliteter er et helt naturligt skridt i virksomhedens udvikling, og vi kan nu få plads til endnu flere dygtige medarbejdere, siger han videre.


Gode rammer om samarbejde
Desmi Ocean Guard’s nye kontorbygning ligger tæt på både moderselskabet Desmi, der udvikler og servicerer pumper, pumpesystemer og miljøudstyr, og søsterselskabet Desmi Pumping Technology, som varetager produktionen af Desmi Ocean Guards rensesystemer, hvilket har været afgørende for valget af lokaler.


- Det har været vigtigt for os at ligge tæt på Desmis hovedkontor, da vi har et tæt samarbejde i forhold til indkøb og produktion. Med den nye kontorbygning har vi nem adgang til produktionsfaciliteterne og kan følge vores systemer i hver enkelt fase, forklarer Rasmus Folsø.


Vigtig udvikling af det blå Danmark 
Hos Port of Aalborg glæder man sig over det nye samarbejde med Desmi Ocean Guard, der ifølge commercial manager, Jeppe Faber, spiller en vigtig rolle i udviklingen af det blå Danmark.


- Vi er stolte over at have indgået et samarbejde med Desmi Ocean Guard, der er en af de mest toneangivende virksomheder i Aalborg og en vigtig del af den maritime klynge af internationalt anerkendte virksomheder, der befinder sig i Nordjylland. Desmi Ocean Guard har klaret sig rigtig flot i en længere periode, og vi er glade for, at vi nu med denne aftale kan bidrage til at sikre virksomheden gode rammer, der yderligere understøtter deres væksteventyr, sigerJeppe Faber. 


Desmi Ocean Guard er flyttet ind i de nyistandsatte lokaler, og i løbet af november vil Desmi Ocean Guards søsterselskab Desmi DeServe, som varetager service og idriftsættelse af rensesystemerne ombord på de mange skibe, også flytte ind i lokalerne.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- En container med rom indeholdt også andre stærke sager
- Formandskabet fortsætter uændret
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst