Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færgerederi sejler mere bæredygtigt

Onsdag 3. juni 2020 kl: 21:00
Af: Redaktionen

Færgerederi sejler mere bæredygtigt
Stena Line vil lancere den fuldt batteridrevne færge Stena Elektra inden 2030 på ruten Göteborg-Frederikshavn. Færgen vil have en kapacitet til at sejle ca. 50 sømil udelukkende på batterier.

En netop offentliggjort bæredygtighedsoversigt viser, at færgerederiet Stena Line gennem de seneste ti år har sejlet i front med hensyn til at nå de internationale mål for søfartens CO2-reduktion

På trods af en vanskelig situation for færgeindustrien på grund af corona-situationen fortsætter færgerederiet Stena Line sin kurs med mere bæredygtig søtransport. I den senest offentliggjorte bæredygtighedsoversigt “A Sustainable Journey 2019/2020” fra Stena Line præsenterer rederiet initiativer, forbedringer og udfordringer inden for bæredygtighedsområdet. Derudover redegør rederiet for sine bæredygtighedsmål. 


I bæredygtighedsoversigten rapporterer Stena Line blandt andet om en reducering af både de samlede CO2-udledninger samt per transporteret ton ombord på færgerne. Nye, større og mere energieffektive skibe og brug af kunstig intelligens er nogle af de vigtige foranstaltninger, der bliver fremhævet i bæredygtighedsoversigten for 2019/2020.


I løbet af 2019 reducerede Stena Line sine samlede CO2-udledninger med 1,7 procent, hvilket svarer til 24.000 ton CO2 i alt. Samtidig er udledningen af CO2 per transporteret ton faldet med 3,6 procent. Stena Line har i alt reduceret CO2-udledningen med over 40 procent siden 2008 og har dermed allerede opfyldt og er ti år foran International Maritime Organisation’s (IMO) internationale mål for reducering af CO2 i søfart. IMO’s internationale mål for energieffektiv transport er en 40 % reducering af CO2-udledning fra 2008 til 2030.


- Vi har høje ambitioner for vores bæredygtighedsarbejde og vores mål er at være førende inden for bæredygtig søfart. I løbet af de sidste ti år har vi løbende implementeret over 320 energieffektivitetsforanstaltninger og investeret i nye og mere energieffektive fartøjer, hvoraf to har været i drift i år på Det Irske Hav i foråret. Vi har også løbende uddannet vores kaptajner til at operere brændstofeffektivt, og fra 2019 fik kaptajnerne en ny assistent - nemlig kunstig intelligens, siger Erik Lewenhaupt, der er Head of Sustainability i Stena Line. 


Den største udfordring for søfart generelt og for Stena Line er at opnå CO2-neutralitet inden 2050 i overensstemmelse med IMO’s internationale mål.


- At reducere vores samlede CO2-udledning er den største udfordring til dato for både Stena Line og søfarten generelt. Vi arbejder parallelt med at reducere vores fartøjers brændstofforbrug og udledning både til vands og i luften, samtidig med at vi undersøger og evaluerer fremtidens brændstoffer. Vi har i øjeblikket flere igangværende projekter inden for alternative brændstoffer - både verdens første methanol-drevne færge og et batteriprojekt med formålet om at lancere den fuldt batteridrevne færge Stena Elektra på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg inden 2030, siger Erik Lewenhaupt. 


Højdepunkter fra “A Sustainable Journey 2019/2020”:
  • Reducering af de samlede CO2-udledninger med 1,7 procent såvel som 3,6 procent per ton transporteret gods og personbiler på fartøjerne
  • Reducering af næsten al engangsplast ombord på fartøjerne
  • Øget mængde af genbrugsmateriale på kontorer, i havne og i terminaler samt genanvendelse af uniformer
  • Øget mængde miljømærkede kemikalier og rengøringsmidler. De to nye fartøjer Stena Estrid og Stena Edda er i top med 80 procent miljømærkede produkter
  • Øget antal kvinder i ledende positioner. I dag er hver femte leder kvinde (20 procent). Målet er 30 procent i 2022

Om Stena Lines bæredygtighedsstrategi:
  • Stena Lines bæredygtighedsstrategi er opdelt i fem fokusområder knyttet til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling med mål på hvert fokusområde
  • Fokusområderne er ligestilling og inklusion, sundhed og trivsel, bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og livet i havet

Interesserede kan hente Stena Line’s bæredygtighedsoversigten her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst