Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Cola'erne kommer med elektriske lastbiler - i Belgien

Fredag 25. november 2022 kl: 10:39
Af: Redaktionen

Cola'erne kommer med elektriske lastbiler - i Belgien

Coca-Cola vil køre lokalt i Belgien med 30 elektriske lastbiler, som franske Renault Trucks skal levere. Med investeringen vil Coca-Cola i Belgien reducere den årlige CO2-udledning fra sine transporter med 75 procent

Coca-Cola Europacific Partners (CCEP) vil benytte 30 elektriske lastbiler til "last mile" leverancer til lokale kunder i Belgien. Gennem et tæt partnerskab med Renault Trucks elektrificerer drikkevare-producenten en femtedel af sin lastbilflåde og skaber den største flåde af elektriske lastbiler i Belgien. Virksomheden vil dermed reducere sit CO2-udslip med 75 procent sammenlignet med diesellastbiler. 


- Vores branche står over for vanskeligheder, der kræver hurtig tilpasning, men vi ønsker også at fastholde en langsigtet tilgang. Investering i elektriske lastbiler vil give Coca-Cola Europacific Partners mulighed for at reducere CO2-emissionerne med 30 procent på tværs af hele værdikæden inden 2030 og blive klimaneutral i 2040, siger An Vermeulen, der er VP & Country Director for Coca-Cola Europacific Partners for Belgien og Luxembourg.


De første fem Renault Trucks E-tech D og D Wide er kørt ud i Antwerpen-området med drikkevarer, og flere lastbiler vil blive leveret i de kommende måneder til produktions- og distributionsstederne i Gent og Chaudfontaine i Belgien. 


- De fleste af vores leverancer er meget lokale - til supermarkeder og virksomheder i nærheden af vores lokationer med ruter på gennemsnitligt 150 km om dagen, siger An Vermeulen.


Investeringen i de elektriske lastbiler ligger på omkring 7 millioner euro - cirka 52 millioner kroner.


Optimerede lokale ruter
Coca-Cola har valgt en konfiguration, hvor Renault Trucks elektriske køretøjer kan køre 200 kilometer dagligt, hvilket er mere end nok til 40 procent af CCEP's nuværende lokale ruter. Hver lastbil har en on-site ladestation for at genoplade batteriet fuldt ud natten over. Ladestandere er drevet af 100 procent grøn lokalt produceret energi.


Coca-Cola har arbejdet tæt sammen med Renault Trucks for at udvælge de nye lastbiler og skabe de bedste læsseforhold.


- Vi foretog en grundig analyse af Coca-Cola's logistikdata, skabte realistiske rutesimuleringer og foretog test under realistiske forhold i henhold til både energiforbrug, førerkomfort og sikkerhed, siger Siegfried Van Brabandt, der er administrerende direktør for Renault Trucks Belux. 


Lastbilerne er udstyret med 360 graders kamerasystemer, en højttaler til at advare fodgængere og cyklister og en dør med vindue for optimalt udsyn i passagersiden.


De 30 elektriske lastbiler er det første skridt for CCEP mod mere CO2-neutral transport. 


- Vi vil fortsætte med at tage skridtet videre og dekarbonisere vores flåde indtil 2030, mens vi fortsætter med at studere markedsudviklingen og overveje parametre som dækning af længere afstande, køretøjers autonomi og tungere belastninger, siger An Vermeulen, som peger på, at CCEP ønsker at fortsætte samarbejdet med Renault Trucks, hvor man er indstillet på at støtte og hjælpe kunderne på vej mod CO2-neutralitet.


- For at hjælpe vores kunder med at dekarbonisere deres flåder, udviklede vi en skræddersyet løsning, der dækker både køretøjer og tjenesteydelser. Vi tilbyder support til at sikre korrekt brug af de elektriske lastbiler. Og vi fortsætter med at udvide vores udvalg af elektriske køretøjer. Næste år vil vi producere en elektrisk 44 tons lastbil, der rækker meget længere på en enkelt opladning, siger Siegfried Van Brabandt. 


- Derudover investerer vi som en del af Volvo-koncernen i udvidelsen af offentlig opladningsinfrastruktur i Europa gennem strategiske partnerskaber. Det bliver et rigtig spændende årti for vores industri, og vi er glade for at gøre betydelige fremskridt på dette område med partnere som Coca-Cola.


Investeringer i CO2 reduktion for en bæredygtig fremtid
Overgangen til elektrisk transport er et vigtigt lokalt skridt i Coca-Cola Europacific Partners bestræbelser på at opnå CO2-neutralitet. 


- Vi fortsætter med at investere i vores langsigtede mål om at reducere vores CO2-udledning. Vi vil blandt andet reducere vores emballage, når det er muligt, da dette repræsenterer omkring 40 procent af vores miljømæssige aftryk. Sidste år begyndte vi at anvende 100 procent genbrugsplast til alle vores flasker i Belgien, hvilket reducerede udledningen med 70 procent. Vores Chaudfontaine-lokation opnåede CO2-neutralitetscertificering. Disse initiativer er et vidnesbyrd om vores ønske om at blive ved med at vokse bæredygtigt sammen med vores partnere og kunder. Dette er vores bidrag til at nå målene i vores plan inden for bæredygtighed, siger An Vermeulen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst