Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færge til ø i Lillebælt har sejlet i 50 år

Mandag 13. april 2026 kl: 12:28
Af: Redaktionen

Færge til ø i Lillebælt har sejlet i 50 år
(Foto: Assens Kommune)

Søndag 19. april fylder Baagøfærgen, der sejler mellem Assens og Baagø, 50 år. Den runde dag bliver markeret med sejlads til 1976-priser og en udstilling om færgens historie

Baagø ligger i Lillebælt ud for Assens på vestfyn. Og søndag 19. april er det 50 år siden, den nuværende færge blev indsat på ruten.


Havnechef Ole Knudsen, der har haft ansvaret for færgen siden 2018, fremhæver, at det er ret enestående, at færgen, der er bygget til ruten og sejler flere gange dagligt, stadig sejler mellem Assens og Baagø.


- 50 år på samme rute - det er en sjældenhed, siger Ole Knudsen.


Besætningen, der året rundt sørger for sejladserne, består af tre skippere, en styrmand, en afløser og Ole Knudsen, der også sejler færgen indimellem. Det tætte samarbejde og den daglige kontakt med øboere, sommerhusejere og gæster er noget af det, der gør arbejdet helt særligt.


- Man kommer til at kende de fleste, siger Ole Knudsen og fortsætter:


- Baagø er en helt fantastisk ø, og det giver en helt særlig ro, når man er på færgen, men også når man lægger til i havnen på Baagø. At sejle færgen er oftest roligt, men som skipper kræver det koncentration og præcision, når vi anløber, især Bågø Færgeleje er en udfordring i dårligt vejr.


På selve jubilæumsdagen søndag 19. april, hvor man kan komme med ombord til 1976-priser, sejler Baagø-færgen efter følgende sejlplan:

  • Fra Assens: 8.30, 10.30, 14.20, 15.40 og 17.00
  • Fra Baagø: 9.15, 11.15, 13.40, 16.20 og 17.45

For at komme med, skal man booke billetter her: 



I 1976 var priserne:
  • 12 kr. pr. voksne person tur/retur
  • 6 kr. pr. barn under 13 år tur/retur
  • 8 kr. pr. cykel tur/retur

I dag er priserne:
  • Voksen: 60 kr.
  • Barn: 31 kr.
  • Cykel: 16 kr.
  • Knallert: 37 kr.
  • Motorcykel/scooter: 74 kr.
  • Bil, bus eller campingvogn indtil 5 meter ekskl. fører: 203 kr.
  • Bil, bus eller campingvogn over 5 meter ekskl. fører: 269 kr.
  • Ekstra tur, tillæg for bestilling af ekstra tur udenfor fartplan: 4940 kr.
  • Pakker: 15 kr.
  • Færgevogn: 40 kr.

Fra søndag 19. april og resten af året kan man se en helt ny udstilling om færgens historie og dens betydning for ø-livet på Baagø. Udstillingen er udviklet af Vestfyn, Assens Lokalråd, Baagø-beboere med støtte fra Fyn-Langelands Fonden og Assens Kommune, og giver et indblik i både hverdag, dramatik og det store arbejde bag færgedriften.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Færge til ø i Lillebælt har sejlet i 50 år
- Større ro/pax-færge skal øge kapaciteten over Østersøen
- Svensk færgerederi og dansk pensionsselskab bliver medejer af nordisk færgerederi
- Limfjordens største havn havde vind i møllerne
- Olietransporten gennem danske farvande er steget med knap 60 procent på fire år
- Rederi-koncern siger farvel til chefen tidligere end planlagt
- Kokain blev kastet i havet - fem personer blev anholdt
- Ø-havn bliver udvidet - entreprenør er fundet
- Rederi-medarbejdere har valgt deres repræsentanter
- Kommunaldirektør fra Thisted bliver havnedirektør i Aarhus
- FN's maritime organisation holder ekstraordinært møde for at drøfte situationen i Mellemøsten
- Hurtigfærger til dansk rederi gør Australien til verdens største producent af batteridrevne skibe

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst