Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fragtmænd tilbyder 24 ugers betalt barsel

Mandag 12. september 2022 kl: 10:23
Af: Redaktionen

Den nye barselslovgivning har efterhånden givet anledning til stor debat i pressen og på de sociale medier. Fortalerne har advokeret for, at lovgivningen er med til fremme ligestillingen i Danmark, mens modstanderne ser fordeling af barsel som noget, den enkelte familie alene skal tage stilling til. Ikke desto mindre så har den nye lovgivning ført til en forbedring af barselsvilkårene for både kvinder og mænd hos den over 100 år gamle transportvirksomhed Danske Fragtmænd, der fremover tilbyder sine mandlige og kvindelige medarbejdere mulighed for 24 ugers betalt barsel


24 ugers betalt barsel for mor, far og medforældre. Det er, hvad Danske Fragtmænd nu tilbyder deres medarbejdere. 82 procent af virksomhedens samlede arbejdsstyrke er mænd, og tidligere har betalt barsel til mænd ikke været et debatemne.


- Størstedelen af mine kollegaer er mænd, og tidligere har barsel nok ikke fyldt meget rundt omkring på vores lokationer, siger administrerende direktør Jørn P. Skov og fortsætter:


- Men da den nye barselslovgivning blev vedtaget, gav det os anledning til at revurdere vores barselsvilkår. Var de konkurrencedygtige og vigtigst af al, kunne vi som en af Danmarks største virksomheder gå foran og bidrage til at sikre lige vilkår for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. På baggrund af disse tanker besluttede vi os for at tilbyde 24 ugers betalt barsel uafhængig af om, du er mand eller kvinde.


Danske Fragtmænd er ikke de første, der melder sig på banen i forhold til at ændre deres barselsvilkår i kølvandet på den nye barselslovgivning, men transportbranchen er på mange måder en meget mandsdomineret og gammeldags branche. Derfor ser Jørn P. Skov det også som en chance for at børste støvet lidt af den gamle virksomhed.


- Transportbranchen har længe haft et noget gammeldags image, og vi har udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Danske Fragtmænd har dog igennem de seneste år været igennem en modernisering, og vi har derfor børstet støvet lidt af os. Vi vil være branchens bedste arbejdsplads, og vores nye barselsvilkår er blot et af de initiativer, som vi har sat i gang, siger Jørn P. Skov.


Blandt virksomhedens medarbejdere er der allerede meldinger om flere mænd, der er på vej på barsel. Og de kan nu glæde sig til, at de ikke længere vil opleve en lønnedgang under deres barsel. Teamleder Stig Jacob, der inden længe skal på barsel, ser initiativet som meget positivt og er stolt over at være ansat i en virksomhed, som tager et ansvar for sine medarbejdere.


- Jeg var meget overrasket, da jeg fik at vide, at Danske Fragtmænd nu tilbyder 24 ugers betalt barsel til både mor og far. Det er virkelig flot. Jeg havde planlagt at holde de 11 ugers øremærket barsel, men jeg skal 100 procent holde mere barsel end først planlagt. Jeg holdt kun to ugers barsel med mit første barn, så jeg er meget glad for, at regeringen har øremærket 11 uger til faren. Jeg føler, at jeg gik glip af meget med mit første barn, siger Stig Jacob.


Reaktionen fra teamleder Stig Jacob glæder Jørn P. Skov, da hensigten med Danske Fragtmænds nye barselsvilkår i høj grad også handler om at forbedre de økonomiske vilkår for medarbejderne under en barsel.


- Vi hører ofte, at fædrene fravælger barsel på grund af familiernes økonomiske forhold. Det mener vi ikke må være en stopklods for at afholde barsel, og derfor er det glædeligt at høre, at vores teamleder Stig Jacob nu vil udvide sin barsel, siger Jørn P. Skov.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chauffør med gravid kæreste blev fyret - arbejdsgiver skal betale godtgørelse
- En østlig ringvej kan lede 14 procent af trafikken uden om det indre København
- Tre unge mænd kom til skade under studenterkørsel i lastbiler
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Næste etape af motorvejen til Billund er besluttet
- Vognmand fra Tørring tog tre trailere med en enkelt trækker
- Pakkedistributør er først i Europa med nyt tungt elektrisk vogntog
- To studenterlastbiler fik forbud mod at køre videre
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Hybrid ro/ro-færge til Det Irske Hav bliver testet i Kina
- Fokus på energieffektivitet og brug af færre ressourcer giver resultatet hos fransk lastbilproducent

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst