Færge til ø i Lillebælt har sejlet i 50 årMandag 13. april 2026 kl: 12:28 Af: Redaktionen![]() (Foto: Assens Kommune) Søndag 19. april fylder Baagøfærgen, der sejler mellem Assens og Baagø, 50 år. Den runde dag bliver markeret med sejlads til 1976-priser og en udstilling om færgens historie Baagø ligger i Lillebælt ud for Assens på vestfyn. Og søndag 19. april er det 50 år siden, den nuværende færge blev indsat på ruten. Havnechef Ole Knudsen, der har haft ansvaret for færgen siden 2018, fremhæver, at det er ret enestående, at færgen, der er bygget til ruten og sejler flere gange dagligt, stadig sejler mellem Assens og Baagø. - 50 år på samme rute - det er en sjældenhed, siger Ole Knudsen. Besætningen, der året rundt sørger for sejladserne, består af tre skippere, en styrmand, en afløser og Ole Knudsen, der også sejler færgen indimellem. Det tætte samarbejde og den daglige kontakt med øboere, sommerhusejere og gæster er noget af det, der gør arbejdet helt særligt. - Man kommer til at kende de fleste, siger Ole Knudsen og fortsætter: - Baagø er en helt fantastisk ø, og det giver en helt særlig ro, når man er på færgen, men også når man lægger til i havnen på Baagø. At sejle færgen er oftest roligt, men som skipper kræver det koncentration og præcision, når vi anløber, især Bågø Færgeleje er en udfordring i dårligt vejr. På selve jubilæumsdagen søndag 19. april, hvor man kan komme med ombord til 1976-priser, sejler Baagø-færgen efter følgende sejlplan:
For at komme med, skal man booke billetter her: I 1976 var priserne:
I dag er priserne:
Fra søndag 19. april og resten af året kan man se en helt ny udstilling om færgens historie og dens betydning for ø-livet på Baagø. Udstillingen er udviklet af Vestfyn, Assens Lokalråd, Baagø-beboere med støtte fra Fyn-Langelands Fonden og Assens Kommune, og giver et indblik i både hverdag, dramatik og det store arbejde bag færgedriften. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |