Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

App skal styrke fællesskabet i transportbranchen

Mandag 26. februar 2024 kl: 13:28
Af: Redaktionen

App skal styrke fællesskabet i transportbranchen

Team Driver er en ny app til transportbranchen, som blev lanceret tirsdag i sidste uge. Målet med app'en er at bringe fællesskab og information direkte til lastbilchauffører og transportvirksomheder

Holdet bag Team Driver peger på, at app'en, der er udviklet i et tæt samarbejde med fagfolk og virksomheder i landtransporterhvervet, tilbyder en platform, som "... ikke alene fejrer, men også styrker det hårdtarbejdende fællesskab på vejene".


- Team Driver står åben for enhver - lige fra den enkelte chauffør til de største virksomheder, og app'en er et klart udtryk for vores dybe engagement i at understøtte og fremhæve branchens fundamentale værdier, siger Anthony Sangano, der er medstifter af Team Driver.




Charles Garvang (tv), Camilla Beenfeldt og Anthony Sangano er holdet bag Team Driver.



- Med funktioner, der er nøje udvalgt for at forbedre dagligdagen på vejen og forstærke det fælles sammenhold, repræsenterer Team Driver det bedste af, hvad der er muligt, når teknologi bliver kombineret med menneskelig indsigt og samarbejde, siger han videre.


Partnerskaber
For at styrke Team Drivers indhold og ressourcer, har holdet bag app'en indgået partnerskaber med virksomheder i transportbranchen.


- Team Driver er grundlagt på ideen om, at ægte værdi og innovation i transportbranchen opstår gennem samarbejde, siger Charles Garvang, der er den anden af medstifterne af Team Driver, og som tidligere har arbejdet som lastbilchauffør.


- Det er afgørende for os at arbejde hånd i hånd med branchens ledende virksomheder for at sikre, at vi leverer indhold og ressourcer, der er direkte relevante og værdifulde for vores brugere. Vi er stolte over vores nuværende partnerskaber med navne som Dekra, Continental, TungVognsSpecialisten, Dora Nordic, og Nordic Crane. Disse samarbejder er kun begyndelsen - vi er altid på udkig efter nye muligheder for at udvide vores netværk og styrke vores platform, til gavn for hele branchen, siger han.


Team Driver er tidligere kendt som Truck Buddy, og er født ud af en vision om at forbedre trivsel og arbejdsmiljøet i transportbranchen gennem teknologi, fællesskab, og samarbejde. 


- Vi forstår mange af de udfordringer og muligheder, der findes inden for branchen, og har skabt en platform, der løfter faget og dem, der arbejder indenfor det hver eneste dag. Ved at bringe folk sammen, er vores mål at kultivere en kultur af samarbejde, læring, og fællesskab, der styrker hele branchen, siger Camilla Beenfeldt, der er den tredie medstifter af Team Driver.


Team Driver vil transformerer den traditionelle opfattelse af transportarbejde ved at skabe en digital mødeplads, der er rig på muligheder for samarbejde, videndeling, og ikke mindst, fællesskab. 


App'en er en ressource, der:

Fremmer Samarbejde: 
Gennem online talekanaler og et feed, hvor man kan lave opslag, tilbyder Team Driver en app, hvor chauffører kan udveksle ideer, løsninger og erfaringer, styrke båndet mellem kolleger over hele landet

Forbinder Fællesskabet: 
Ved at introducere mødemuligheder på kort, gør Team Driver det nemmere for chauffører at finde og mødes med hinanden og berige den sociale dimension af deres arbejdsliv

Udvider Horisonter: 
Med adgang til branchespecifikke ressourcer, herunder opdateringer om lovgivning, bedste praksis, og professionel udvikling, sætter Team Driver chauffører i førersædet for deres egen læring og udvikling

Styrker Interne Netværk: 
App'en tilbyder virksomheder deres eget rum for intern kommunikation, hvilket fremmer en åben og inkluderende dialog inden for organisationen.


Team Driver appen er tilgængelig i App Store og Google Play Store. 


Holdet bag Team Driver:
  • Camilla Beenfeldt står for SoMe og marketing. Camilla Beenfeldt har en professionsbachelor i innovation og entreprenørskab samt en uddannelse som multimediedesigner
  • Charles Garvang står for udvikling og finans. Charles Garvang har en professionsbachelor i innovation og entreprenørskab samt en uddannelse som produktionsteknolog. Charles Garvang har også tidligere kørt som lastbilchauffør
  • Anthony Sangano står for salg og partnerskaber. Anthony Sangano har en professionsbachelor i innovation og entreprenørskab samt en uddannelse som byggekoordinator









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fredag 12. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Efter tre måneder ligger Volvo Trucks igen på førstepladsen
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Lastbilchauffør løftede lift, som blev ramt af en bus
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen
- Kødleverandør indleder samarbejde med svensk-baseret transportør om det sidste stykke vej
- Dansk isoleringskoncern elektrificeret til- og fra kørslen fra norsk fabrik
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år
- Lysende elektrisk lastbil skal give genklang

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst