Tysk trailerproducent får ny Country Manager for Skandinavien
Tirsdag 23. juli 2024 kl: 11:47
Af: Redaktionen
Kögel Trailer GmbH har udnævnt Lars Hansen som ny Country Manager for Skandinavien. Den tyske trailerproducent ønsker med udnævnelsen af Lars Hansen at fortsætte med at udbygge sine forretninger på de skandinaviske markeder - i første omgang med fokus på Danmark og Sverige
En af Lars Hansens opgaver bliver at opbygge et Kögel-team i Nordeuropa, som skal fremme det direkte salg af Kögel-køretøjer samt understøttelse af forhandlere og servicepartnere.
- Jeg vil for at nå dette mål i første omgang koncentrere mig om at understøtte vores lokale forhandlere og servicepartnere og udbygge dette netværk. Med rygdækning fra det planlagte team kan vi her tage et stort skridt fremad, siger Lars Hansen.
Fokus i de nordiske lande vil ligge på produkterne Kögel Cargo og Kögel Port. Kögel Cargo er en driftssikker sættevogn med høj nyttelast og optimalt udstyr til forskellige brancher, og den er især egnet til transport af papir, drikkevarer, kemiske produkter med videre. En særlig udgave - Kögel Cargo Nordic P120 - er til rådighed i de skandinaviske lande.
Kögel Port er et containerchassis, som tilbydes i mange varianter, og som er optimalt egnet til langstrækningstransport af containere og til kombineret trafik. Den er konstrueret til transport af forskellige containertyper. Begge køretøjstyper er allerede stærkt repræsenteret i Skandinavien og udgør derfor kernen i Kögels aktiviteter i denne region.
Lars Hansen har i sin 15-årige karriere i transportbranchen arbejdet i forskellige stillinger og regioner - blandt andet hos opbyggervirksomheden Sawo A/S, hos kranproducenten HMF A/S og hos Poul Tarp A/S, der er specialiseret veje- og softwaresystemer til lastbiler. Senest har han været ansat hos DanBox/AKA-DanBox, hvor han ledede salget af skabe og brændstoftanke til lastbiler i Skandinavien, Benelux, Tyskland, Østrig og Schweiz.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fabriksområde med havn til tunnelbyggeri kan få en ny rolle
- Fransk transportkoncern bestiller 110 batteri-elektriske lastbiler
- Nye teknologier kan ændre spillereglerne i transportbranchen frem mod 2040
- Ny kabelplatform skal sikre vedligeholdelsen af Storebæltsbroen
- To synshaller i Padborg og Aabenraa bliver en del af landsdækkende kæde
- International pakkedistributør justerer sine priser fra årsskiftet
- Vognmand fra Vesthimmerland valgte vogn med gående gulv
- Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling
- Transportorganisation holder fast i sin stævning af Staten
- Ny sanktionsmodel - stadig flest bøder på 9.000 kroner
- Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale
- Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




