Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Svensk rederi-koncern køber færge- og ro/ro-aktiviteterne i Letland

Torsdag 11. maj 2023 kl: 16:00
Af: Redaktionen

Stena Line har erhvervet aktiviteterne i færge- og ro/ro-terminalen i Ventspils havn i Letland. Købet er den seneste tilføjelse i en række investeringer, som Stena Line har foretaget i den baltiske region, hvilket omfatter tilføjelsen af opgraderede færger og nye færgeruter

Opkøbet i Letland skal understøtte Stena Line's langsigtede ekspansion i den voksende Østersøregion. Stena Line har besejlet ruten mellem Ventspils i Letland og Nynäshamn i Sverige siden 2012.


Letland fortsætter med at vokse som søfartsnation med stigende handelsvolumener, og det direkte ejerskab af aktiviteterne i Ventspils sikrer Stena Line en fordel i forhold til fremtidig ekspansion.


- Østersøen er en stor vækstregion for Stena Line, og vores investering i Ventspils viser, hvor engagerede vi er i at udvikle vores forretning med Letland, siger Niclas Mårtensson, der er administrerende direktør i Stena Line og fortsætter:


- Med dette strategiske træk har vi sikret en langsigtet position i en essentiel del af vores europæiske netværk, og jeg ser frem til at arbejde sammen med vores kunder og partnere for at fortsætte med at ekspandere i regionen.


Den voksende efterspørgsel på ruten, der forbinder Letland og Sverige, betød for nylig, at Stena Line udvidede kapaciteten med de to færger, »Stena Baltica« og »Stena Scandica«. De to forlængede færger øgede fragtkapaciteten på ruten med 30 procent og gav passagerne en mere moderne oplevelse ombord, hvor der nu er plads til 970 passagerer på hvert skib.


I 2021 og 2022 blev der foretaget en lignende udvidelse på ruten mellem Liepaja i Letland og Travemünde i Tyskland, hvor fragtkapaciteten blev øget med 40 procent ved at introducere færgerne Stena Livia og Stena Flavia, som også reducerede overfartstiden væsentligt.


Selskabets Østersøudvidelse omfatter også åbningen af en ny rute mellem Nynäshamn i Sverige og Hanko i Finland i februar 2022. Den nye rute er blevet godt modtaget af kunderne og kan fremvise øgede fragtvolumener, mens også antallet af bilrejsende oplever vækst.


Norvik Havn i Nynäshamn, lige syd for Stockholm i Sverige er for nylig også blevet udvidet og har fået tilføjet essentiel kapacitet og infrastruktur, hvilket understøtter Stena Lines virksomhed til både Letland og Finland.


I løbet af 2022 indsatte Stena Line to nye E-Flexer-færger, »Stena Estelle« og »Stena Ebba«, som sejler på den voksende rute mellem Karlskrona i Sverige og Gdynia i Polen. Verkö Havn i Karlskrona har fornyligt fået udvidet kapaciteten, mens Gdynia Havn indviede en ny terminal sidste år.


Stena Line's overtagelsen af færge- og ro/ro-havneaktiviteterne i Ventspils havn i Letland er betinget af myndighedernes godkendelse med henblik på overholdelse af konkurrencereglerne. Stena Line vil ikke oplyser de kommercielle detaljer i aftalen.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst