Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Når chaufføren bestemmer, daffer transporten videre med samme logo

Onsdag 24. januar 2024 kl: 10:32
Af: Redaktionen

Når chaufføren bestemmer, daffer transporten videre med samme logo

Jens Christian Lausten, der er chauffør hos Storde Biogas i Bredebro i det vestlige Sønderjylland, har været chauffør i over 20 år, og han har prøvet at køre i de fleste lastbilmærker på det danske marked. De sidste par gange og også tidligere har der stået DAF på fronten - og det gør der også på den nye tre-akslede trækker, han har fået at køre i hos Storde Biogas

Når chaufføren bestemmer, daffer transporten videre med samme logo
DAF har det bedste førerhus på markedet, giver han som grund - og det vi han ikke diskutere.


- Det gælder både den klassiske XF’er, som jeg havde tidligere, og den nye XG’er, som jeg har fået nu, siger Jens Christian Lausten, der er chauffør på et tankvognstog, der kører med gylle for Storde Biogas i Bredebro i Sønderjylland.


Det var faktisk ikke med hans gode vilje, at han skulle have ny bil.
 

- Jeg var rigtig glad for XF 530’eren, som jeg nåede at køre med i tre år. Der var masser af kilometer og mange år tilbage i den, men desværre blev den påkørt og totalskadet, så jeg måtte jo have en ny, siger Jens Christian Lausten.


Det kunne Lastbilmægleren, Carsten Lykke i Hedensted, klare på rekordtid.


- Han har styr på sagerne. Carsten har et suverænt fokus på detaljerne og er rigtig god til at rådgive samt holde kunden orienteret under hele processen, fremhæver Jens Christian Lausten.


Den nye bil skulle være en XG 530’er med det forlængede førerhus. Selv om Jens Christian Lausten ikke overnatter i bilen til hverdag, sætter han virkelig pris på XG-førerhuset, der har en 16,5 cm forlænget, aerodynamisk front og 33 cm længere sovekabine.


Han nyder den ekstra rummelighed, der giver masser af lys og luft. 


Den nye DAF XG 530 har modelbetegnelsen FTN 6x2*4, der betyder, at den er udrustet med styrbar bogieaksel bag trækakslen.


- Den nye bil vender på en tallerken. Alligevel river den hverken gårdspladserne op ude hos landmændene eller dækkene af bogieakslen. Omvendt kører den som på skinner på landevejen, fordi den hydrauliske styring på bogieakslen automatisk låser bogiehjulene i ligeud-stilling, når hastigheden kommer op over 30 km/t, forklarer Jens Christian Lausten.


Den styrbare bogieaksel hjælper også mod kraftige vrid i chassisrammen, når der drejes skarpt med tanktraileren fyldt med gylle, der skal transporteres fra landmændene til biogasanlægget i Storde den ene vej - og med afgasset gylle, der bruges som gødning hos landmændene, den anden vej.


- Vogntogsvægten ligger stort set permanent på 56 tons med min fire-akslede VM Tarm-gylletrailer. Samtidig kører jeg meget lokalt på små, snoede veje, men alligevel er dieseløkonomien rigtig fin, når man tager de tunge læs med i betragtning. Dertil kommer dieselforbruget ved drift af kraftudtaget, påpeger han.
 

3.000 timer om året
Med en årlig kørestrækning på ca. 80.000 kilometer samt hyppig brug af kraftudtaget, når gyllen pumpes op i tanken og ud igen, er den kraftige DAF-drivline med 530 hk-motor og 12-trins ZF TraXon-gearkasse i gang ca. 3.000 drifttimer om året. Det svarer til knap 12 timer om dagen, fem dage om ugen.


Det kræver regelmæssig vedligeholdelse at holde drivlinen i topform, og det ansvar er lagt hos DAF-servicepartner KLC i Kolding på en heldækkende serviceaftale. Dertil kommer Garanti Plus-ordning på hele køretøjet inklusiv alt originalt udstyr i et år samt yderligere i to og tre år på drivlinen op til 500.000 km inklusiv havaridækning i et år og international ITS-dækning.


- Jeg har fået bilen, som jeg vil have den. Det gælder både specifikationerne på chassiset og selve opbygningen. Min chef blander sig ikke i, hvilken lastbil, jeg vælger, eller hvordan den er opbygget - bare den er driftssikker og kan levere varen. Og det kan DAF’en i dén grad, så jeg er rigtig godt tilfreds, siger Jens Christian Lausten.


 
Fakta om Storde Biogas A/S’ nye DAF XG FTN 6x2*4:
  • Drivline: 6-cyl. MX13-motor på max 530 hk/2.700 Nm, 12-trins ZF TraXon 12TX2620-gearkasse med fuldautomatisk gearskifte, forstærket ZF NTX/10-kraftudtag samt DAF SR1347 enkeltreduceret bagaksel med mekanisk differentialespærre og 2,80:1 i udveksling
  • Førerhus: DAF XG-sovekabineførerhus med 165 mm forlænget aerodynamisk front og 330 mm forlænget sovekabine. Udstyret med sikkerheds- og komfortudstyr. DAF Infotainmentsystem med integreret navigation. Drejbart Luxury Super Air førersæde med læderbetræk samt drejbart ”Cinema”-passagersæde, hvor ryglænet har en vippefunktion, så det kan bruges som bord, når man opholder sig i køjen. Fuldautomatisk klimaanlæg samt 3,8 kW supplerende kabine- og motorvarmer. Dertil yderligere plysning udført af FIX Autopolstring i Hedensted
  • Chassis: Kraftig chassisramme med 310 mm rammehøjde med innerliner hele vejen. Dertil kommer ekstra 8 mm kraftig stålplade monteret bag skamlen for afstivning af chassiset. Fuld luftaffjedring, hydraulisk styrbar bogieaksel bag trækakslen, Alcoa alufælge på alle hjul, 510 liter brændstoftank på venstre side af chassiset samt 85 liter AdBlue-tank under førerhuset over venstre forskærm
  • Opbygning: udført af PM Lastvognsservice i Hedensted med heldækkende alu-dørk foran skammel. Heldækkende alu-sideskørter, højt placeret lygtebjælke med ekstra baglygter øverst på førerhuset, alu-galge til 24-volt-, lys-, luft- og hydrauliktilslutninger til tanksættevogn, to-strengs hydraulikanlæg inklusiv 250 liter hydraulikolietank, diverse arbejdslys og slingrelygter, læssekamera med mere
 




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fredag 9. maj 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vejafgiften er en alt for dyr måde at opkræve skat på
- Vognmandsorganisation har fået ny formand
- Udvalg skal se på sammenlægning af halve fridage
- - Vejafgiften er svær
- Formand for vognmandsorganisation takke af efter 11 år
- To-akslede city-trailere har plads til 27 paller
- Bestanden af lette lastbiler er blevet mindre de seneste år
- Antallet af nyregistreringer steg med knap 12 procent i april
- - Det var en positiv oplevelse
- Vognmand i Sorø hentede grustrailer i Østjylland
- Et enkelt mærke har over halvdelen af markedet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst