Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederi sætter fokus på usynlige handicap

Fredag 2. december 2022 kl: 10:05
Af: Redaktionen

Hvis man skal med en af Molslinjens færger - og har et usynligt handicap - kan man fra 15. december bære Solsikkesnoren, der er et symbol på usynlige handicap. Molslinjen har tilsluttet sig den række af virksomheder, der er en del af Solsikkeprogrammet med fokus på usynlige handicap

Fra torsdag 15. december 2022 kan Molslinjens færgegæster i hele landet sejle og bære Solsikkesnoren, der gør det nemmere for både andre rejsende og medarbejdere at se, at der kan være behov for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp.


Når Molslinjen tilslutter sig Solsikkeprogrammet, betyder det blandt andet, at alle rederiets medarbejdere trænes, så de ved, hvad et usynligt handicap er, hvad Solsikkesnoren betyder og hvordan man bedst møder en person, der har valgt at gøre det usynlige handicap synligt med Solsikkesnoren. 


Det skal gøre det nemmere for personer med udfordringer som øjet ikke kan se, og samtidig gøre det tydeligt for både medarbejdere og færgegæster, at der kan være behov for noget ekstra.


- Molslinjens færger er flydende broer, der forbinder Danmark, og som i mange tilfælde sikrer forbindelsen mellem øerne. Bevægelsesfrihed er et nøgleord hos os, og derfor er det også meget vigtigt for os, at vi kan byde alle velkommen på en tryg måde ombord på Molslinjens færger, siger Molslinjen's kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.


Solsikkesnoren kan bæres ombord på færgen og i havnene, og kan give alle med et skjult handicap, mulighed for at gøre det synligt, når der er behov for det.


- Der er mange elementer, der skal tages højde for, når man rejser med kollektiv transport som Molslinjen. Ved at uddanne og træne rederiets medarbejdere sikrer vi ikke kun, at de hurtigt kan spotte en person med et skjult handicap, men vi håber og tror også på, at det kommer til at give en tryghed for alle, siger Jesper Skovgaard.


Molslinjen vil sætte gang i en kampagne med information til alle færgegæster, så de kan bidrage til en mere tryg færgerejse for alle.


Solsikkesnoren bliver tilgængelig i Molslinjens havne i Aarhus og Rønne og kan afhentes gratis.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fyns trafikselskab har fået ny bestyrelse
- 9 ud af 10 kræver klimaafgift på privatfly
- København får sightseeing-rute med skib til Nordkap og Tromsø
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Letbane kørte med færre passagerer
- Arbejdet med at anlægge overhalingsspor i København begynder til foråret
- Togtransport bliver mere elektrisk med nye tog
- Rampe til færge blev hejst op af vandet og sat på plads
- Overskud på 732 millioner kroner kom hjem på skinner
- Buschauffør blev stukket med en kniv
- Antallet af togrejsende over Storebælt steg sidste år med 8,2 procent
- Vintervejret fik flere til at rejse med metroen i København

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst