Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færgerne til og fra Bornholm nåede nye passagertal i 2022

Onsdag 11. januar 2023 kl: 11:27
Af: Redaktionen

Færgerne til og fra Bornholm nåede nye passagertal i 2022
Fragt- og passagerfærgen, Hammershus, var en af de færger, som i 2022 var med til at bringe passagerer, biler og lastbiler fra og til Bornholm. (Foto. Molslinjen A/S)

2022 satte rekord for færgerne på de tre ruter til og fra Bornholm. Ifølge Molslinjen A/S, der driver færgeforbindelserne fra og til Bornholm, blev 2022 det hidtil bedste år opgjort på antal passagerer, biler og lastbiler

De seneste tal for transporten af passagerer, biler og lastbiler, der dækker hele 2022, viser, at der var 1.948.140 passagerer med frem og tilbage på tre ruter, som Molslinjen A/S driver fra og til Bornholm. Det var knap 90.000 flere end i det hidtidige rekordår 2019.


Antallet af biler kom op på 573.126 i 2022, hvilket var knap 40.000 flere end i bilernes hidtidige rekordår i 2021.


Når det gælder antal transporterede lastbiler endte tallet på 47.443 i 2022, hvilket var knap 1.000 flere end i lastbilernes hidtidige rekordår 2021.


- Bornholm er et stærkt brand, som hele vejen gennem corona-perioden har klaret sig flot, og det er meget tilfredsstillende at se, at øen er kommet så stærkt tilbage i det første år efter den store pandemi”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.


2023 bliver året, hvor færgekapaciteten til Bornholm bliver væsentligt større. Derfor er der håb hos rederiet om, at 2022 ikke bliver det sidste rekordår for øens færgetrafik.


- Med Express 5 som hovedfærge det meste af næste år vil der være kapacitet til at udvikle trafikken yderligere til gavn for turismen og alle de tilknyttede erhverv - og selvfølgelig også for de bornholmere, som bare gerne vil billigt frem og tilbage, siger Jesper Skovgaard.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttrailer er blevet hentet til Djursland
- Fire-sporet vejtunnel i København skal repareres for betonskader
- Tysk lastbilproducent har fået bestillinger på 700 elektriske lastbiler
- Hastigheden på motorvejene er faldet
- Befordringsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse er hævet for 2024
- Kvinde kørte ind i en modkørende lastbil
- Norske myndigheder ændrer praksis og skifter fra bøder til gebyrer
- Vognmands- og transportorganisationer er utilfredse
- En vaskehal kan bygges på pladsen på tre dage
- Fire-akslet trailer har både gående gulv og automatisk rullepresenning
- App skal styrke fællesskabet i transportbranchen
- Sådan har prisen på dieselolie udviklet sig siden 2022

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst