Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk kranproducent har fået ny partner i Midtjylland

Torsdag 28. juli 2022 kl: 09:00
Af: Redaktionen

Dansk kranproducent har fået ny partner i Midtjylland
Uffe Binderup (tv), Head of Service hos HMF Danmark og Brian Astrup Jensen, ejer og direktør i Bilstrup Karosseri & RV. (Foto: HMF)

Bilstrup Karosseri & Ravnstrup Vognsmedie A/S i Stoholm mellem Viborg og Skive er med virkning fra 1. juni bliver ny HMF servicepartner. Dermed har HMF udvidet sin service i Midtjylland

HMF har servicepartnere fordelt i hele Danmark for at kunne servicere sine kunder. Med tilføjelsen af Bilstrup Karosseri & RV forbedres servicen yderligere med fokus på Midtjylland. 


- Det er med glæde, at vi kan tilføje Bilstrup Karosseri & RV som servicepartner. Det er en virksomhed med fokus på gode produkter og godt håndværk, som vi glæder os over, at endnu flere HMF-kunder kommer til at nyde godt af, siger Uffe Binderup, der er Head of Service hos HMF Danmark.


Bilstrup Karosseri & RV har i forvejen stor erfaring med service og opbygning af HMF-kraner Men som ny samarbejdspartner får Bilstrup adgang til HMF's systemer og reservedelslager samt certificeret uddannelse af firmaets medarbejdere. Noget Brian Astrup Jensen, ejer og direktør i Bilstrup Karosseri & RV, ser som en stor gevinst for firmaet.


- Jeg ser stor værdi i at kunne tilbyde uddannelse og kurser til mine medarbejdere, så de altid er opdaterede på de nyeste kranteknologier og -informationer. I sidste ende kommer dette vores kunder til gode, siger han.


Hos Bilstrup Karosseri & RV vægtes teknologiudviklingen og videreuddannelse generelt højt. For nylig har de for eksempel investeret i en 3D scanner, som giver præcise opmålinger af delene på lastbilens chassis. Dermed kan de konstruere delene i 3D og få dem fremstillet i de korrekte mål.


Samarbejdet mellem HMF og Bilstrup Karosseri & RV er ikke af ny dato.


- Vi har historisk set haft et godt samarbejde med HMF, nu er det bare blevet formaliseret. De gode relationer og det gode samarbejde har altid været der, fremhæver Brian Astrup Jensen.


Det mangeårige samarbejde med HMF gjorde valget af HMF som samarbejdspartner lettere. 


- Vi vil gerne intensivere samarbejdet med HMF, fordi HMF-kraner er et godt dansk produkt og samarbejdet mellem os altid har været godt, siger han videre.


HMF's Uffe Binderup stemmer i og ser frem til det nu ”formaliserede” samarbejde med Bilstrup: ”Ikke mindst glæder vi os over at kunne tilbyde endnu flere kunder en certificeret HMF-service udført af dygtige håndværkere som Bilstrups folk, siger Uffe Binderup.









Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- Bro mellem Siø og Langeland skal repareres
- Ny regering skal handle hurtigt på vejafgift og bureaukrati
- Folketingsvalg betyder, at fremsatte lovforslag bortfalder
- Overskudsjord bliver grundlag for miljøcenter nær Aalborg Havn
- Vi kræver at arbejdsmiljøet styrkes på vores arbejdspladser.
- Lastbilimportør har styrket sit mandskab med en kvinde
- Knogle fra forhistorisk tam-okse dukkede op under banebyggeri
- Webinar hos Miljøstyrelsen handler om affaldshåndtering
- Danmarks eksport til USA er mindre følsom over for told end tidligere
- Reducerede toldåbningstider udløser kritik fra transportorganisation
- Toldstyrelsen justerer toldekspeditionernes nye åbningstider

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst