Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Havneselskab får kapitalfond som medejer

Fredag 27. juni 2025 kl: 12:16
Af: Redaktionen

En af verdens største infrastrukturforvaltere, Brookfield Asset Management, investerer 700 millioner i ADP A/S - Associated Danish Ports - der ejer og driver havnene i Fredericia og Nyborg, tørhavnen i Taulov og fra 1. august i år medejer af Hanstholm Havn. Brookfield Asset Management får med sin investering 14,1 procent af aktierne i APD A/S, som også fremover vil have Fredericia Kommune som største aktionær

Brookfield Asset Management engagement i ADP er på 700 millioner kroner i en kombination af lånefinansiering og aktiekapital. Kapitalen vil blive brugt til at accelerere væksten i ADP og understøtte virksomhedens ambition om at blive en af de førende havnevirksomheder i Norden.


I forbindelse med, at ADP A/S præsenterer Brookfield Asset Management som ny aktionær, fremhæver havneselskabet, at kapitalfonden har erfaring med udvikling af internationale havne- og infrastrukturprojekter og vil arbejde tæt sammen med ADP for at videreudvikle virksomhedens strategi og understøtte vækstplanen. 


Hos ADP A/S peger man på, at med Brookfield Asset Management' investering vil ADP fortsætte arbejdet med at finde vækstmuligheder gennem målrettede investeringer i eksisterende og nye forretningsområder og ved at indgå strategiske partnerskaber med andre havne- og infrastrukturselskaber i Danmark og Norden.


ADP A/S har i øjeblikket gang i en udvidelse af containerterminalen i Fredericia, forberedelse til udvidelse af Nyborg Havn, en betydelig udvidelse af Taulov Dry Port samt en investering i Hanstholm Havn, som fra 1. august bliver en del af ADP A/S.


ADP A/S, der også har etableret partnerskaber med TotalEnergies og Evida om CO2-lagring, har en forventning om mindst en fordobling af sin omsætning inden for 8-10 år.


Om Brookfield Asset Management:
  • Brookfield Asset Management er en global kapitalfond inden for alternative investeringer med over 1 billion dollar i aktiver under forvaltning på tværs af vedvarende energi og grøn omstilling, infrastruktur, private equity, ejendomme og kredit
  • Brookfield investerer kundekapital med et langsigtet perspektiv og har fokus på fysiske aktiver og essentielle servicevirksomheder, der udgør rygraden i den globale økonomi
  • Brookfield har aktiver inden for forsyning, transport og datainfrastruktur
  • Brookfield har investeringer i en række havne verden over, herunder i USA, Australien, Sydamerika og Storbritannien.
  • Brookfield investerer i ADP A/S gennem sin strategi Brookfield Infrastructure Structured Solutions (BISS), som fokuserer på partnerskaber med sponsorer, udviklere og virksomheder i mellemmarkedet. BISS investerer i sektorer, hvor Brookfield allerede har etableret drift og betydelig ekspertise, og udnytter virksomhedens kapacitet som ejer og operatør af globale infrastrukturaktiver


ADP’s ejerfordeling:
  • ADP blev etableret i år 2000 og har indtil nu været tværkommunalt ejet. I løbet af 2025 bliver Brookfield minoritetsaktionær.
  • Fredericia Kommune: 76,5 procent
  • Nyborg Kommune: 9,1 procent
  • Middelfart Kommune: 0,3 procent
  • Brookfield: 14,1 procent

ADP’s bestyrelsessammensætning:
ADP’s bestyrelse består af tre professionelle bestyrelsesmedlemmer, tre ejerrepræsentanter og tre medarbejdervalgte repræsentanter. Når Brookfield indtræder i ejerkredsen, vil bestyrelsen blive udvidet med en plads til Brookfield, som de får lov til at udpege.

Nuværende bestyrelsessammensætning

Professionelle bestyrelsesmedlemmer:
  • Christian Herskind, Bestyrelsesformand
  • Birgit Nørgaard, Bestyrelsesmedlem
  • Gert Fisker Tomczyk, Bestyrelsesmedlem
Ejerrepræsentanter:
  • Christian Bro (S), Næstformand, Borgmester Fredericia Kommune,
  • Tommy Rachlitz Nielsen (C), Bestyrelsesmedlem, Formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget Fredericia Kommune
  • Kenneth Muhs (V), Bestyrelsesmedlem, Borgmester Nyborg Kommune
Medarbejderrepræsentanter:
  • Leif Salling, Bestyrelsesmedlem
  • Lars Hansen, Bestyrelsesmedlem
  • Jan Nielsen, Bestyrelsesmedlem




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Næste etape af motorvejen til Billund er besluttet
- Vognmand fra Tørring tog tre trailere med en enkelt trækker
- Pakkedistributør er først i Europa med nyt tungt elektrisk vogntog
- To studenterlastbiler fik forbud mod at køre videre
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Hybrid ro/ro-færge til Det Irske Hav bliver testet i Kina
- Fokus på energieffektivitet og brug af færre ressourcer giver resultatet hos fransk lastbilproducent
- Tre-akslet tiptrailer kan rumme 34 kubikmeter i kassen
- Vognmand i Hirtshals bliver en del af svensk genbrugskoncern
- Rejsedage giver tæt trafik

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst