Folketinget har vedtaget at fordoble vejafgiftsbøder
Fredag 25. april 2025 kl: 11:39
Af: RedaktionenI dag koster det 4.500 kroner pr, gang at undlade at betale den kilometerbaserede og CO2-afhængige vejafgift. Torsdag besluttede et flertal i Folketinget bestående af regeringspartierne - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - og SF, Konservative, Radikale, Alternativet og løsgængerne Jon Stephensen, Mike Villa Fonseca og Jeppe Søe at forhøje bøderne til 9.000 kroner pr. gang med virkning fra 1. juli. I mod stemte Danmarks Demokraterne, Liveral Alliance, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti
Argumentet for at hæve bøderne er, at det skal være mindre tillokkende at køre uden om reglerne.
I bemærkningerne til forslaget til at ændre Færdselslovens paragraffer om vejafgift - Lovforslag L 131 - står som forklaring på, at bøderne bør hæves følgende:
"Det gældende bødeniveau på 4.500 kr. medfører, at en afgiftspligtig skal betale en idømt bøde eller vedtage et bødeforelæg 11 gange i løbet af et år, før det bedre kan svare sig at efterleve vejafgiftsordningen og betale vejafgift i forbindelse med kørsel på det afgiftsbelagte vejnet.
Det vil være skadeligt for vejafgiftsordningens legitimitet, hvis det kan svare sig økonomisk at unddrage sig vejafgiften. Det vil også have betydning for den forventede klimaeffekt ved ordningen, hvis incitamentet til brug af mindre CO2-udledende køretøjer ikke er til stede.
Det vurderes derfor, at bødeniveauet bør fordobles til 9.000 kr. pr. overtrædelse. Ved et bødeniveau på 9.000 kr. pr. overtrædelse skal enten registreret ejer eller bruger af et afgiftspligtigt køretøj betale en idømt bøde eller vedtage et bødeforelæg seks gange på ét år, før det for en ejer eller registreret bruger med en gennemsnitlig lastbil og et gennemsnitligt kørselsmønster på det afgiftsbelagte vejnet kan svare sig for den pågældende at betale vejafgiften.
Transportministeriet har overvejet, om det vejledende bødeniveau skulle sættes endnu højere, da muligheden for seks overtrædelser på ét år, før det kan svare sig at betale vejafgift, umiddelbart også forekommer som et højt antal overtrædelser.
Det er dog Transportministeriets opfattelse, at bødeniveauet skal være passende i forhold til tilfælde af systematisk snyd, men at bødeniveauet omvendt ikke må blive for højt i forhold til mere enkeltstående fejl og forglemmelser. Et vejledende bødeniveau på 9.000 kr. rummer efter Transportministeriets vurdering en sådan balance".
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Lastbilforhandler kommer med bud på fremtiden
- Københavns overborgmester inviterer transportministeren til dialog om udfordringer med brevomdeling
- Brevomdeler er sagt op
- Forældrene ønsker selvtransporterende børn - hver fjerde bliver kørt i skole
- Utryg trafik ved skolerne - Forældre efterlyser flere tiltag
- Antallet af konkurser i Danmark faldt markant i juli
- Gardintrailer har fast alu-tag og lift til 2,5 ton I bagenden
- Opioid-indsmugling er i fokus hos Toldstyrelsen
- Spirituspåvirket lastbilchauffør påkørte lyssignal, lygtepæl - og personbil
- Forsinkelser udløste bod
- Flere rejste til og fra Bornholm med færre hurtige afgange
- Svensk lastbilimportør viser vejen fra chassis til færdigt køretøj
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




