Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Busulykke på Djursland koster to menesker livet

Onsdag 14. januar 2026 kl: 13:27
Af: Jesper Christensen

Onsdag formiddag ved halv ti-tiden skete der en trafikulykke på Landevejen mellem Eskerod og Rodskov syd for Hornslet, hvor to rutebusser af af hidtil ukendte årsager kørte frontalt sammen. To personer - en 32-årig mand og en 52-årig mand - mistede livet ved ulykken. Østjyllands Politi oplyser, at de pårørende er underrettet

Flere patruljer, brandvæsen og redningspersonale blev sendt til stedet og kunne kort tid efter konstatere, at der var tale om etn større ulykke med flere tilskadekomne - herunder flere i kritisk tilstand.


Få minutter senere kunne lægepersonale erklære en 32-årig mand fra Aarhus-området og en 52-årig mand fra Djursland som døde som følge af alvorlige skader.


- Vi har siden anmeldelsen om færdselsuheldet arbejdet intensivt og tæt sammen med brandvæsenet og redningspersonalet på den livreddende førstehjælp til de involverede personer og på at få koordineret håndteringen af de tilskadekomne på hospitalet, siger politiinspektør hos Østjyllands Politi, Brian Voss Olsen.


- Vi har iværksat en grundig undersøgelse af årsagen til uheldet og tilkaldt en bilinspektør. Vi har ligeledes arbejdet på højtryk for at få underrettet de pårørende til de to personer, der på tragisk vis er afgået ved døden. Vi kan nu oplyse, at de pårørende til de to afdøde er underrettet.


Årsag til uheldet er fortsat ukendt
Østjyllands Politi arbejder stadig på at få klarlagt de nærmere omstændigheder omkring ulykken og kan derfor ikke sige noget om, hvad der er sket i tiden op til ulykken, hvor de to busser kørte frontalt sammen.


Østjyllands Politi oplyser videre, at der ud over de to døde også er otte tilskadekomne - herunder de to chauffører - som blev kørt med ambulance til hospitalet for yderligere behandling og kontrol. De otte indbragte personer er ifølge politiet uden for livsfare.


Politiet oplyser, at i alt 14 personer i de to busser var involveret i ulykken.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand hentede komplet vogntog i Hedensted
- I 2010 arbejdede 7 procent - i 2025 var det 9 procent
- Sololastbiler og sættevognstog må holde vægten - norske vognmænd protesterer
- Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst