Vognmand tippede tiptraileren til ære for fotografen
Mandag 19. august 2019 kl: 15:45
Af: Redaktionen
Kr. K. Hermansen ApS, der har hjemme i Dronninglund i det østlige Vendsyssel og råder over ni lastbiler, har været søndenfjords for at hente en ny fire-akslet tip-trailer hos Lastas i Hedensted
Vognmandsforretningens nye fire-akslede Kel-Berg tiptrailer, der kan rumme 59 kubikmeter i kassen, er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i boks-profil med stærke tværvanger og forstærkninger.
Kassen, der har sider i aluprofiler, har udvendig tophængt bagklap med kornlem og med pneumatisk åbne- og lukkesystem. Bunden er fremstillet af 7 mm alu-plade, der er forsynet med 15 mm kunststof. Forrest er der monteret en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder.
På begge sider er der monteret et lukket cyklistværn og trekanter imellem akslerne. I vestre side er der monteret en rustfri værktøjskasse, der er integreret i cyklistværnet. I venstre side er der også stigebeslag og stige samt kost og skovl beslag.
Øverst på toppen er der monteret en automatisk rullepresenning.
Traileren er leveret med fire ni-tons luftaffjedrede aksler med med tromlebremser. Første og fjerde aksel er løftbar. Derudover er fjerde aksel selvstyrende.
Den nye trailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vognmandsfirmaet Kr. K. Hermansen blev stiftet i 1952 og drives i dag af anden generation.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Decembers nummer ét var dobbelt så stor som nummer to
- Ulovlige overhalinger udløste straksbøder
- Danske køretøjer kan synes i udlandet
- Bestanden er vokset med en procent
- Tysk transportvirksomhed har fået køletrailer nummer 1.000
- Batteri-elektrisk færger har fået sit navn
- Lastbilchauffør blev fløjet til Rigshospitalet efter uheld
- 2025 manglede en enkelt
- Fire-akslet tip-trailer er sendt til Karise
- Flyttevirksomhed i Hvidovre har fået 12-tons flyttebil med veksellad
- Renovationsselskab indstiller affaldsindsamling på grund af sne og is
- Færger fragtede flere mennesker fra og til Bornholm
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |

.jpg)


