Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny EU-aftale om affaldstransporter kan betyde mindre miljøbelastende ophugning af skibe

Mandag 20. november 2023 kl: 12:39
Af: Redaktionen

Rederiorganisationen Danske Rederier peger på, at en nyligt indgået aftale om af­fald­strans­por­ter mellem EU-Parlamentet og EU's Ministerråd åbner for ansvarlig ophugning af skibe under EU-flag uden for EU og OECD

EU-Parlamentet og EU's Ministerråd er nået til enighed om opdaterede og mere effektive regler for af­fald­strans­por­ter. Som særligt relevant for skibsfarten vil den nye aftale gøre det muligt at ophugge skibe under EU-flag, der opererer internationalt, på faciliteter uden for EU og OECD - hvis de har en godkendelse fra EU.


Danske Rederier er glade for den nye aftale og forventer, at den vil hæve standarderne på skibs­op­hug­nings­fa­ci­li­te­ter over hele verden.


- Vi forventer, at et stigende antal skibe vil blive ophugget i de kommende år, så jeg er meget tilfreds med den nye aftale om af­fald­strans­por­ter. Ophugning af skibe skal altid ske på en sikker, ansvarlig og miljømæssigt forsvarlig måde, og vi tror, at denne nye aftale vil hjælpe med at sikre netop det, siger Nina Porst, der er direktør for klima, miljø og sikkerhed hos Danske Rederier.


Faciliteter uden for EU vil i fremtiden, hvis de opfylder EU-standarder og er EU-godkendte, kunne modtage skibe under EU-flag. Det vil give ophugningsvirksomheder uden for EU incitament til at leve op til kravene for at tiltrække kunder med EU-flagede skibe.


- Som led i vores de­k­ar­bo­ni­se­rings­pro­ces vil et stigende antal ældre, mindre ener­gi­ef­fek­ti­ve skibe skulle ophugges. Øgning af den globale kapacitet til ophugning af skibe i over­ens­stem­mel­se med de høje EU-sikkerheds- og mil­jø­stan­dar­der er gode nyheder for alle parter, siger Nina Porst.


Aftalen forventes at blive formelt godkendt af EU's Ministerråd og EU-Parlamentet inden udgangen af året.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rederier kom med klare budskaber til er­hvervs­mi­ni­ste­ren
- Producent af malkeudstyr holder styr på kompleks logistik med hjælp fra logistik-rådgiver
- Rederi åbner direkte rute mellem Marokko og Nordeuropa
- Færgerute over Øresund sætter tredie elektriske færge i drift
- Rapport fortæller om kvinder som sømænd
- Rederikoncern melder om afdæmpet udvikling
- Transportministeren inviterer til ø-topmøde
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst