Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Omsætning hos transportkoncern faldt i årets første kvartal

Torsdag 27. april 2023 kl: 10:50
Af: Redaktionen

Omsætning hos transportkoncern faldt i årets første kvartal
(Illustration fra DSV's kvartalsrapport for første kvartal 2023.

Den dansk-baserede transportkoncern, DSV, har offentliggjort sit regnskab for årets første kvartal. Det viser, at både omsætning og fortjeneste faldt sammenlignet med samme kvartal sidste år. DSV peger i forbindelse med kvartalsrapporten på, at resultatet er tilfredsstillende i et marked med faldende fragtmængder. De seneste år har transportvirksomheder - specielt de internationale - haft ganske indbringe år båret frem af en efterspørgsel, der i perioder har været større end den tilgængelige kapacitet har kunnet klare

DSV's bruttofortjenesten faldt med 11 procent, mens EBIT før særlige poster blev reduceret med 28 procent i forhold til de ekstraordinært stærke resultater i samme periode sidste år.  


Air & Sea-divisionen rapporterede et fald i EBIT før særlige poster på 31 procent. Resultatet var påvirket af lavere fragtmængder i forhold til første kvartal sidste år. 


Solutions-divisionen havde ligeledes faldende aktivitet i årets første kvartal og rapporterede et fald i EBIT før særlige poster på 31 procent, mens Road-divisionen leverede resultater på niveau med samme periode sidste år. 


DSV's ledelse peger på, at den globale økonomiske afmatning og normaliseringen af fragtmarkederne efter de senere års udfordringer har sat sine spor på den globale samhandel i første kvartal af 2023. 


Ledelsen peger også på, at koncernen vil fastholde sin langsigtede ambition om at vokse hurtigere end markedet og fortsat vil fokusere på at skabe værdi for kunderne.


DSV forventer en gradvis stigning i de globale fragtmængder i løbet af de kommende kvartaler og forventer fortsat et EBIT før særlige poster på mellem 16.000-18.000 millioner kroner for hele 2023. Derudover forventer DSV en effektiv skatteprocent på omkring 24.


- Som forventet oplevede vi faldende efterspørgsel på transportydelser og lavere fragtrater i årets første kvartal. Alligevel har vi leveret tilfredsstillende resultater og et stærkt cash flow i alle divisioner ved at yde god kundeservice og opretholde en effektiv kapacitetsstyring. Vi forventer, at de globale fragtmængder gradvist vil stige i løbet af de kommende kvartaler, og vi fastholder vores EBIT-forventninger for 2023, siger DSV's koncernchef, Jens Bjørn Andersen.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fredag 9. maj 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vejafgiften er en alt for dyr måde at opkræve skat på
- Vognmandsorganisation har fået ny formand
- Udvalg skal se på sammenlægning af halve fridage
- - Vejafgiften er svær
- Formand for vognmandsorganisation takke af efter 11 år
- To-akslede city-trailere har plads til 27 paller
- Bestanden af lette lastbiler er blevet mindre de seneste år
- Antallet af nyregistreringer steg med knap 12 procent i april
- - Det var en positiv oplevelse
- Vognmand i Sorø hentede grustrailer i Østjylland
- Et enkelt mærke har over halvdelen af markedet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst