Tidligere minister forlader transportbrancheorganisation efter tre år
Mandag 11. november 2024 kl: 13:41
Af: RedaktionenKarsten Lauritzen, som i foråret 2022 tiltrådte som branchedirektør i DI Transport, hvor han efterfulgte Michael Svane, forlader brancheorganisationen til fordel for en stilling som administrerende direktør for advokaternes interesseorganisation, Danske Advokater
Karsten Lauritzen, der er 41 år, overtager stillingen som administrerende direktør i Danske Advokater efter Paul Mollerup, som fratræder sin stilling fredag 15. november for at blive partner i konsulenthuset Bridge Consulting. Karsten Lauritzen tiltræder sin nye stilling hos Danske Advokater med virkning lørdag 1. februar næste år.
Inden Karsten Lauritzen valgte at forlade Christiansborg i januar 2022, hvor han var medlem af Folketinget for Venstre, for at blive branchedirektør i DI Transport, var han blandt andet skatteminister i perioden fra 2015 til 2019. Han var derudover retsordfører fra 2011 til 2015.
Karsten Lauritzen er gift med Karne Lykkebo Lauritzen, der er managing partner i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese. Parret har en søn på 16 år og en datter på 2 år, og familien bor i København.
Karsten Lauritzen er født og opvokset i Løgstør ved Limfjorden og har en bachelor-grad Politik & Administration fra Aalborg Universitet.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene
- Svensk-dansk postkoncern øgede sin omsætning
- Vognmand i Midtjylland overlader rattet til sin datter
- Chauffører og vognmænd får større fleksibilitet i EU-efteruddannelsen
- Lastbil i Dronninglund fik lettet tanken
- Politiet skrev bøde på 108.000 kroner til chauffør i Rødby Havn
- Antallet af mennesker med smerter i ryggen er faldet
- Polsk lastbil fik kørselsforbud på Bornholm
- Bestanden er vokset med 1,37 procent
- Færger fragtede flere lanemeter gods i oktober
- Rederikoncern forbedrede sit resultat i tredie kvartal
- Sønderborg-virksomhed betaler tre millioner kroner i bøde for at overtræde regler om fusionkontrol
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




