Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Piloter og flyveledere får kompensation for helbredsundersøgelser

Tirsdag 10. september 2019 kl: 10:55
Af: Redaktionen

Folketinget har bemyndiget transportministeren til at udbetale kompensation til piloter, flyveledere og pilotelever, som har fået deres helbredsbevis fra flyvelægeklinikken Doctors.dk kendt ugyldige. Der er tale om op mod 900 piloter og flyveledere

Piloterne og flyvelederne har siden starten af april afholdt udgifter på mellem 2.000 og 8.000 kroner for at få foretaget nye helbredsundersøgelser, efter at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen måtte tilbagekalde deres helbredsbevis på baggrund af mistanke om, at undersøgelser ved klinikken Doctors.dk var foretaget af læger uden tilstrækkelig uddannelse.


I første omgang måtte berørte piloter og flyveledere selv betale for de nye undersøgelser, ligesom det for nogle pilotelever potentielt kan have haft så omfangsrige konsekvenser, at de måtte stoppe på pilotuddannelsen. Det kan være tilfældet, hvis de er startet på uddannelsen på baggrund af manglende opfyldelse af helbredskravene. Nu skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen være med til at dække for dele af udgifterne.


- Piloterne, flyvelederne og særligt piloteleverne er desværre kommet i klemme i denne særlige sag. Det er derfor rigtig positivt, at vi i dag har fået opbakning fra Folketinget til at hjælpe de berørte piloter, flyveledere og pilotelever med at dække nogle af deres udgifter, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).


Der vil være tale om en proportional model, hvor piloterne og flyvelederne er berettiget til kompensation for dele af deres udgifter til en ny helbredsundersøgelse, afhængig af hvornår deres nu ugyldige helbredsbevis blev udstedt.


Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil stå for administrationen af refunderingen. Når administrationsgrundlaget er på plads, kontakter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen de berørte piloter og flyveledere.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Passagertallet satte rekord i lufthavn ved Limfjorden
- Politikere uddeler knap 18 millioner kroner til flere nulemissionsbusser
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Bustransporten er gratis til valgsteder på Fyn
- Lastbil og busser kan tanke flydende brændstof på nyt anlæg i Viborg
- Midtjysk lufthavn nåede 278.251 passagerer i oktober
- Midtjysk lufthavn nåede 278.251 passagerer i oktober
- Transportpakke skal åbne for højhastighedsbaner
- Investeringsplan har mange spændende elementer for udvikling af luftfarten
- Energiselskab lancerer ny app til opladning i Danmark og Europa
- Flexbus-virksomhed i Næstved er gået konkurs

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst