Transportfond støtter tre projekter i Aarhus
Onsdag 14. januar 2026 kl: 12:41
Af: RedaktionenTre projekter i Aarhus fik støtte i FDE Fondens seneste uddelingsrunde. Modtagerne var Aarhus Transport Group Next (ATG Next) med to projekter og Aarhus Business College med et projekt
De tre projekter skal give unge nye muligheder for faglig udvikling, fællesskab og internationale oplevelser.
ATG Next, som arbejder for at tiltrække og udvikle unge talenter i transport- og logistikbranchen, har fået støtte til et stort forårsevent. Eventet skal samle unge fra branchen i byen og skal give deltagerne både faglig inspiration og et stærkere netværk på tværs af organisationer. Formålet er både at styrke branchens omdømme og motivere den næste generation til at engagere sig i faget.
ATG Next har også modtaget støtte til en inspirationstur til Oslo for organisationens styregruppe. Her skal de besøge et søsternetværk, udveksle erfaringer med nordiske kolleger og deltage i workshops og aktiviteter, der sætter fokus på blandt andet netværksarbejde, rekruttering og fastholdelse af unge i branchen.
- Vores events er generelt vigtige samlingspunkter for unge i branchen, og forårseventet bliver årets største af sin slags. Samtidig giver inspirationsturen til Oslo os nye perspektiver, som vi tager med ind i det videre arbejde med næste generation. Støtten fra FDE Fonden betyder, at vi kan give vores arbejde et ekstra skub, og det er vi meget glade for, fortæller Kathrine Hadad fra ATG Next.
Aarhus Business College har modtaget støtte til en studietur til Austin i den amerikanske delstat, Texas, hvor spedition- og shippingeleverne indgår i et intensivt undervisningsforløb. Turen skal give eleverne mulighed for at styrke både deres faglige og interkulturelle kompetencer gennem undervisning i administration, forretningsengelsk og kulturforståelse samt virksomhedsbesøg. Erfaringerne fra studieturen skal bidrag til elevernes personlige udvikling og til at styrke den danske transport- og logistikbranche som helhed.
- Når vi støtter projekter som disse, handler det om at investere i branchens næste generation. Initiativerne styrker både unges kompetencer og branchens evne til at tiltrække og fastholde talent på længere sigt - det er vi meget glade for at støtte op om, siger formanden for FDE Fonden, Jens Iwer Petersen.
FDE Fonden støtter to gange årligt projekter, der styrker faglighed og udvikling i transportbranchen. I den seneste runde fik 26 projekter fået støtte for i alt 1,2 millioner kroner.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand hentede komplet vogntog i Hedensted
- I 2010 arbejdede 7 procent - i 2025 var det 9 procent
- Sololastbiler og sættevognstog må holde vægten - norske vognmænd protesterer
- Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





