RIGSREVISIONEN HAR SET PÅ UDBYGNINGEN AF ELNETTET:
Rigsrevisionen tog i april sidst dår initiativ til at undersøge, hvordan Energinet, der står for planlægning og drift af det overordnede gas- og el-net i Danmark, har styret udbygning. Derudover har Rigsrevisionen set på, om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ført et tilfredsstillende tilsyn med Energinets udbygning af elnettet. Konkussionen er, at Energinets styring af udbygningen af elnettet har været meget utilfredsstillende, og at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har reageret for sent i deres tilsyn, selv om forsinkelserne har været stigende. Regisrevisionens beretning omhandler perioden 2023-2025
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Styringen af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende
- Affaldsvirksomheder inviterer inden for på deres anlæg
- Producent af elektriske varebiler har stadig dieselbiler på programmet
- Olietransporten gennem danske farvande er steget med knap 60 procent på fire år
- Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt
- Tyve stal 1.100 liter dieselolie fra parkerede sættevogne
- Fleksibel levering er grønnere - og bliver valgt til
- Sjællandske buspassagerer betjenes af 794 el-busser
- Alle bybusser i København er blevet elektriske
- 47 virksomheder har fået tilsagn og støtte til at omstille tung transport
- Trådløs opladning kan udløse mere tid til at køre
- Ny elektrisk varebil præsenteres som prisvenlig med effektiv drift og minimale omkostninger
Skriv din kommentar:
Styringen af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende
Torsdag 9. april 2026 kl: 13:43
Af: Jesper ChristensenRigsrevisionen tog i april sidst dår initiativ til at undersøge, hvordan Energinet, der står for planlægning og drift af det overordnede gas- og el-net i Danmark, har styret udbygning. Derudover har Rigsrevisionen set på, om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ført et tilfredsstillende tilsyn med Energinets udbygning af elnettet. Konkussionen er, at Energinets styring af udbygningen af elnettet har været meget utilfredsstillende, og at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har reageret for sent i deres tilsyn, selv om forsinkelserne har været stigende. Regisrevisionens beretning omhandler perioden 2023-2025
"Energinet har systematisk undervurderet, hvor lang tid deres projekter tager. Det betyder, at arbejdet med at udbygge elnettet er forsinket betragteligt, hvilket forsinker den grønne omstilling. Samtidig bliver udbygningen mere end 10 milliarder kroner dyrere end planlagt. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har reageret for sent, på trods af at ministeriet gentagne gange er blevet gjort opmærksom på de store og stigende forsinkelser".
Sådan står der i den korte oversigt over indholdet af Rigsrevisionens beretning, der handler om, at elnettet i Danmark skal udbygges for at sikre, at mere grøn el kan blive tilsluttet, og for at kunne klare en stigende efterspørgsel på el fra både virksomheder og private.
Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om udbygningen af elnettet har været tilfredsstillende. Rigsrevisionen besvarer med sin beretningen, der dækker 2023-2025, følgende spørgsmål:
- Har Energinet en tilfredsstillende styring af udbygningen af elnettet?
- Har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet et tilfredsstillende tilsyn med Energinets udbygning af elnettet?
Rigsrevisionen vurderer, at Energinets styring af udbygningen af elnettet har været meget utilfredsstillende. Ca. 70 procent af Energinets projekter er forsinkede, og Energinet har kun delvist overblik over baggrunden herfor.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har reageret for sent i deres tilsyn, selv om forsinkelserne har været stigende. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende. Konsekvensen af forsinkelserne er, at den grønne omstilling kan blive forsinket, for eksempel fordi nye solcelle- og vindmølleparker bliver tilsluttet til elnettet senere end planlagt.
Om Energinet:
- Energinet er en selvstændig, statsejet virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
- Energinet ejer, driver og udvikler de danske transmissionsnet for el og gas
- Virksomhedens hovedopgaver er at sikre høj forsyningssikkerhed, fremme den grønne omstilling, indpasse vedvarende energi samt skabe åben og lige adgang til energinettet
Statsrevisorernes har behandlet Rigsrevisionen beretning torsdag i denne uge, hvor de afgav deres beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
Udbygningen af elnettet er central for den grønne omstilling. Elnettet omfatter i dag ca. 9.000 kilometer jordkabler og luftledninger. Energinet ejer og udvikler el- og gasnettet i Danmark. Staten ejer Energinet, og ejerskabet varetages af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Et flertal af Folketingets partier blev enige om Klimaaftale om grøn strøm og varme i juni 2022. Aftalen skal blandt andet sikre en markant udbygning af vedvarende energi. Udbygningen af elnettet er en forudsætning for udbygningen af den vedvarende energi. Energinet forventer i deres seneste plan, at der frem mod 2030 skal etableres yderligere ca. 2.700 kilometer elnet og frem mod 2050 yderligere 3.000-4.000 kilometer elnet.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Energinet har en tilfredsstillende styring af udbygningen af elnettet, og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets tilsyn med Energinets udbygning af elnettet er tilfredsstillende.
Statsrevisorerne finder styringen af udbygningen af elnettet kritisabel, da ca. 70 procent af de igangsatte udbygningsprojekter er forsinkede, og da Energinet kun delvist har et overblik over årsagerne til forsinkelserne. De projekter, som ikke er forsinkede, er generelt nystartede. De forsinkede projekter tager i gennemsnit ca. 80 procent længere tid end forventet.
Statsrevisorerne kritiserer, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har reageret for sent i deres tilsyn, selv om forsinkelserne har været stigende.
Konsekvensen af forsinkelserne er, at den grønne omstilling forsinkes. Udbygningen af elnettet er desuden foreløbigt blevet mere end 10 milliarder kroner dyrere end planlagt.
Statsrevisorerne hæfter sig ved disse undersøgelsesresultater:
- Energinet har systematisk undervurderet, hvor lang tid det tager at gennemføre deres projekter.
- Energinet angiver både interne og eksterne forhold som årsager til forsinkelserne. Energinets forklaringer på årsagerne til forsinkelserne er ikke entydige og viser ikke, hvordan Energinet kan undgå fremtidige forsinkelser.
- Hastigheden i udbygningen af elnettet skal mere end fordobles fra 120 kilometer til 250 kilometer elnet årligt, hvis Energinets forventede udbygning af elnettet i 2050 skal nås.
- Siden udarbejdelsen af den seneste langsigtede udviklingsplan i maj 2024 er der færdiggjort 206 kilometer elnet ud af de 490 kilometer elnet, som der ifølge planen var behov for pr. 1. januar 2026. Ifølge projekternes oprindelige tidsplaner skulle endnu flere strækninger have været færdiggjort.
- Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er gentagne gange siden starten af 2023 blevet gjort opmærksom på store og stigende forsinkelser i Energinets projekter.
- Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har et tilstrækkeligt grundlag for at føre tilsyn, men har reageret for sent på de informationer, som de har fået gennem deres tilsyn.
- Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har primo februar 2026 taget initiativ til at igangsætte en ekstern analyse af rammerne for Energinet. Rigsrevisionen finder, at dette kunne have været iværksat tidligere.
- Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ikke beregnet, hvad Energinets forsinkelser betyder for CO2-udledningen eller for tilslutningen af nye solcelle- og vindmølleparker.
- Statsrevisorerne kan tilslutte sig Rigsrevisionens anbefaling om, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bør undersøge konsekvenserne af Energinets forsinkelser nærmere, så der bliver skabt overblik over, hvordan forsinkelserne påvirker opfyldelsen af klimamålet frem mod 2030.
Interesserede kan læse Rigsrevisionens samlede beretning om Energinet her:
Om Rigsrevisionen:
- Birgitte Hansen er rigsrevisor
- Rigsrevisionen fører kontrol med regeringen på vegne af Folketinget ved at belyse, om Folketingets beslutninger bliver til virkelighed
- Rigsrevisionen ser især på områder, hvor statens midler ikke forvaltes ordentligt, eller hvor den politisk aftalte indsats og service ikke bliver leveret
- Rigsrevisionen udarbejder hvert år ca. 20 større undersøgelser, som sendes videre til Statsrevisorerne
- Rigsrevisionen reviderer statslige og statsfinansierede regnskaber
Om Statsrevisorerne:
- Statsrevisorerne er seks politikere valgt af Folketinget til at revidere statsregnskabet
- Statsrevisorernes virksomhed som parlamentarisk kontrolorgan går tilbage til 1849, og deres opgaver fremgår af grundlovens paragraf 47 og Lov om statsrevisorerne
- Statsrevisorerne har et tæt samarbejde med Rigsrevisionen, som udfører revisionsarbejdet. Rigsrevisionen forelægger således alle beretninger for Statsrevisorerne, som afgiver dem til Folketinget med deres bemærkninger. Bemærkningerne kan for eksempel være kritik af eller anbefalinger til ministeren, som der skal følges op på
- Selv om Statsrevisorerne repræsenterer forskellige politiske partier, tilstræber de at afgive deres bemærkninger i enighed. Princippet om enighed gælder også, når de beder Rigsrevisionen om at gennemføre en undersøgelse
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Styringen af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende
- Affaldsvirksomheder inviterer inden for på deres anlæg
- Producent af elektriske varebiler har stadig dieselbiler på programmet
- Olietransporten gennem danske farvande er steget med knap 60 procent på fire år
- Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt
- Tyve stal 1.100 liter dieselolie fra parkerede sættevogne
- Fleksibel levering er grønnere - og bliver valgt til
- Sjællandske buspassagerer betjenes af 794 el-busser
- Alle bybusser i København er blevet elektriske
- 47 virksomheder har fået tilsagn og støtte til at omstille tung transport
- Trådløs opladning kan udløse mere tid til at køre
- Ny elektrisk varebil præsenteres som prisvenlig med effektiv drift og minimale omkostninger
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





