Onsdag 12. november 2025 kl: 11:28

Med sin dom fastslår EU-Domstolen, at dele af EU’s mindstelønsdirektiv går for langt i forhold til EU’s kompetence til at regulere løn. Det drejer sig om de dele af direktivet, som sætter kriterier for fastsættelsen af mindstelønninger i lande med lovbestemte mindstelønninger. Disse bestemmelser skal annulleres, mens det tilbageværende direktiv opretholdes.

- Jeg havde selvfølgelig håbet, at EU-Domstolen ville annullere direktivet helt, fordi EU ikke bør blande sig i, hvordan vi regulerer lønnen i Danmark. Dagens dom bekræfter dog, at mindstelønsdirektivet er gået for langt på nogle punkter. Det er en halv sejr, for lønfastsættelse skal vi overlade til arbejdsmarkedets parter herhjemme, siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S).

I januar 2023 anlagde SVM-Regeringen et søgsmål ved EU-Domstolen med ønske om at få annulleret EU's mindstelønsdirektiv. Søgsmålet tog afsæt i den brede enighed i regeringen, et bredt flertal i Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter om, at spørgsmål om løndannelse ikke skal reguleres i EU. 

EU-Domstolens generaladvokat i sagen foreslog i januar i år, at direktivet skulle annulleres i sin helhed.

Mindstelønsdirektivet blev vedtaget tirsdag 4. oktober 2022 og har til formål at sikre, at alle medlemslande fastsætter et passende niveau for mindsteløn enten gennem lovgivning eller kollektive overenskomster. I Danmark er der tradition for, at løn og overenskomst bliver besluttet af arbejdsmarkedets parter ved overenskomstforhandlingerne.

Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg vurderede i november sidste år, at Danmark aktuelt lever op til bestemmelserne i direktivet, og at direktivet derfor ingen indvirkning har på reglerne i Danmark. Der er dog enkelte formelle krav, der betyder, at Beskæftigelsesministeriet hvert andet år skal sende en række data og informationer til EU-Kommissionen. 

Med dagens dom fra EU-Domstolen annulleres direktivets artikel 5 stk. 2 og en del af artikel 5 stk. 3.