Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vognmand i Aalborg har fokus på opsamling af gods - og dataopsamling

Onsdag 29. november 2023 kl: 10:50
Af: Redaktionen

Vognmand i Aalborg har fokus på opsamling af gods - og dataopsamling
Jesper Duus (tv). kørselsleder hos Erik Duus, sammen med Jan Højer Pedersen fra Kollektio. (Foto: Kollektio)

En af de store vognmandsforretninger i Nordjylland, Vognmand Erik Duus, som her i efteråret overtog en del af Avas - Aalborg Vognmandsforretning - har sat fokus på noget mere end godsopsamling - og aflevering - nemlig dataopsamling. Med øget fokus på og investering i automatisk opsamling af data om aktiviteterne vil vognmandsforretningen ruste sig til fremtiden. Investeringen er et led i virksomhedens forsatte vækst og udvikling

- Da aftalen faldt på plads med Avas, gik vi i gang med at undersøge, hvordan vi kunne forbedre vores måde at indsamle data og bevare overblikket over vores materiel. Vi er gået fra 350 til 700 containere, og det øger vores behov for dokumentation, siger Jesper Duus, der er kørselsleder hos Vognmand Erik Duus.
 

Vognmandsforretningen har fundet en løsning, der imødekommer ønsket om øget dokumentation, overblik og styring. Løsningen leveres af danske Kollektio, der er specialister i at skræddersy tracking-enheder til vognmandsbranchen.
 

- Det er dyrt, når der pludselig forsvinder en maskine fra en byggeplads. Eller hvis en container ikke er det sted, man havde regnet med. Der er ikke råd til at bruge tid på at lede efter maskiner, udstyr og værktøj, men vi skal i stedet passe på det, vi allerede har. Og det er lige netop det, vores skræddersyede GPS’er og Beacon's er sat i verden for, siger Jan Højer Pedersen, der er partner i Kollektio.
 

Kørselsleder Jesper Duus ved også, at det er en investering i fremtidens drift, der skal sikres nu, hvor de er i gang med at få alle enhederne monteret korrekt. De monterer 110 GPS-trackere på deres lastbiler og anhængere samt i alt 700 Beacon's på containerne.



- Vi er lige nu i fuld gang, og vi har nået 400 containere. Vi forventer at være færdige om halvanden måneds tid, da vi gør det løbende med, at containerne vender hjem og er tomme. Det er en investering, vi gør for at få hjælp i vores daglige arbejde og drift, siger Jesper Duus.
 

Korrekt fakturering og øget fokus på miljø og klima
Vognmand Erik Duus får ikke kun adgang til overvågning og kontrol af sit materiel, men også sikring af korrekt fakturering, hvor alle containere tælles med.
 

- Vi kan fakturere korrekt, når vi har præcis data på, hvor den enkelte container har været, siger Jesper Duus og fortsætter:


- Vi ønsker også at bidrage til den grønne omstilling, hvilket vi i en længere periode har haft fokus på. Med hjælp fra Beacons og GPS-trackerne kan vi nu dokumentere, hvor meget affald der køres væk fra byggepladserne. På den måde bliver minimering og sortering af byggeaffald målbart. Det er værdifuld information - ikke kun for os, men også vores samarbejdspartnere og kunder.”
 

Endnu et skridt skal tages
Næste skridt bliver at få selve enheden til dataopsamlingen til at tale sammen med virksomhedens regnskabssystem. På den måde kan udlejning og fakturering klares ved hjælp af et skræddersyet system til vognmandsbranchen.
 

- Når man kobler sin GPS sammen med økonomisystemet, kan man spare en masse tid på administrering og samtidig undgå fejl. Frem for at få oplysningerne fra den enkelte vognmand for at finde ud af, hvor containeren er, og hvor langt den har kørt, kan alt trækkes ud af systemet. For Vognmand Erik Duus betyder det, at de får det skarpe overblik og dokumentation, så der kan faktureres korrekt, siger Jan Højer Pedersen.


- Når vi er 90 procent i mål med monteringen af enhederne, går vi i gang med at implementere økonomisystemet, og får det hele til at spille sammen. Det bliver endnu et vigtigt skridt i at følge udviklingen og gøre brug af de innovative løsninger, der bidrager positivt til god kundeservice og forsat, sund vækst, siger Jesper Duus.
 

Om Kollektio A/S:
  • Kollektio har specialiseret sig i dataopsamling og har siden 2006 leveret kundetilpassede dataopsamlingsløsninger til en lang række virksomheder
  • Kollektio leverer GPS-tracking, Beacons (overblik over værktøj, skurvogne og mindre maskiner uden batteri), pejling (overvågning af grundvand), CamDoc (billeddokumentering), loT (overvågning af indeklima), diesel (overvågning af dieseltanke)
  • Kollektio har hovedkontor i Aalborg




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsskole i Esbjerg overtager midlertidigt udbuddet af uddannelser fra konkursramt AMU-center
- Politiet var berettiget til midlertidigt at inddrage førerretten som følge af særligt hensynsløs kørsel
- AMU-center i Esbjerg er gået konkurs
- Fredag 6. december 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Dæk og trailerproducent aftaler partnerskab om dækovervågning
- Esbjerg får endu et AMU-center
- Transportministeren vil med lovændring stille krav om egnede dæk i forhold til føret
- Linktrailer har hydraulisk styret kædetræk
- Batteriproduktionsfacilitet i Nürnberg skaber knap 350 nye arbejdspladser
- Elektriske lastbiler er kørt frem i løbet af året
- 37-årig mand kørte ind i modkørende lastbil
- - Afskaf 25-timers-reglen og styrk tungvognskontrollen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst