Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
BRANCHEORGANISATION OM ÆNDRET PRAKSIS FOR VEJAFGIFTSBØDER:

Det er en stor sejr

Torsdag 25. juni 2026 kl: 13:31
Af: Redaktionen

Transportminister Signe Munk (SF) har ændret reglerne om Færdselsstyrelsens udstedelse af administrative bøder efter lov om vejafgift. Det får stor ros fra brancheorganisationen DI Transport, som siden januar 2025, hvor den kilometerbaserede og CO2-afhængige vejafgift belg indført, har kritiseret den hidtidige praksis med samme bødestørrelse udannet overtrædelsens omfang


Med de nye regler bliver bødeniveauet mere nuanceret, så bøden i højere grad afhænger af den konkrete overtrædelse.


DI Transport fremhæver, at det vejledende bødeniveau som udgangspunkt bliver:
  • 9.000 kroner, hvis køretøjet hverken har en aktiv EETS-aftale eller en rutebillet, der er gyldig på kontroltidspunktet eller inden for 6 timer før eller 6 timer efter kontroltidspunktet
  • 9.000 kroner, hvis køretøjet har en aktiv EETS-aftale, men der ikke er modtaget kørselsdata inden for 6 timer før eller 6 timer efter kontroltidspunktet, og der heller ikke er købt en rutebillet, der er gyldig på kontroltidspunktet eller inden for samme tidsrum
  • 4.000 kroner, hvis der er købt en rutebillet, som er gyldig på kontroltidspunktet eller inden for 6 timer før eller 6 timer efter kontroltidspunktet, men køretøjet kører på en strækning, som billetten ikke dækker
  • 2.000 kroner, hvis rutebilletten dækker den kørte strækning, men ikke er gyldig på selve kontroltidspunktet - dog ligger billettens gyldighed inden for 6 timer før eller 6 timer efter kontroltidspunktet
  • 2.000 kroner, hvis køretøjet har en aktiv EETS-aftale, og der er modtaget kørselsdata inden for 6 timer før eller 6 timer efter kontroltidspunktet, men ikke præcist på selve kontroltidspunktet, og der ikke er købt en relevant rutebillet
(Kilde: DI Transport)


Det fremgår af cirkulæret, at Færdselsstyrelsen efter en konkret vurdering både kan undlade at udstede bøde, annullere en bøde eller nedsætte bøden. Det kan eksempelvis være ved mindre afvigelser fra rute eller tidspunkt eller ved mindre fejl i køretøjsoplysningerne.


- Det er et vigtigt skridt mod et mere retfærdigt og proportionalt bødesystem system, hvor vognmænd ikke straffes med kæmpebøder for små, menneskelige fejl, siger transportpolitisk chef i DI Transport, Rune Noack, der fortsætter:


- Lige siden reglerne trådte i kraft, har vi peget på, at bøderne rammer skævt og bøder på op til 9.000 kroner har ramt virksomheder, der har forsøgt at gøre det rigtige ved at installere bokse i lastbilerne. Det afgørende er, at der nu bliver skelnet mellem bevidst snyd og små fejl - det har manglet. Det bliver nu rettet af ministeren, og det er vi meget glade for.


Det fremgår også af cirkulæret, at man som udgangspunkt kun kan få én bøde til det samme køretøj inden for 24 timer.


Interesserede kan se det nye cirkulære her:



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- September bød på færre nye lastbiler
- Antallet af nyregistreringer er faldet
- Fagforbund peger på gode takter i finanslovsforslag
- Ny bekendtgørelse vil ændre reglerne om medbringertruck
- Seniorer og ikke-vestlige indvandrere driver den høje beskæftigelse
- Vognmand tog tre fire-akslede i én ordre
- Fire-akslet gardintrailer har ekstra lange gardiner
- Lastbilchauffør kørte som spøgelsesbilist på motorvej ved Horsens
- Regeringen vil afsætte 3,2 milliarder kroner til elektrificering
- Chauffør er blevet dømt for tabt metal på motorvej
- Forsvaret opretter midlertidigt militært område på havnen i Aarhus
- Polsk støtte til tysk lastbilfabrik er uforenelig med statsstøtteregler

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst