Togoperatørs app kan bruges til at tjekke flere ind
Fredag 11. oktober 2024 kl: 21:00
Af: RedaktionenSiden 29. april, hvor DSB introducerede sin tjek-ind løsning i sin app, har over to en halv million rejsende benyttet sig af muligheden for at svirpe sig adgang til busser og tog via app'en. DSB har udvidet funktionerne, så app'en nu også kan bruges til at tjekke flere ind med
Når rejsen slutter skal man så svirpe sig selv og eventuelle rejsekammerater ud i gen. Og hvis man glemmer det, bliver man automatisk checket ud. DSB oplyser, at rejsen er til rejsekortpris og beregnes automatisk efter rejsens længde.
- Det har været et stort ønske fra kunderne at kunne rejse flere sammen med Check ind-funktionen. Nu behøver man kun én telefon til at sørge for billetter til alle på tværs af tog, bus, metro og letbane, siger kundechef i DSB, Charlotte Kjærulff.
I dag bliver de fleste rejser med DSB købt i app'en, der i dag står for omkring 77 procent af salget af digitale billetter uanset, om det er Orange-billetter, pladsbilletter, pendlerkort eller gennem tjek-ind funktionen på app'en.
- Vi udvikler løbende vores app med det formål, at kunderne får samlet mest muligt om deres rejse ét sted. Det skal være let for kunderne at finde den rigtige billet til deres rejse, siger Charlotte Kjærulff.
Når man som rejsende benytter tjek ind via DSB's app på deres togrejser, samler man desuden point, der kan bruges til køb i en af DSB’s 7-Eleven butikker på stationer i hele landet.
Hos Rejsekort, hvor man i dag kun kan tjekke sig selv ind på Rejsekort som app, arbejder man på en tilsvarende løsning, som ventes klar i løbet af 2025.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Unge kan rejse billigere ved at vælge en passende billetløsning
- Trafikselskab tilbyder gratis transport til festuge i Randers
- En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress
- Passagertallet i sydjysk lufthavn steg i juli
- Delebilstjeneste samarbejder med kinesisk virksomhed om selvkørende biler
- Asfaltarbejde spærrer flere til- og frakørsler på Motorvej E45 ved Aarhus
- Lufthavn i Karup har haft flere passgerer
- Lufthavn på Djursland havde flere rejsende
- Det tredie af 89 elementer er sejlet på plads
- Busser kører direkte til festival i bøgeskov ved Skanderborg
- Vietnamesisk taxiselskab med egne elbiler kører ind i Danmark
- Færgerederi anker afgørelse fra Konkurrencerådet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)




