Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Opkøb af Middelhavsrute følger strategien hos dansk rederi-koncern

Mandag 18. september 2023 kl: 11:50
Af: Redaktionen

DFDS har meddelt, at rederikoncernen køber Flensborg-rederiet FRS' spanske selskab, FRS Iberia/Maroc, der har hovedsæde i Tarifa i Spanien og driver tre ruter over Gibraltarstrædet mellem Spanien og Marocco. I forbindelse med købet peger DFDS på, at det følger DFDS’ strategi om at udvikle og udbygge sit transportnetværk, der er fokuseret på transport af varer i trailere med færge, vej & jernbane samt transport af passagerer

Med købet udvider DFDS’ sit rutenetværk i Middelhavet, som i dag forbinder Europa med henholdsvis Tyrkiet og Tunesien. DFDS peger på, at Middelhavsregionens organiske markedsvækst forventes vedblivende at ville overstige væksten i Nordeuropa understøttet af near-shoring af produktionsforsyningskæder tættere på slutmarkeder i Europa.


Den danske rederi-koncern forventer, at integrationen af FRS Iberia/Maroc vil medføre driftsmæssige fordele, herunder fra tonnageallokering og brug af indsigter fra den nuværende forretningsmodel for fragtfærgeruter samt kombinerede fragt- og passagerruter - ikke mindst fra rederiets short-sea ruter over Den Engelske Kanal.


FRS Iberia/Maroc vil blive integreret i Ferry Division, når transaktionen, der er betinget af myndighedsgodkendelse, herunder godkendelse af fusionskontrol i både Spanien og Marokko, er afsluttet. DFDS forventer, at det vil ske i slutningen af året.


Ledelsen hos FRS Iberia/Maroc fortsætter
FRS Iberias nuværende topledelse bestående af Ronny Moriana Glindemann og Tim Gädecken vil fortsætte hos DFDS og lede virksomheden efter transaktionens afslutning.


DFDS køber FRS Iberia/Maroc for en gældfri pris svarende til en EV/EBITDA-multipel på seks gange baseret på det forventede EBITDA for 2023. Transaktionen finansieres af en kombination af lånefinansiering og brug af eksisterende likvide midler.


Om FRS Iberia/Maroc 
FRS Iberia/Marocs driver tre færgeruter over Gibraltarstrædet: 
  • Algeciras-Tanger Med
  • Algeciras-Ceuta
  • Tarifa-Tanger Ville

I 2023 forventer FRS Iberia/Maroc at transportere i alt 2,3 millioner lanemeter, 1,9 millioner passagerer og 370.000 biler. FRS Iberia/Maroc råder over syv skibe med en gennemsnitsalder på 23 år er indsat på ruterne. Virksomheden har hovedkontor i Tarifa i Spanien og startede sin virksomhed i 2001.


FRS Iberias/Maroc forventede hovednøgletal for 2023 er en omsætning på 1,0-1,2 milliarder kroner., en EBITDA-margin på 18-20 procent og en EBIT-margin på 11-12 procent.


Den største rute - Algeciras-Tanger Med - forbinder Spaniens og Marokkos største industrihavne. Omsætningen er ligeligt fordelt mellem fragt og passagerer. Ruten indsætter to ejede kombinerede fragt- og passagerfærger (ro-pax) og en chartret/delt fragtfærge (ro-ro). Rutens overfartstid er 90 min.


Fragtkunder omfatter både regionale og paneuropæiske speditører og vognmænd. De vigtigste eksportsektorer i marokkansk industri er automobiler, tekstiler og frugt/grøntsager.


Ruten mellem havnene i Tarifa og Tanger Ville er fokuseret på turisme og transporterer fod- og bilpassagerer med en overfartstid på 60 minutter. Ruten betjenes af to ejede katamaranfærger (HSC).


Algeciras-Ceuta ruten transporterer hovedsageligt fod- og bilpassagerer samt ledsagede fragttrailere. Ruten betjenes af to katamaranfærger (HSC), en ejet og en chartret. Rutens overfartstid er 60 min.


Gibraltarstrædets samlede fragtmarked forventes i 2023 at stige til omkring 475.000 enheder (lastbiler og trailere). Det samlede passagermarked forventes at stige til omkring 6 millioner passagerer, mens antallet af biler forventes at nå op på 1,2 millioner. FRS Iberias markedsandel er 28-30 procent afhængig af segment. Alle tre segmenter forventes at vokse 5-10 procent årligt i de næste tre år.


Gibraltarstrædets færgedrift er underlagt både spanske og marokkanske reguleringer vedrørende blandt andet havneadgang og licenser. Visse ruter er underlagt krav til antal afgange og skibskapacitet.


Marokkos BNP forventes at fortsætte med at vokse i de kommende år understøttet af dets rolle som et produktionscenter for Europa. Near-shoring af forsyningskæder forventes også at gavne Marokkos eksportvækst. Europa er Marokko's førende destination for eksport, inklusive Spanien, der tegner sig for omkring 23 procent af Marokkos eksport.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- De fem svenske havne i EU's TEN-T net bevarer deres status
- EU's transportnetværk er blevet revideret
- Aarhus Havn får EU-støtte til etablering af landstrøm til containerskibe
- Færgerederi har fået ny administrerende direktør
- Maskintrailer skal køre nordenfjords - og andre steder
- Del af Limfjordshavn bliver midlertidigt militært område
- 2023-resultat hos blomstertransporttør blev 85 procent mindre end året før
- Transportkoncern opnåede et mindre bruttoresultat med øgede markedsandele
- Vognmand i Vamdrup valgte city gardintrailer med en enkelt aksel
- Spørgsmål om overimplemetering bliver afgjort efter sommerferien
- Beløbsgrænse spænder ben for danske transportvirksomheder
- EU har skærpet sanktionerne mod Rusland og Belarus

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst