Transportministeriet har en ny strategi for cybersikkerhed i transportsektoren
Mandag 19. september 2022 kl: 09:40
Af: RedaktionenCenter for Cybersikkerhed vurderer, at cybertruslen mod transportsektoren er stor. Transportministeriet har udarbejdet en ny cyberstrategi for transportsektoren for perioden 2022 til 2025. Den nye strategi skal klæde sektoren bedre på til at modstå cyberangreb
En vurdering fra det statslige Center for Cybersikkerhed (CFCS) angiver, at truslen mod dansk luftfart og landtransport er meget høj. Den øgede trussel er blandt andet baseret på, at det danske samfund udvikler sig i en mere og mere digital retning, hvilket øger risikoen for cyberspionage og cyberkriminalitet.
Transportministeriet har derfor udarbejdet en ny cyberstrategi for transportområdet i Danmark for 2022 til 2025, der har til formål at imødegå risikoen for cyberangreb. Strategien afløser den tidligere strategi fra 2019 til 2021.
Strategien skal gennemføres i tæt samarbejde med aktørerne i transportsektoren, såvel offentlige som private. Erfaringerne fra strategien for 2019 til 2021 udgør samtidig fundamentet for den nye strategi.
Den nye strategi fokuserer overordnet på fire områder:
- Risikostyring, hvor de forskellige organisationer skal blive bevidste om, hvad der kan gå galt, og så planlægge for at undgå risici for sikkerhed, mobilitet og økonomi
- Robust cyberberedskab, hvor der er klare rammer for den enkelte aktørs ansvarsområder, hvordan koordineringen skal være samt, hvordan man håndterer forskellige hændelser
- Implementering af det nye NIS-direktiv (Net- og Informationssystemer), så man styrker cybersikkerhed og modstandsdygtighed på tværs af medlemsstaterne
- Uddannelse og awareness, hvor man giver sektoren mulighed for at styrke kompetencer og kendskab til den nyeste viden inden for cyberforsvar
Strategien udmøntes som del af ”National strategi for cyber- og informationssikkerhed”, som S-Regeringen offentliggjorde i december 2021.
Interesserede kan læse strategien her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Finansministeren mødtes med ledelsen af Københavns Lufthavne A/S
- Klimarådet anbefaler højere afgifter på flyrejser
- Limfjordslufthavn er blevet kåret som Danmarks bedste - fem ud af seks gange
- Luftfragten sætter ny rekord i sydjysk Lufthavn
- International pakkedistributør justerer sine priser fra årsskiftet
- 19-årig mand forsøgte på at smugle 5,5 kg hash ud af landet
- Aarhus-virksomhed genvinder rammeaftale om infrastruktur i lufthavn på Amager og ved Roskilde
- Østjysk lufthavn oplevede passagervækst på 24,4 procent
- I Aalborg lufthavn blev august mere afdæmpet
- Luftfragten via Billund steg med 4,4 procent i august
- Sydjysk lufthavn viste vækst i passagertal
- Ny enighed aflyste arbejdsnedlæggelser hos norsk kabinepersonale
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




