Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nyt havne-partnerskab skal sikre grøn vækst og omstilling i Danmark

Torsdag 27. april 2023 kl: 09:46
Af: Redaktionen

SVM-Regeringen har torsdag lanceret et partnerskab for udvikling af erhvervshavnene i Danmark. Partnerskabet vil have fokus på at understøtte havnesektoren og komme med anbefalinger til at sikre grøn vækst

Erhvervsministeriet fremhæver, at erhvervshavnene spiller en afgørende rolle for Danmarks infrastruktur og grønne omstilling. Derfor lancerer SVM-egeringen det nye partnerskab for udvikling af danske erhvervshavne med fokus på grøn vækst og økonomisk bæredygtighed og industri. 


Partnerskabet vil involvere en bred kreds af aktører på tværs af sektorer, som sammen skal kortlægge omstillingsbehov for danske erhvervshavne. Partnerskabet skal komme med anbefalinger til udvikling af havnene på markedsmæssige vilkår i forhold til eksempelvis kommercielle investeringer, som henholdsvis erhvervslivet, kommuner og staten kan benytte sig af. 


Christina Grumstrup Sørensen, der er seniorpartner hos Copenhagen Infrastructure Partners, er er blevet udpeget til formand for partnerskabet.


- Jeg synes, det er en meget vigtig opgave at sikre, at danske erhvervshavne har de optimale betingelser for at stå stærkest muligt til at løse fremtidens behov. Rejsen mod et fossilfrit samfund giver helt unikke muligheder for dansk vækst og beskæftigelse, også for danske havne. Det kræver, at rammerne er tilpasset den fremtidige dagsorden og timing, siger Christina Grumstrup Sørensen, der fortætter:


- Jeg ser frem til at bringe mine egne erfaringer i spil, når det handler om at skabe de kommercielle rammer, som er nødvendige for at tiltrække investeringer i store infrastrukturprojekter. Jeg glæder mig til at lede arbejdet i partnerskabet, og ikke mindst at bringe de mange interessenter i spil for i sidste ende i fællesskab at bidrage med konkrete, klare og operationelle anbefalinger.


Erhvervsminister Morten Bødskov (V) peger på, at store geopolitiske spændinger rammer mange danske erhverv - også de danske havne og den danske skibsfart. 


- Et af de redskaber vi har i værktøjskassen er at skubbe den grønne omstilling helt frem på dagsordenen. Partnerskabet for udvikling af danske erhvervshavne opgave bliver at sikre, at de danske erhvervshavne fortsat spiller en central rolle i at støtte den grønne industri og den grønne omstilling. Jeg er glad for den brede opbakning til partnerskabet og ser frem til at følge arbejdet tæt, siger han. 


SVM-Regeringens transportminister, Thomas Danielsen (V), understreger, at det er svært at overvurdere den rolle, de danske erhvervshavne spiller for forsyningssikkerheden, da omkring 75 procent af Danmarks udenrigshandel går gennem en havn. 


- Samtidig spiller erhvervshavnene en essentiel rolle i den grønne omstilling. Denne rolle forventes ikke at blive mindre fremover. Tværtimod. Og partnerskabet skal være med til at kortlægge dette fremtidige omstillingsbehov for erhvervshavnene, så der fortsat er plads til traditionelle havneaktiviteter som gods- og persontransport, men også til kæmpevindmøller og landstrøm, siger han.


Lars Aagaard (M), der er SVM-Regeringens klima-, energi-, og forsyningsminister, understreger, at erhvervshavnene skal kunne følge med klimaambitionerne. 


- Havnene binder land og vand sammen og spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Det er her, vi udskiber dele til vindmølleparker, transporterer CO2 til lagring i undergrunden og i en nær fremtid skal kunne fylde grønne brændstoffer i tankene på skibene. Det er alt sammen noget, der bringer os nærmere vores klimamål. Derfor er det vigtigt at sikre hensigtsmæssige rammevilkår for, at havnene kan udvikle sig i en retning, der understøtter dette, siger Lars Aagaard.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fredag 9. maj 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vejafgiften er en alt for dyr måde at opkræve skat på
- Vognmandsorganisation har fået ny formand
- Udvalg skal se på sammenlægning af halve fridage
- - Vejafgiften er svær
- Formand for vognmandsorganisation takke af efter 11 år
- To-akslede city-trailere har plads til 27 paller
- Bestanden af lette lastbiler er blevet mindre de seneste år
- Antallet af nyregistreringer steg med knap 12 procent i april
- - Det var en positiv oplevelse
- Vognmand i Sorø hentede grustrailer i Østjylland
- Et enkelt mærke har over halvdelen af markedet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst