Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Togdrift bliver ført videre i særskilt selskab hos anden operatør

Fredag 26. juni 2026 kl: 10:56
Af: Redaktionen

Fra tirsdag 1. september overtager DSB togdriften på de strækninger, som operatøren GoCollective hidtil at betjener. Årsagen er, at GoCollective ikke kan betale regninger for omkring 100 millioner kroner, der forfalder på mandag

By-, Land- og Transportministeriet og GoCollective har på den baggrund indgået en tillægskontrakt, som betyder, at DSB fra 1. september overtager togtrafikken på de strækninger, der i dag betjenes af GoCollectives togselskab.

- Vi påtager os opgaven med at sikre den videre togdrift for kunderne i Midt- og Vestjylland samt på Svendborgbanen, siger administrerende direktør i DSB, Flemming Jensen.

DSB planlægger at videreføre driften i et særskilt datterselskab med base i Go Collective's togselskabs nuværende hovedkvarter i Silkeborg. Driften vil ske med Go Collective's eksisterende togsæt, og som en del af aftalen køber DSB allerede i dag ni af GoCollective's togsæt, der herefter skal gøres køreklar. De øvrige 50 togsæt overdrages til september, når DSB overtager driften.

De nuværende medarbejdere i Go Collectives togselskab vil overgå til DSB som led i en virksomhedsoverdragelse:

- Jeg ser frem til at byde de dygtige medarbejdere fra Go Collective velkommen. De har gennem mange år leveret en solid indsats, og vi kommer til at bygge videre på deres ekspertise med respekt for den kultur og faglighed, de bringer med sig, siger Flemming Jensen.

GoCollective kører tog på følgende strækninger:
  • Esbjerg  -  Niebüll
  • Herning  -  Skjern  -  Esbjerg
  • Struer  -  Vejle
  • Aarhus  -  Herning  -  Struer
  • Aarhus  -  Langå  -  Struer
  • Thisted  -  Struer
  • Esbjerg  -  Nørre Nebel
  • Odense  -  Svendborg



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Passagertallet er vokset med 22 procent - 7 procent vil have mere indenrigsflyvning
- Trafikselskab indhenter erfaringer til elektrificering af minibusser i flextrafikken
- Pensionsselskab åbner nyt sundhedsfagligt center
- Østjysk kommune får bus med frivillige bag rattet
- Banedanmark har travlt i sporet i sommerferien
- Lufthavn ved Esbjerg får forbindelse til Holland og England
- Trafikselskab tilbyder flere afgange og gratis bybus til stor strandfest
- Vestmøn har fået bus på bestilling i områder uden busser
- Togselskab på Sjælland får ny administrerende direktør
- Københavns Politi øger bemanding i lufthavn
- Station fra 1871 får nye spor og perroner
- Herning-virksomhed får europæisk støtte til udvikling af ny brintteknologi

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst